H.C. Andersen

† H. C. Ørsted

Han var saa sand, han var saa eiegod,

Et Barne-Sind og dog den dybe Tænker,

For ham i denne Verden klart det stod

Hvad Gud til Mængden først bag Døden skjænker.

Han var et Fjeld i Danmark, seet vidt om,

De Vises Sten i dette Fjeld var inde!

Hvor var han kjærlig, ligefrem og from,

Og dog saa stor! han glemmes ingensinde,

Thi ved hans Tankelyn et Lys blev tændt,

Der viser Skatte, saa umaalelige!

Og han var Danmarks Søn fra Ringhed sendt,

En Konge dog, og det i Aandens Rige.

Hans Liv er sluttet her, saa godt, saa smukt,

Hans Navn, den Stjerne bliver aldrig slukt!

For os, som stod ham nær, ham voxed’ fast,

En Del af Verden med hans Hjerte brast.

† H. C. Ørsted

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 59, 11. marts 1851. BFN 588

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

176,10blev tændt, < blev tændt.
176
De Vises Stenforestillingen om de vises sten, der kan forvandle uægte metaller til guld, stammer fra alkymien.
Tankelynhentydning til H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820.

Del

[Sassy_Social_Share]