Haandværkerens Vise
Hver Hæders Stand sin Skjønhed har,
Der nok er værd en Vise!
Mig Haandværksstanden Blomsten bar,
Som jeg har Lyst at prise.
Er
Farvel en Stund I Kjære!
Den hele Verden aaben staaer,
I den gaaer jeg i Lære.
Jeg reise kan mens jeg er ung,
Og ude hjemligt bygge,
Mit Haandværk er min Pengepung,
Mit Ungdoms Sind min Lykke!
Og seer jeg saa mit Fædreland,
Jeg Kjæresten gav Ordet,
Hurra! en driftig Haandværksmand
Saa hyggeligt, saa hjertensgodt
I lidet Hjem kan være.
Mit Haandværk, selv om det gaaer smaat,
Dog Huus og Hjem kan bære,
Vor Herre sætter det i Drift,
Han giver Haand og Tanke;
Mig Standens Priis i Sang og Skrift
Faaer Hjertet til at banke.
Med Tanken klar, med Sindet let
Hver til sit Arbeid vandre,
Og er det endt, er Armen træt,
Vi mødes med hverandre;
Det lyser op med Ord og Sang
Igjennem Brødres Tanke,
Vi synge: »
Og Aandens Guld-Ax
Naar
Hver sine Faner bære
Os bliver fælles Dannebrog
Og Haandværksmand at være!
Forskjællig Dont, dog eens vor Stand,
Til Statens Gavn og Ære.
En stræbsom, ærlig Haandværksmand
Er det en Lyst at være!
Henvis til værket
H.C. Andersen: Haandværkerens Vise. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.