H. C. Andersens Barndomshjem
Da vi i
At H. C. Andersen er født i Odense, er en Kjendsgjerning, der ikke kan
Da vi havde en vis Interesse af at faae Spørgsmaalet om det afbildede Hus’ historiske Betydning afgjort: om det var Digterens »Fødested« eller kun »Barndomshjem«, henvendte vi os til
Som Svar paa
H. C. Andersen.
Det afbildede Hus – Nr. 28 i Munkemøllestræde – er altsaa Digterens Barndomshjem, men vi maa dog tilføie, at Huset ikke seer saaledes ud som det præsenterer sig paa vor Afbildning. Tidens Tand i Forbindelse med Tidens Moderniseringslyst har betydeligt forandret dets Udseende. At bringe en Afbildning af dets nuværende Ydre var vor første Tanke, som vi dog frafaldt
Saavidt vi veed er Huset nu i Privatmands Eie, men det vilde være ønskeligt, om Odense Kommune kunde erhverve det for Byens Regning. Dette Ønske bliver saameget mere naturligt, som man i vore Dage har seet
H. C. Andersens Barndomshjem
Trykt første gang i Søndags-Posten, nr. 589, 11. april 1875. BFN 1052
Tekstrettelser i forhold til trykforlægget
577,12 | »Søndags-Posten« < »Søndags-Posten« |
576 | |
vort forrige Nr. | i Søndags-Posten, nr. 588, 4. april 1875, tryktes H.C. Andersens digt »Mit Barndoms Hjem« (BFN 1050) sammen med en illustration af barndomshjemmet. |
H. C. Andersens »Barndomshjem« | H.C. Andersens forældre, Hans Andersen (1782-1816) og Anne Marie Andersdatter (1773/1775-1833), har øjensynligt ikke fået egen bopæl før januar 1806, hvor de tog bolig i Holsedore (matrikelnr. 330); maj 1806 flytter de til Klaregade (matrikelnr. 310), og maj 1807 flytter de så til Klingenberg (matrikelnr. 646), det senere Munkemøllestræde, hvor H.C. Andersen boede til han i september 1819 forlod Odense. |
afdisputeres | modsiges. |
Marmortavle | på H.C. Andersens 70 års fødselsdag den 2. april 1875 indmuredes på byrådets foranstaltning en mindeplade i hans barndomshjem i Munkemøllestræde med følgende indskrift: »Til dette Hus knytte sig Digterens Hans Christian Andersens kjæreste Barndomsminder. / Denne Sten satte Odense Kommune den 2den April 1875, Digterens 70aarige Fødselsdag«. |
Konferentsraad Andersen | H.C. Andersen blev den 2. april 1874 udnævnt til konferentsråd. |
Deres venlige Skrivelse | søndag den 4. april 1875 noterer H.C. Andersen i dagbogen: »Fik Søndagsposten sendt med Bøn om at give til næste Nummer en Erklæring at det var mit Virkelige Barnehjem der var afbildet i »Søndagsposten«« (fra 4. april 1875); Søndags-Postens redaktør var Carl Hermann Sørensen (1844-1881). | 577 |
I Fyens Stiftstidende, forrige Uge | mindepladen omtales i Fyens Stiftstidende, 2. april 1875. |
Lørdagen den 3die April … Meddeles | i Fyens Stiftstidende, 3. april 1875 beskrives, hvorledes Odense bys delegation den 2. april 1875 indfandt sig på digterens adresse, Nyhavn 18 i København, og overrakte ham hilsener og gaver. |
mit Svar … »Søndags-Posten« | jf. Fyens Stiftstidende, 3. april 1875: »(...) Netop i dette Øjeblik traadte det lille Hus, som hans Fødeby igaar havde smykket med en Mindetavle, som hans kjære Ven Biskop Engelstoft vilde indvie, frem for hans Sjæl, han saae, hvorledes hans Moder til Foraarsfesten pudsede Kakkelovnen op og pyntede den med Birke- og Bøgekviste fra Næsbyhoved Skov; men endnu frydrigere var Julefesten i det lille Hjem; man maatte ikke troe, at Julen da var fattig for ham; Risengrøden og Gaasestegen manglede ikke, og han havde i de senere Dage ingensinde ved større og rigere Juleborde fundet en Juleglæde, der kunde overgaae den, han havde følt i det lille Hjem. At han ikke havde glemt dette, vilde et lille Digt, som paa Søndag vilde staae at læse i »Søndagsposten«, der vilde bringe et Billede af hans Barndomshjem, fortælle om«. |
efterat Andersen … tilskrevet os | ifølge dagbogen skrev H.C. Andersen tirsdag den 2. marts 1875 brev til redaktøren af Søndags-Posten efter mandag den 1. marts at have modtaget brev; brevet kendes ikke. |
Adam Oehlenschlägers Fødehus | den danske digter Adam Oehlenschlägers (1779-1850) fødehjem på Vesterbrogade (i dag hjørnet af Oehlenschlægersgade og Vesterbrogade) blev 1863 revet ned, jf. Illustreret Tidende, nr. 188, 3. maj. 1863. |