Hvor før, som en Bouquet paa Vandet laa
Hvor før, som en Bouquet paa Vandet laa
En lille Skov-Ø, staaer nu for vort Øie
Dets røde Mure og dets gyldne Fløie!
En deilig Kongeborg, saa stolt paa Øen,
Med høie Taarne og med hvælvet Bro,
En Pragtblomst synes den, skudt frem fra Søen;
Karnapper, Billedpragt paa Blomsten groe.
Den folder ud saa kostelige Stuer,
Sin stolte Riddersal med Guld indlagt,
Og Kirken, der i høitidsfulde Pragt
Skal, gjennem Slægter, under sine Buer
See Konger skride frem i
– Velsignelse vi over Dig nedbede,
Du skjønne Fredriksborg, Kong Christians Værk.
Din Bygning stande gjennem
Og danske Hjerter trofast om Dig frede
Og værne i hver Fare og hver Nød!
Gud skjærme Dig, Du Søblomst,
Med Guld indlagt, Du frydefulde Skue,
Du Slot for alle Slotte hertillands!
Rundtom Dig ville vi nu gaae i Dands
Og synge Lykke ind i Sal og Stue.
Kom, Haand i Haand, en Krands saa stor omkring
Det hele Slot og Sø! i Sang og Glæde!
Saaledes, Slægt til Slægt, en Troskabs Ring
Om Kongeborgen slaae den Dands, vi træde.
Henvis til værket
H.C. Andersen: Hvor før, som en Bouquet paa Vandet laa. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.