Henriette HanckMarie Kirstine Henriette Hanck (1807-1846), dansk forfatterinde. Under påvirkning af tidens svenske og tyske kvindeforfattere debuterede hun 1838 anonymt med brevromanen Tante Anna. En Efteraarsskizze, og i 1842 fulgte romanen En Skribentindes Datter; trods positiv omtale fortsatte hun ikke sit forfatterskab. I 1841 flyttede Henriette Hanck til København med sin moder. Hun var siden 1823 bekendt med H.C. Andersen.
Et Par indledende Ord foran i den tydske Udgave af denne Forfatterindes Novelle: Tante Anna. – Hamburg, Robert Kittler, 1845.
I de danske historiske Folkesagn lever Navnet
Forlægger og Forfatterinde have troet, idet en tydsk Udgave, besørget af hende selv, udkom i Tydskland, det kunde være gavnligt, at et Par indledende Ord fra min Haand fulgte, og uagtet Enkelte vist kunne kalde det Forfængelighed, Overvurderen af min Betydenhed, har jeg været Beredvillig, idet jeg har troet, at selv en løs Skizze af hendes Slægt og Barndoms Forhold, som jeg ovenfor har forsøgt at give den, kunde vække Interesse for hendes Digtning.
Yndere af de svenske Hverdagshistorier ville vist ved Læsningen af denne danske Forfatterinde blive hende venlig stemt og er dette Tilfældet, da vil hendes større Arbeide, Novellen »En Skribentindes Datter« følge efter.
Ole Bagers Guld og Rigdomme leve kun i Sagnet, hans Afkom har beholdt de – hvorom
Henriette Hanck
Trykt første gang i tysk oversættelse som indledning til Henriette Hancks roman Tante Anna i Henriette Hanck’s Schriften. Erster Band, Verlag von Robert Kittler, Hamborg, 1845. Den danske version med titlen »Henriette Hanck« tryktes i Samlede Skrifter. Attende Bind (BFN 740), der udkom 18. maj 1855. Sidstnævnte version gengives her. BFN 741
Tekstrettelser i forhold til trykforlægget
454,28 | hvilken < hvilke |
454 | |
Henriette Hanck | Marie Kirstine Henriette Hanck (1807-1846), dansk forfatterinde. Under påvirkning af tidens svenske og tyske kvindeforfattere debuterede hun 1838 anonymt med brevromanen Tante Anna. En Efteraarsskizze, og i 1842 fulgte romanen En Skribentindes Datter; trods positiv omtale fortsatte hun ikke sit forfatterskab. I 1841 flyttede Henriette Hanck til København med sin moder. Hun var siden 1823 bekendt med H.C. Andersen. |
Ole Bager … lider bedre | Oluf Bager Nielsen (ca. 1521-1602), købmand og rådmand i Odense; jf. Thiele 1, 2, s. 113. Både Thiele 2, I, s. 107, og Kong Frederik den Anden og Oluf Bagger. Indbydelsesskrivt til den offentlige Examen i Odense Kathedralskole, ved Adjunkt J. H. Trützschler Hanck, 1837, s. 5, oplyser dog, at episoden med større sandsynlighed har fundet sted mellem den tyske kejser Karl 5. (1500-1558) og de augsburgske handelsfyrster Fuggerne. |
Kong Frederik | Frederik 2. (1534-1588), konge fra 1559. |
Frederik den Anden … Tolderlund | ved et gavebrev af 13. december 1564 skænkede Frederik 2. Oluf Bager »Opreisning for hans lidne Skade ved Afstaaelsen af Magdalene Mickels’s Løcke og Tollelund«; jf. Thiele 2, I, s. 107 og Kong Frederik den Anden og Oluf Bagger. Indbydelsesskrivt til den offentlige Examen i Odense Kathedralskole, ved Adjunkt J. H. Trützschler Hanck, 1837, s. 5. Tolderlund og Magdalene Mickels Løcke (løkke, dvs. indelukke eller vænge) er mark- og skovområder nord for Odense centrum (ved kanalen). |
