Jagtherrens Skaal

MEL. Velkommen varme Purpurskaal!

Diana selv med Falk paa Haand,

Kom, som til sin Endymion,

Men ei hun sig bag Skyen dulgte,

Jagtherren hun i Skoven fulgte,

Höit Bössen knalded’, Dyret faldt,

Og Eccho gjentog overalt:

:|: »Hör Jagtgudindens stolte Bud:

Jagtherrens Skud er Lykkeskud!« :|:

Den stolte Hjort sank for vor Fod,

Den gav, som Druen her, sit Blod,

Nu Skaalen tömmes maa til Bunden,

Lyd höit vor Sang i Aftenstunden,

Banlyst er evig Savn og Sorg,

De komme ei til Fredensborg.

:|: Jagtherrens Skaal, end mangen Gang

Til Jægersang, til Hjertets Sang.:|:

Naar Vint’ren isner Blad og Siv,

En Dröm er da Dryadens Liv,

I Drömme Hornets Klang hun hörer,

Hun veed, hvad sig i Skoven rörer,

Og vil til Sommer, saligt vakt,

Fortælle om vor muntre Jagt,

:|: Höit Blad og Luftning vifter da:

Jagtherren Held! Hurra! Hurra! :|: