Forund mig Ordet paa dette Sted.

Jeg er Phantasus! jeg maa være med.

Jeg træder frem foran Scenens Gardin,

Og kommer klædt som Vetturin.

Hvorfor saaledes? spørger vel Nogen.

Jeg skulde indlede, give Prologen,

See til at sætte vor Fest i Trit;

Lidt svært er altid det første Skridt,

Men det maa gjøres! – Ideen kom!

Jeg er Vetturin og paa Rejsen til Rom

Med fem Passagerer; – der løj min Mund!

Sex er der, Fruen har med sin Hund.

Se ind i Vognen! – ja, som I vil!

Min Plads er paa Bukken; jeg kjører nu til.

Maaskee da vækkes de gamle Minder.

I al Fald, undskyld at jeg forsvinder!

God dam! the way is long and horrible! I want to sleep; but that is impossible. (Banker paa Ruden ud til Coupéen.) Vetturino! quante miglie ancora per la Storta?

Sei, Eccellenza!

Sei! per Bacco! (raaber) La strada sicura, eh? non ce sono briganti?

No! no! non ce sono briganti! e sono posti di gendarmi per tutta la strada.

Briganti! Det er jo Røvere! ja det manglede kun! gid jeg var hjemme paa Nørrebro!

I love Italy, in my mind, not in the reality. That is fatigant de travel! I will sleep! but do you ... you understand? voulez vous frapper moi, à tous les belles vues! – I will sleep! je dors!

Hvor han mænger Sprogene! men jeg kan nok forstaae ham. Ja, han er lykkelig at han kan sove i denne Bagerovn! altid sove.

I Morgen ere vi i Rom!

Jeg kan endnu ikke ret tænke mig det! men jeg er saa glad! Alt er saa dejligt! og saadant et Maaneskin som her har jeg aldrig seet!

Hvor kan Du tale saaledes! vort Maaneskin hjemme er lige saa smukt. Kan Du huske Maaneskinnet i Valby, da vi laae der! det gik man da frit om i og sad ikke i Bøtte som her! Og det skal være en Fornøjelse! det er at rejse i Italien! jeg kommer her aldrig mere, om jeg lever! sikken Vej! gid jeg kjørte til Valby, saa var jeg snart hjemme paa Nørrebro!

Men søde Moder, tænk paa alt det Nye og Dejlige, vi have seet!

Lidt Besvær hører til Rejselivet! Desbedre smager Maden.

Maden! ja Tak skal De have for Maden. Det er en rar Mad! Suppevand med Maccaroni! stegte Hundestejler og Hanekam. Alt med Olie. Jeg hader Olie.

I Rom bliver det bedre, og i Morgen ere vi i Rom!

Ja, om vi ikke blive myrdede, før vi komme der! alene Kjørselen kan tage Livet af En. Stegende Sol, Fluer, der stikke værre end vore Myg hjemme, Støv og Tiggerpak! og her sidde vi som Sild i en Tønde, vi sex Guds Skabninger! ja, Du seer nu paa mig, som om jeg sagde Noget til at lee af, men jeg siger aldrig Noget til at lee af, siger aldrig noget Morsomt og vil ikke sige det; men Delle er ogsaa en Guds Skabning lige som vi Andre, enten Du saa leer eller ej! Delle lider ogsaa af Hede, Lede og Kjede, lige som jeg! – Nu snorker Englænderen! den Musik skal vi ogsaa have! hvor det Menneske kan sove! det er en Velsignelse for ham. Gid at jeg kunde og Delle kunde!

Held dit Hoved til Puden! luk Øjnene! forsøg! og saa er Du, naar Du vaagner, i La Storta.

Og i Morgen i Rom!

Roma, la città del mondo! vi piace Roma?

Amo Roma! sono stato là due anni. Sono stato in Olevano ed in Albano. Amo l’Italia! e vengo qui per la seconda volta!

E vostra famiglia? le due Signorine?

Vengono per la prima volta!

Si! si!

Parlate italiano?

No, no!

Du synger Italiensk! siig hende det. Du synger af Verdis: Treviale! – (Man hører et Hyrdehorn langt borte.) Uh, hvad er det for en Lyd? der tudes Røver-Signal!