dette Stykke Land … lille smuk Plet deraf | efter Oluf Bagers død 1602 solgtes hans landområder, og den sidste, der ejede det oprindelige Tolderlund udelt, var forfatteren Elias Naur (1650-1728); siden opsplittedes ejendommen og solgtes stykvist. Landstedet Marieshøj opførtes 1786 (ombygget 1802-1803) på disse jorder. |
Descendent | efterkommer. |
Redacteur og Bogtrykker Iversen | Christian Henrik Iversen (1748-1827), boghandler og avisudgiver, grundlagde 1780 Fyens Stifts-Journal (»Iversens fyenske Avis«); ifølge Kong Frederik den Anden og Oluf Bagger. Indbydelsesskrivt til den offentlige Examen i Odense Kathedralskole, ved Adjunkt J. H. Trützschler Hanck, 1837, s. 23-25, hører Christian Iversen til i det ottende led efter Oluf Bager, på den mødrene side efter Oluf Bagers søn, Claus. Christian Iversen var en af H.C. Andersens tidligste velyndere. |
Epitaphiet over ham … Børn | epitafiet, mindetavlen (malet 1576), over Oluf Bager, hans kone Margrethe Clausdatter (1536-1581) og deres 7 sønner og 5 døtre blev 1805 på Christian Iversens foranledning fjernet fra Graabrødre Kirke og anbragt på Marieshøj, jf. Kong Frederik den Anden og Oluf Bagger. Indbydelsesskrivt til den offentlige Examen i Odense Kathedralskole, ved Adjunkt J. H. Trützschler Hanck, 1837, s. 21. |
Liigsteen | jf. Kong Frederik den Anden og Oluf Bagger. Indbydelsesskrivt til den offentlige Examen i Odense Kathedralskole, ved Adjunkt J. H. Trützschler Hanck, 1837, s. 27; J.H. Trützschler Hanck anfører, at gravstenene skulle tilhøre datteren Elisabeth og Oluf Bager selv, men i »Brudstykke af en Udflugt i Sommeren 1829 – Odense og Omegn« (BFN 44), trykt i Kjøbenhavns-Posten, nr. 148-149, 17. og 18. september 1829, hævder H.C. Andersen, at gravstenene tilhører Oluf Bager og hans hustru, jf. også Rasmus Nyerups og Søren Abildgaards Antiqvariske Reiser i Aarhus Stift i Aarene 1771 og 1807. Med et Tillæg indeholdende en halv Snes odenseske Monumenter i Kobber, 1808, s. 107-108. |
nogle af de Mønter … maatte slaae | jf. Kong Frederik den Anden og Oluf Bagger. Indbydelsesskrivt til den offentlige Examen i Odense Kathedralskole, ved Adjunkt J. H. Trützschler Hanck, 1837, s. 20: »Iblandt flere formeentlige Erindringer efter O. Bager opbevares ogsaa hos afg. Chr. Iversens Efterleverske 3de Skillingstykker, som have det Ord paa sig, at være af de Olufbaggerske. De ere slagne 1563 til 1 Skilling dansk og have aldeles det samme Præg som de kongelige til 2 Skilling, men ere større (...)«. | 455 |
Den smukke Eiendom … fremmede Hænder | ejendommen solgtes 1838. |
Urtegaard | have. |
Frøken Bremerske Romaner | Fredrika Bremer (1801-1865), svensk forfatterinde; debuterede 1828 med første del af den anonymt udgivne hverdagsrealistiske række af fortællinger Teckningar utur hvardagslifvet, 1828-1831 (dansk Tegninger af Hverdagslivet, 1836), siden udkommer også Nya Teckninger utur Hvardagslifvet, 1834-1835. Disse fulgtes op af en række romaner i samme genre, bl.a. Presidentens döttrar, 1834, Nina, 1835, Grannarne, 1837 og Hemmet, 1839. |
Bibelen siger … af Møl og af Rust | jf. bl.a. Matthæus 6,20. |