H.C. Andersen

I Vetturinens Vogn

Forspil til en paatænkt Romerfest her hjemme1

1869
  • PHANTASUS, Vetturin
  • Fru SVENDSEN fra Kjøbenhavn
  • THERESE, hendes Datter
  • FREDERIK, ung Maler, hendes Fætter
  • EN ITALIENERINDE
  • EN ENGLÆNDER
  • VÆRTEN i La Storta
  • EN TOLDBETJENT
  • EN GENSDARM
  • TIGGERE
(Scenen er skjult ved et Forhæng; efter en Fanfare i Orchestret træder PHANTASUS frem.)
PHANTASUS

Forund mig Ordet paa dette Sted.

Jeg er Phantasus! jeg maa være med.

Jeg træder frem foran Scenens Gardin,

Og kommer klædt som Vetturin.

Hvorfor saaledes? spørger vel Nogen.

Jeg skulde indlede, give Prologen,

See til at sætte vor Fest i Trit;

Lidt svært er altid det første Skridt,

Men det maa gjøres! – Ideen kom!

Jeg er Vetturin og paa Rejsen til Rom

Med fem Passagerer; – der løj min Mund!

Sex er der, Fruen har med sin Hund.

Se ind i Vognen! – ja, som I vil!

Min Plads er paa Bukken; jeg kjører nu til.

Maaskee da vækkes de gamle Minder.

I al Fald, undskyld at jeg forsvinder!

Træder til Side; man seer det Indre af Vetturinens Vogn. Fru SVENDSEN, DATTEREN, FÆTTEREN sidde paa samme Sæde og lige for dem ITALIENERINDEN og ENGLÆNDEREN; de sidde tæt paa hinanden og have mellem sig, hængende ned, Vognnættet med Parapluier, Æsker og Rejsesager.
ENGLÆNDEREN

God dam! the way is long and horrible! I want to sleep; but that is impossible. (Banker paa Ruden ud til Coupéen.) Vetturino! quante miglie ancora per la Storta?

VETTURINEN

Sei, Eccellenza!

ENGLÆNDEREN

Sei! per Bacco! (raaber) La strada sicura, eh? non ce sono briganti?

ITALIENERINDEN

No! no! non ce sono briganti! e sono posti di gendarmi per tutta la strada.

FRU SVENDSEN

Briganti! Det er jo Røvere! ja det manglede kun! gid jeg var hjemme paa Nørrebro!

ENGLÆNDEREN

I love Italy, in my mind, not in the reality. That is fatigant de travel! I will sleep! but do you ... you understand? voulez vous frapper moi, à tous les belles vues! – I will sleep! je dors!

FRU SVENDSEN

Hvor han mænger Sprogene! men jeg kan nok forstaae ham. Ja, han er lykkelig at han kan sove i denne Bagerovn! altid sove.

FREDERIK

I Morgen ere vi i Rom!

THERESE

Jeg kan endnu ikke ret tænke mig det! men jeg er saa glad! Alt er saa dejligt! og saadant et Maaneskin som her har jeg aldrig seet!

FRU SVENDSEN

Hvor kan Du tale saaledes! vort Maaneskin hjemme er lige saa smukt. Kan Du huske Maaneskinnet i Valby, da vi laae der! det gik man da frit om i og sad ikke i Bøtte som her! Og det skal være en Fornøjelse! det er at rejse i Italien! jeg kommer her aldrig mere, om jeg lever! sikken Vej! gid jeg kjørte til Valby, saa var jeg snart hjemme paa Nørrebro!

THERESE

Men søde Moder, tænk paa alt det Nye og Dejlige, vi have seet!

FREDERIK

Lidt Besvær hører til Rejselivet! Desbedre smager Maden.

FRU SVENDSEN

Maden! ja Tak skal De have for Maden. Det er en rar Mad! Suppevand med Maccaroni! stegte Hundestejler og Hanekam. Alt med Olie. Jeg hader Olie.

FREDERIK

I Rom bliver det bedre, og i Morgen ere vi i Rom!

FRU SVENDSEN

Ja, om vi ikke blive myrdede, før vi komme der! alene Kjørselen kan tage Livet af En. Stegende Sol, Fluer, der stikke værre end vore Myg hjemme, Støv og Tiggerpak! og her sidde vi som Sild i en Tønde, vi sex Guds Skabninger! ja, Du seer nu paa mig, som om jeg sagde Noget til at lee af, men jeg siger aldrig Noget til at lee af, siger aldrig noget Morsomt og vil ikke sige det; men Delle er ogsaa en Guds Skabning lige som vi Andre, enten Du saa leer eller ej! Delle lider ogsaa af Hede, Lede og Kjede, lige som jeg! – Nu snorker Englænderen! den Musik skal vi ogsaa have! hvor det Menneske kan sove! det er en Velsignelse for ham. Gid at jeg kunde og Delle kunde!

THERESE

Held dit Hoved til Puden! luk Øjnene! forsøg! og saa er Du, naar Du vaagner, i La Storta.

FREDERIK

Og i Morgen i Rom!

ITALIENERINDEN

Roma, la città del mondo! vi piace Roma?

FREDERIK

Amo Roma! sono stato là due anni. Sono stato in Olevano ed in Albano. Amo l’Italia! e vengo qui per la seconda volta!

ITALIENERINDEN

E vostra famiglia? le due Signorine?

FREDERIK

Vengono per la prima volta!

THERESE (nikker).

Si! si!

ITALIENERINDEN

Parlate italiano?

THERESE

No, no!

FRU SVENDSEN

Du synger Italiensk! siig hende det. Du synger af Verdis: Treviale!(Man hører et Hyrdehorn langt borte.) Uh, hvad er det for en Lyd? der tudes Røver-Signal!

FREDERIK

Det er en Hyrde, der blæser paa sit Horn oppe paa Bjerget. Han har tændt et Baal, det skinner som en stor rød Stjerne fra Bjergsiden. Og se hvor dejligt Vinløvet hænger her ved Vejen i Maaneskin, som var det Blomster-Guirlander til Ære for os. Se Ildfluerne, som lysende Gnister flyve de om!

THERESE

Ja, det er Skjønhedens Land, Mindernes Land! hvilken Rigdom for Tanken, naar vi igjen ere i Danmark! saa kan jeg synge: »Jeg saae det Land, hvis Luft har himmelsk Lyst, Hvor under Pinien Skjønheds Børn os møde!

FREDERIK

Hvor Ilden sprudler frem af Bjergets Bryst,

Og Oldtids Byer opstaae fra de Døde

FRU SVENDSEN

Bare vi ikke gaae til de Døde! jeg vil først være rigtig lyksalig, naar vi ere hjemme igjen og tale om, hvad man har overstaaet! Tal dæmpet, Børn, Delle sover; gid jeg kunde det!

THERESE

Vi tie ganske stille!

VETTURINEN (smælder med sin Pidsk udenfor og synger:)

»Ti voglio bene

(imens siger:)
FREDERIK

Hvor smukt!

THERESE

Tys!

FREDERIK

Jeg troer han synger dem Alle i Søvn; der er Trolddom i Sangen.

THERESE

En sød Melodi!

FREDERIK

Husker Du de danske Ord: den lille Fugl sad tavs paa Grenen, sang ikke fordi den var alene;

»Men var der to ved Reden

De kvidred’ nok saa fro.

Rundt om dem var et Eden,

Fordi at de var to.«

Og nu ere vi ogsaa to!

THERESE

Vi ere sex med Delle, har Moder sagt!

FREDERIK

De sove Allesammen; vi kunne tale! jeg har saa Meget paa Hjertet.

THERESE

Tal ikke, Du vækker Moder!

FREDERIK

I Morgen ere vi i Rom. Veed Du hvad der blev spaaet mig paa Afrejsens sidste Dag? Jeg skulde hjem til Danmark, til Alle I Kjære, men dog var jeg saa inderlig bedrøvet ved at forlade den vidunderlige minderige By, hvor man saa snart bliver som hjemme, hvor alt det Smaa forsvinder for det Store, ja Du vil forstaae det, naar Du har været der, selv kun faa Dage! jeg var bedrøvet! jeg var gaaet hen til fontane del Trevi for at drikke af det klare Væld; man siger, at den som før Afrejsen drikker af dette, skal komme til Rom igjen; jeg troede ikke derpaa, men jeg drak af Vandet. En gammel Kone, som jeg der gav nogle Bajochi, kjendte vist Sagnet og spaaede mig, at jeg kom igjen om Aar og Dag, ja at jeg kom der med en dejlig Brud. Den halve Spaadom vil nu opfyldes, jeg kommer der, men den anden Halvdel, komme med min unge Brud – den kunde opfyldes –!

