Jylland
1.
Jylland mellem tvende Have
Som en
Runerne er Kæmpegrave
Inde midt i Skovens Pragt
Og paa Heden alvorsstor,
Her hvor :|: Ørknens Luftsyn :|: boer.
2.
Jylland, Du er Hovedlandet,
Høiland med Skov-Eensomhed!
Vildt i Vest med
Løfter sig i Bjerges Sted;
Østersø og Nordhavs Vand
Favnes :|: over Skagens :|: Sand.
3.
Heden, ja man troer det neppe,
Men kom selv, besee den lidt!
Lyngen er et pragtfuldt Teppe,
Blomster mylre milevidt.
Skynd Dig, kom! om føie Aar
Heden :|: som en Kornmark :|: staaer.
4.
Mellem rige Bøndergaarde
Snart
Hvor nu
Driver
Gjester her :|:
5.
Jylland mellem tvende Have
Som en Runestav er lagt,
Fortid mæle dine Grave,
Fremtid folder ud din Magt;
Havet af sit fulde Bryst
Synger :|: høit om Jyllands :|: Kyst.
Henvis til værket
H.C. Andersen: Jylland. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.