† H. C. Ørsted
Han var saa sand, han var saa eiegod,
Et Barne-Sind og dog den dybe Tænker,
For ham i denne Verden klart det stod
Hvad Gud til Mængden først bag Døden skjænker.
Han var et Fjeld i Danmark, seet vidt om,
Hvor var han kjærlig, ligefrem og from,
Og dog saa stor! han glemmes ingensinde,
Thi ved hans
Der viser Skatte, saa umaalelige!
Og han var Danmarks Søn fra Ringhed sendt,
En Konge dog, og det i Aandens Rige.
Hans Liv er sluttet her, saa godt, saa smukt,
Hans Navn, den Stjerne bliver aldrig slukt!
For os, som stod ham nær, ham voxed’ fast,
En Del af Verden med hans Hjerte brast.
Henvis til værket
H.C. Andersen: † H. C. Ørsted. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.