H. C. Andersen og de amerikanske Børn

Ærede Herre!

De vil modtage min hjertelige Tak for Deres venlige Skrivelse og med samme Sindelag høre, hvad jeg har at sige.

Amerikanske Blade have taget Anledning af min nylig overstaaede Sygdom til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever, og til at foreholde Ældre og Yngre »en Gjæld«, hvori  de, efter det smigrende Udtryk, staa til mig som Forfatter af »Æventyr og Historier«. Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subskription er begyndt paa flere Steder i Unionen; De, min ubekjendte Ven, har allerede sendt nogle indkomne Bidrag.

Den Tanke, hvorfra denne Bevægelse har sit Udspring, rører mig dybt. Det har altid været min Glæde og Lykke, at mine Fortællinger have fundet Læsere saa langt udenfor mit lille Fædrelands og mit lidet udbredte Sprogs Grænser, at de have fundet Udbredelse over den hele Verden, og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig være mere taknemlig end for den, at det har været mig forundt at indvirke paa saa utallige Barnesjæle og i saa uendelig mange barnlige Hjerter nedlægge, haaber jeg, noget Ædelt og Godt. Det bevæger mig dybt, og jeg paaskjønner inderlig, at der udtaler sig en Følelse af Hengivenhed og Taknemlighed mod mig; jeg paaskjønner den dobbelt, idet den søger mig efter et svært Sygeleje og under formentlig trykkende Vilkaar.

En Kjærligheds Gave, bragt mig under saadanne Omstændigheder, kan jeg ikke støde fra mig. Stor eller liden bærer den et Præg, som maa gjøre den dyrebar. Dybt bevæget sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak. Men jeg skylder baade mig selv og det Folk, jeg tilhører, at opklare en mulig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu svag og fylder allerede snart mit halvfjerdsindstyvende Aar, men jeg er ikke i Trang. Mit Fædreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide Nød; uden at være i Statens Tjeneste oppebærer jeg af Staten aarlig en for vore Forhold hæderlig Løn. Min Forfattervirksomhed yder mig ogsaa en Indtægt, og, skjønt det er sandt, at jeg saagodtsom intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Oversættelser af mine Arbejder paa fremmede Sprog, saa har jeg dog stundom modtaget et Vederlag, saaledes fra Amerika for den saakaldte Author’s Edition. Mine deltagende Venner maa derfor ikke tænke paa mig som en stakkels, gammel, forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Brød og ikke kan pleje sit syge Legeme. Gud har ogsaa i denne Henseende været god imod mig, og kjærlige Venner omgive mig. Uendelig megen Glæde, om ikke Formue, er bleven mig tildel, og ikke allermindst er den, at jeg oplever, at i det store Amerika mange kjærlige Børn slaa deres Sparebøsse itu for at dele med deres gamle Digter, de tro er højst trængende. Det Hele er mig et Æventyr-Blad i mit Livs Historie; men det maa jeg fremhæve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra Enkelt. Hvor velment den end er, faar den dog et Præg, som hverken kan stemme med Giverens Ønske eller med min Værdighed. Hvad der vilde komme til mig som en Hæder og som et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar den bragtes fra »den amerikanske Ungdom« som et Hele, det bliver en pinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der, hvor jeg vilde føle Stolthed og Taknemlighed udsættes jeg for at føle Ydmygelse.

Jeg beder Dem, min Herre, som allerede har viist mig Velvillie og Deltagelse, at bringe denne min Udtalelse til Deres Læseres Kundskab, og haaber, at Deres ærede Kolleger rundt om i det store Land ville forunde den Offentlighed.