THERESE

Ganske vist; naar Du frier til Italienerinden der og hun siger Ja. Skal jeg vække hende?

FREDERIK

Tal ikke saa! Ræk mig din Haand!

THERESE

Rør den ikke, ellers kniber jeg Delle, den gjøer, og saa vaagne de Allesammen.

FREDERIK

Det gjør Du ikke! Du har selv sagt: denne Aften er saa rig, saa smuk, saa velsignet. Lad den blive det endnu mer for os.

THERESE

Frier Du til mig?

FREDERIK

Spøg ikke i et Øjeblik saa alvorligt som dette.

THERESE

Jeg veed nok, at der er skeet danske Forlovelser i Peterskirken, men aldrig hørte jeg om Forlovelse i Vetturinens Vogn.

FREDERIK

Saa lad vor være den første. Den staae som Indgang til de lykkelige Dage, der ville rulle op i Rom. Da kjører jeg derind med et Hurra, der skal høres til Nørrebro! Du smiler, trykker min Haand, Hurra! Hurra!

FRU SVENDSEN (farer op).

Hvad er det! hvad er det!

VETTURINEN

(smælder med Pidsken og aabner Døren med Raabet:) La Storta!

ENGLÆNDEREN (strækker sig gabende).

L’ultima Stazione?

TIGGERE (trænge frem).

Eccellenza! miserabile!

GENSDARMEN

I passaporti!

TOLDBETJENTEN

La dogana! (strækker Haanden ud) uno scudo!

EN LILLE DRENG (i store Laser).

Datemi qualche cosa! (uden at see hvad han endnu erholder) poco! poco!

FRU SVENDSEN

Sikket Styr! Det er i Italien! Det er Romerrejse!

VÆRTEN (med Huen og Lampen i Haanden, dybt bukkende).

Buona sera! favorisca!

ITALIENERINDEN

Non ne dubitate, una buona locanda!

(De samme Udbrud gjentages, blandet med Englænderens God dam, og for at Larmen kan forøges, falder under denne Orchestret i med Turbillon-Galop af Lanner, under hvilken Forhænget falder.)

I flere Kredse af Landsmænd, der have gjæstet Rom, havde det oftere været paa Tale, ved en større festlig Sammenkomst at fornye de fælles Minder fra Opholdet i Rom. Til denne paatænkte Fest blev dette Forspil skrevet.

1

I flere Kredse af Landsmænd, der have gjæstet Rom, havde det oftere været paa Tale, ved en større festlig Sammenkomst at fornye de fælles Minder fra Opholdet i Rom. Til denne paatænkte Fest blev dette Forspil skrevet.

I Vetturinens Vogn

Forspil til en paatænkt Romerfest her hjemme

Uopført. Trykt første gang i tidsskriftet Figaro.Vers og Prosa 1869, december 1868. BFN 979

