H.C. Andersen

Gurre

Aftenlandskab

(Scenen forestiller Egnen ved Gurre-Sø, det er en smuk Aften i Høsten.)
CHOR AF BØNDERFOLK

Nyligt for vort Øre

Over Søen klang

Unge Karles Sang;

Det var smukt at høre!

Her vi sidde ville

I det friske Hø,

Ved den blanke Søe;

Aftnen er saa stille.

(En Seilbaad glider over Søen; unge Folk fra Kjøbstaden stige i Land og synge:)
CHOR

Jeg troer der er skjønnest i Danmark!

ECCHO (svarer over Søen.)

– Skjønnest i Danmark!

ROMANZE

1.

Hvor Nilen vander Ægypterens Jord

I Africas brændende Lande,

Der mødtes to Fugle, de kom fra Nord,

De talte om Danmarks Strande:

»O husker Du Sjølund, den deilige Ø,

Hvor de vilde Skovduer kurre,

De duftende Bøge, den stille Sø,

Husker Du Gurre!« –

– »Ja, der har jeg bygged’ en Sommer-Dag,«

Saa talte den lille Svale,

»Jeg havde min Rede ved Bondens Tag,

Jeg hørte ham synge og tale:

Jeg troer der er skjønnest i Danmark!«

CHOR

Jeg troer der er skjønnest i Danmark

ECCHO

– Skjønnest i Danmark!

2.

Ved Gurre-Sø laae Kong Valdemars Borg,

Den saae ham med Tovelille,

Den kjendte hans Lykke, den kjendte hans Sorg,

– Ak Trøstens Harper hang stille;

Hans Glæde blev skrinlagt bag Kirkens Muur,

Hvor de vilde Skovduer kurre.

– Om Tovelille sang Guds Natur

Deiligst i Gurre!

Der havde de vandret hver lønlig Sti,

Naturen blev her til hende;

Han kunde ei gaae en Blomst forbi,

Den sagde: »kan Du mig kjende?«

– Jeg troer der er skjønnest i Danmark!

CHOR

Jeg troer der er skjønnest i Danmark!

ECCHO

– Skjønnest i Danmark!

3.

Ved Gurre-Sø holdt Kong Valdemar Jagt,

Smukt Hornet lød gjennem Skoven!

Den stod i sin rigeste Sommer-Pragt

Og Stjernerne funkled foroven;

Da raabte Kongen, saa lystelig,

Hvor de vilde Skovduer kurre:

»Lad Gud beholde sit Himmerig,

Har jeg kun Gurre!«

– Det er saa deiligt en Sommer-Dag,

Men deiligst i Nattens Stille,

Naar Stjernerne blinke og Droslens Slag

Fortæller om Tovelille!

Jeg troer der er skjønnest i Danmark!

CHOR

Jeg troer der er skjønnest i Danmark!

ECCHO

– Skjønnest i Danmark!

(Bønderne folde Hænderne og gjentage Slutningen af Sangen; Seilbaaden glider hen over Søen).

Gurre. Aftenlandskab

Først kendte tryk: lejlighedstryk, opført ved en velgørenhedsforestilling for Frederik 6.s asyl på Det Kgl. Teater 17. april 1842. På titelbladet er anført: »(Musikken componeret af Hr. Syngemester Rung, Romanzen foredraget af Hr. [J.C. ?] Hansen den Ældre, Scenens Arrangement af Hr. Balletmester Bournonville)«. BFN 416

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

44,13synge:) < synge:
44
Gurrekongeligt jagtslot ved Gurre Sø i Nordsjælland.
SjølundSjælland.
45
Kong Valdemars Borgkong Valdemar 4. Atterdag opholdt sig ofte på Gurre, hvor han døde i 1375.
TovelilleTove var kong Valdemar 1. den Stores elskerinde; i senere folkeviser og den romantiske digtning er hun fejlagtigt knyttet til kong Valdemar 4. Atterdag.
Lad Gud … kun Gurreifølge sagnet holdt Valdemar så meget af Gurre, at han skal have sagt, at hvis blot han måtte beholde Gurre, kunne Vorherre beholde Himmerig; af den grund må Valdemar stadig ride sin vilde jagt i skovene omkring Gurre; jf. Thiele 1, 2, s. 89 ff.
46
Stillestilhed.

Del

[Sassy_Social_Share]