Indledning til Carnevalet
I. Indledning til Carnevalet Casino 1853
Jeg kan ei ret udtale ‘et!
Jeg føler mig en Gud!
Nu aabnes Carnevalet,
Jeg leier Dragter ud.
Det blive vil
Et rigtigt Carneval.
Nu er vi i Casino,
Og i den store Sal!
Ja, her er vi! sæt Kurven! – Vi er paa Scenen! men her er jo ikke stillet noget op til at agere paa, og det Hele skulde jo begynde dramatisk. Maskinmester! Hr.
Nu har jeg slaaet op alle Placaterne, paa to nær, een til Dem, een til mig, der mangler ikke noget!
Og Programmet!
Det er Plakaten! den er tre Alen lang, o! see’kken Fyr og paa Rødt; den kan tage Veiret fra en kalkunsk Hane.
Her er ingen Forord, ingen Bagord –! Hvad er Carneval? Kunstnercarneval? Hvad Stemning skal Enhver møde med! her er jo ikke engang sagt hvad jeg siger mine Klæder. Hvad skal man? Hvad vil man –?
– Slaae Gjækken løs, være glad og fornøiet, som jeg er det i Kludene!
Tal ikke om
Saa fald ud igjen! Læs! Plakaten er god og jeg har slaaet den op, her er Klisterbøtten. Festen begynder med en stor Fanfare, saa kommer en Sludder paa Theatret, det er altid en Begyndelse, og naar man har den, saa – – nu
Men Sludderen paa Theatret –?
Oppe eller nede, det er ligemeget! – Ingen hører paa os!
Gli brigandi! – il bambino!
Colombine! – Arlequino! –
Carnavale nel Casino!
Her kommer Manden, I kjende maa!
Mit Navn lyder gjennem Europas Gader.
Min Tip-tippernip-tippertip-Oldefader
Var Doctor Philippus
Theophrastus Bombastius
Et Navn der for Nutiden staaer i det Klare,
Naar jeg mig i ham nævner: Dulcamare.
– »
Jeg er af hans Slægt, men har mere Geni,
Og det er sagt uden alt Praleri.
Jeg har et
Og Draaber, der passe til alle Tider.
Her er den bekjendte Kjærligheds Drik,
Der søges baade af Smaa og af Store,
De Navnet veed elisire d’amore;
Jeg sælger Flasken og det for en Slik.
Plaster og Pulver og Draaber og Piller! –
Strax paa Minutten Smerten sig stiller.
Her er for
Snue, Forstoppelse,
Gammel Mands Hoste, – iaar just den høres,
Sting, daarlig Mave, Gigt,
Piber og Trommer mælde jeg kommer,
Jeg Dulcamare, Theophrastus Bombast –
Menneskebørn, kom, og kjøb nu i Hast. – –
See, her er Noget, som
Alle de Sorger, som Verden os gav;
Man bliver saa let, som uden Skavank,
Og føler at hele Verden er Pjank;
Her puffes og stødes og skilles og mødes,
Og nippes og nappes og
Tag Alting fornøieligt, det er min Cuur,
Og saa en Flaske af denne Mixtur – – –
Om Forladelse at jeg gaaer ud af Versemaalet, men det gjør ikke noget da det er et meget daarligt Versemaal og jeg maa gaae ud, for der gaaer noget ind – her til Venstre! – yndige Maske deroppe, der ikke behøver Piller eller Draaber, – en Bouquet!
Du selv en Blomst, et
Din Søster Rosen kysser din Fod.
Jeg har sagt og gjentager, ikke det skader:
Min tip – tippernip – tippertip Oldefader,
Var Doctor Philippus, Aureolus,
Theophrastus, Bombastius Paracelsus,
Men jeg er større! – jeg kom herhid
I denne Sygdoms og Daarligheds Tid.
Bal-Feber! Valg-Feber! gyse man kunde!
Geniet slaaer ud, som de røde Hunde!
– Jeg hjelper og løser den bundne Tunge,
Til Viismand gjør jeg den mindste Unge,
Jeg gjør ham til Mester paa hver en Plads,
Og gjør jeg ikke, saa kald mig Mads
Du gamle
Midt i de Unges Klynge!
Jeg har en Drik, see denne her,
Den kan Dig strax forynge.