Det er en Hyrde, der blæser paa sit Horn oppe paa Bjerget. Han har tændt et Baal, det skinner som en stor rød Stjerne fra Bjergsiden. Og se hvor dejligt Vinløvet hænger her ved Vejen i Maaneskin, som var det Blomster-Guirlander til Ære for os. Se Ildfluerne, som lysende Gnister flyve de om!

Ja, det er Skjønhedens Land, Mindernes Land! hvilken Rigdom for Tanken, naar vi igjen ere i Danmark! saa kan jeg synge: »▶Jeg saae det Land, hvis Luft har himmelsk Lyst, Hvor under Pinien Skjønheds Børn os møde!

Hvor Ilden sprudler frem af Bjergets Bryst,

Og Oldtids Byer opstaae fra de Døde◀!«

Bare vi ikke gaae til de Døde! jeg vil først være rigtig lyksalig, naar vi ere hjemme igjen og tale om, hvad man har overstaaet! Tal dæmpet, Børn, Delle sover; gid jeg kunde det!

Vi tie ganske stille!

»Ti voglio bene.«

Hvor smukt!

Tys!

Jeg troer han synger dem Alle i Søvn; der er Trolddom i Sangen.

En sød Melodi!

Husker Du de danske Ord: den lille Fugl sad tavs paa Grenen, sang ikke fordi den var alene;

»Men var der to ved Reden

De kvidred’ nok saa fro.

Rundt om dem var et Eden,

Fordi at de var to.«

Og nu ere vi ogsaa to!

Vi ere sex med Delle, har Moder sagt!

De sove Allesammen; vi kunne tale! jeg har saa Meget paa Hjertet.

Tal ikke, Du vækker Moder!

I Morgen ere vi i Rom. Veed Du hvad der blev spaaet mig paa Afrejsens sidste Dag? Jeg skulde hjem til Danmark, til Alle I Kjære, men dog var jeg saa inderlig bedrøvet ved at forlade den vidunderlige minderige By, hvor man saa snart bliver som hjemme, hvor alt det Smaa forsvinder for det Store, ja Du vil forstaae det, naar Du har været der, selv kun faa Dage! jeg var bedrøvet! jeg var gaaet hen til fontane del Trevi for at drikke af det klare Væld; man siger, at den som før Afrejsen drikker af dette, skal komme til Rom igjen; jeg troede ikke derpaa, men jeg drak af Vandet. En gammel Kone, som jeg der gav nogle Bajochi, kjendte vist Sagnet og spaaede mig, at jeg kom igjen om Aar og Dag, ja at jeg kom der med en dejlig Brud. Den halve Spaadom vil nu opfyldes, jeg kommer der, men den anden Halvdel, komme med min unge Brud – den kunde opfyldes –!

Ganske vist; naar Du frier til Italienerinden der og hun siger Ja. Skal jeg vække hende?

Tal ikke saa! Ræk mig din Haand!

Rør den ikke, ellers kniber jeg Delle, den gjøer, og saa vaagne de Allesammen.

Det gjør Du ikke! Du har selv sagt: denne Aften er saa rig, saa smuk, saa velsignet. Lad den blive det endnu mer for os.

Frier Du til mig?

Spøg ikke i et Øjeblik saa alvorligt som dette.

Jeg veed nok, at der er skeet danske Forlovelser i Peterskirken, men aldrig hørte jeg om Forlovelse i Vetturinens Vogn.

Saa lad vor være den første. Den staae som Indgang til de lykkelige Dage, der ville rulle op i Rom. Da kjører jeg derind med et Hurra, der skal høres til Nørrebro! Du smiler, trykker min Haand, Hurra! Hurra!

Hvad er det! hvad er det!

(smælder med Pidsken og aabner Døren med Raabet:) La Storta!

L’ultima Stazione?

Eccellenza! miserabile!

I passaporti!

La dogana! (strækker Haanden ud) uno scudo!

Datemi qualche cosa! (uden at see hvad han endnu erholder) poco! poco!

Sikket Styr! Det er i Italien! Det er Romerrejse!

Buona sera! favorisca!

Non ne dubitate, una buona locanda!