549
Vetturin(ens)(italiensk) hyrekusk.
ofteretit og ofte.
550
Phantasushos den romerske digter Ovid (43 f.Kr.-17 e.Kr.) en af drømmeguderne, der tager skikkelse af alle mulige genstande (Metamorfoser, 11, 641 ff.).
La Stortaby nord for Rom.
Gensdarmpolitisoldat.
553
God dam … la Storta(engelsk) Fordømt! Vejen er lang og forfærdelig! Jeg vil gerne sove; men det er umuligt ... (italiensk) Kusk! Hvor mange mil er der igen til la Storta?«.
Sei, Eccellenza(italiensk) seks, Deres Excellence.
554
per Bacco(italiensk) pokkers også.
La strada … briganti(italiensk) er vejen sikker, hva’? Der er vel ikke røvere?
No! … strada (italiensk) nej, nej! Der er ikke røvere! Der er gendarmposter hele vejen.
I love … je dors(engelsk) Jeg elsker Italien, i tankerne, ikke i virkeligheden. Det er (fransk) udmattende at (engelsk) rejse! Jeg vil sove! Men vil De ... De forstår? (fransk) Vil De give mig et puf, hver gang der er en smuk udsigt? – (engelsk) jeg vil sove! (fransk) Jeg sover!
mængerblander.
Valby … laaedet var almindeligt, at det københavnske borgerskab lå på landet i Valby.
555
Roma … del mondo … Roma(italiensk) Rom, verdensbyen! Synes De om Rom?
Amo … volta(italiensk) jeg elsker Rom! Jeg har opholdt mig der i to år. Jeg har været i Olevano og Albano. Jeg elsker Italien! Og kommer der for anden gang!
Olevanoby 45 km øst for Rom; har pga. sine maleriske omgivelser været et yndet opholdssted for kunstnere.
Albanoi Albanerbjergene i Roms sydlige omegn. Byen er 300 år ældre end Rom og rummer oldtidsminder.
E … Signorine(italiensk) og Deres familie? de to damer?
Vengono … volta!(italiensk) kommer der for første gang!
556
Si(italiensk) ja.
Parlate italiano?(italiensk) taler De italiensk?
No(italiensk) nej.
Verdis: Trevialevel G. Verdis opera La Traviata, 1853, opført på Casinoteatret 1866.
Ildflue(rne)navn på forskellige slags lysende insekter, især i troperne og specielt insekter af familien lampyridæ (sankthansorme).
Jeg saae … Dødeførste strofe af H.C. Andersens eget digt »Farvel til Italien (Skrevet paa Hjemreisen over Alperne)«. Trykt i Kjøbenhavnsposten nr. 159, 9. august 1834 (BFN 251); ANDERSEN bd. 7, s. 476.
Ti voglio bene»Io te voglio bene assaje«, (italiensk) jeg elsker dig meget, vise, 1839, af R. Sacco med melodi af Filippo Campanella; siges at have indledt den neapolitanske sangtradition, canzone napoletana; indgår bl.a. i Bournonvilles ballet Napoli med musik af H.S. Paulli, E. Helsted og Niels W. Gade, 1842. Noder: A.P. Berggreen Italienske, spanske og portugisiske Folke-Sange og Melodier, 2. udgave 1866, nr. 70, her med titlen »Ømt jeg dig elsker, Pige« (Folke-Sange og Melodier, bd. 7). E-noder: En Nat i Roeskilde/»Jeg tør ikke rigtig love«.
557
Men var der … Redenfra anden strofe af duetten »Saa smukt er ingen Steder« fra 6. scene af H.C. Andersens vaudeville Fuglen i Pæretræet, 1842 (BFN 655). Trykt første gang i Sange fra »Fuglen i Pæretræet«, 1844 (BFN 435-440). Jf. ANDERSEN, bd. 11, s. 554.
fontane del TreviTrevi-fontænen i Rom, bygget 1732-1762, udformet af arkitekten og billedhuggeren Niccolo Salvi (1697-1751) og forestillende havets gud Neptun, der i en vogn trækkes af to søheste. Det siges, at hvis man kaster en mønt i vandet, er det sikret, at man kommer tilbage til Rom.
558
nogle Bajochinogle skilling.
Ganske vistutvivlsomt.
559
L’ultima Stazione(italiensk) sidste station.
miserabile(italiensk) (vi er) ludfattige.
I passaporti(italiensk) passene.
La dogana(italiensk) tolden.
uno scudo(italiensk) en femmer.
Datemi qualche cosa(italiensk) giv mig noget.
erholderfår.
poco(italiensk) lidt (her vel: for lidt).
Styrpostyr.
Det er i Italien(ironisk) det kalder jeg at være i Italien.
Buona sera! favorisca(italiensk) godaften! til tjeneste.
Non … locanda(italiensk) vær ikke i tvivl, en god gæstgivergård.
Turbillon-GalopTourbillon Gallop opus 142 nr. 26 af den østrigske dansekomponist J.K.F. Lanner (1801-1843). Noder: Joseph Lanners Werke 1-8. Leipzig, Breitkopf und Härtel, 1889-1890. Bd. 7, s. 83.

Del

[Sassy_Social_Share]