Du faaer igjen de sexten Aar,
Der gik forlængst i Vasken.
Du gamle Glut, betænk Du faaer
For to Mark hele Flasken.
Mine Herrer og Damer, kom hid, kom hid,
Det er jo en Sygdoms og Daarligheds Tid.
Misundelses-Sygen guul, som en Citron,
Falsk Fromhed der fælt slaaer ud, som
Og Penge-Hovenhed med sin
– Recepten staaer her paa denne Strimmel!
Der staaer en Stakkel, han Guldsot har;
En ynkelig Ende det taer!
Det ligger i ham han hovner op,
Bliver ganske til Krop;
Du Guldsots skinnende Candidat,
Jeg hjelper for en
Guld-Elexiren jeg ogsaa fik,
Kommer og kjøber den mægtige Drik,
Der kan forgylde fra Taa til Top
Hele Menneskets syndige Krop!
Deilige Maske, mit Ord Du troer! –
Tag en Bouquet! – hils Fa’er og Mo’er!
Og nu vil jeg ikke stort sige mere,
Men jeg vil her en Flaske
En lille Flaske med
Og saa skal de see hvad jeg er for en Mand.
Strax skyder her frem, som et Blomsterflor,
Et broget, syngende, dandsende Chor,
Et Tog hvorom Romerne selv vilde tale,
En rask Accord til vort Carnevale.
Velkommen gode Venner,
Nyd Glæden, bliv ei træt,
Her Carnevalet sender
Sin blomstrende Bouquet! –
Dig selv er anbefalet
At give Festen Glands.
Nu aabnes Carnevalet,
Og det er første Dands.
II. Indledning til Carnevalet den 9de Marts 1854 (Casino.)
Er her Nogen, De vil tale med?
Jeg be’er om Forladelse, gode Ven!
De er maaskee Manden jeg kan bruge?
Jeg kommer fra Rom, – fra Italien,
Der var jeg den sidste Carnevals Uge!
Der fik jeg den Pakke og dette Brev;
Jeg maatte afsted, i Flugt over Skyen,
Til Kjøbenhavn, – her skal boe i Byen
En Mand – her staaer Navnet – Hr. Sørensen!
Der staaer i
Der skal i Aften paa Maskerade!«
Ja, saa er det mig! for jeg skal der med Kone og hele Familien. Det er et Brev De har, og en Pakke? Den er svær! Lad os see!
»Høistærede Hr. Sørensen! her sender jeg Dem hvad der er det Vigtigste paa en Maskerade!« – underskrevet »Italien.« Det er s’gu’ meget net af Italien at sende mig hvad der er det Vigtigste paa Maskeraden! men vi er ogsaa meget
Ih! Du forbarmende! – hvad er det?
»Et godt Humeur, Hr. Sørensen!«
Jeg kjender ham, det er den rigtige Fyr,
Han dandser igjennem Italiens Byer,
Han tryller Alt til et Eventyr!
Tag De ham med i Casinos Sal,
Saa bliver der først ret Carneval.
Et godt Humeur! – Saa det er Tingen!
Har Du Fribillet, for jeg har ingen.
Nei see’ken Present –! maa jeg bare spørge,
Er det mig der skal for Morskaben sørge?
Tag De mig med! De maa, De skal!
Thi ellers (peger mod Baggrunden) der seer de Fru Carneval!
Saaledes det er, det var og det bliver!
Men kom, tag mig med og Livet jeg giver!
Jeg svinger min Tryllestav hen over hende,
Og hun – de Alle – min Magt skal kjende!
Hvad var det! jeg sov! jeg drømte et Bal!
Nu straaler i Virkeligheden min Hal.
Den deilige, vrimlende brogede Pragt!
Humeuret er her – jeg føler min Magt.
I Glædens Marschaller lyder mit Bud,
Sving Eders Stav – og drag ordnende ud!
See, Kredsen, bølgende, udstrakt stor,
Sig bøier som Krandsens Blomsterflor!
I ordne Dandsen med Skjønheds Sands,
En
Og under Munterheds Bacchanale,
Mens jublende Toner bevinge hvert Fjed,
For Øiet staae i vort Carnevale,
At her er
Henvis til værket
H.C. Andersen: Indledning til Carnevalet. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 13: Skuespil IV 1850-1876. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.