H.C. Andersen

Kantate ved Hr. Moritz Melchiors og Fru Dorothea Melchiors Sølvbryllup den 17de Juni 1871

CHOR

Sølvbryllupsklokkerne ringe,

Det er som en Foraarssang,

Naar næste Gang de klinge,

Har Klokkerne Guldets Klang.

EEN STEMME

Der staaer paa Høibroplads en gammel Gaard,

Der boede »Dyveke« vil Godtfolk sige;

I vor Tid voxte der en Rosenmaard,

Et Barn, en klog, velsignet lille Pige.

Ung Moritz saae derop en Foraarsdag,

Og i det Solskin blev hans Hjerte borte;

Men ei han følte Sorg, nei stort Behag,

Han fik jo eet igjen af »lille Dorthe«.

TO STEMMER

Det er saa deiligt at mødes,

Hinanden ret at forstaae,

Livsalige Tanker fødes,

De ind i al Evighed naae!

EEN STEMME

Der gik det glade Par i Ungdomstiden,

Endnu de eie hele Hjertets Vaar,

Skjøndt fem og tyve Aar er gaaet siden

Hun flætted’ Myrtekrandsen i sit Haar,

Og han fornam, at Lykken var ham givet

I Qvinden ædel, klog og hjertegod.

Gik Sorgens Skygger over Jordelivet,

Hun var det Solskin som ham ei forlod.

CHOR

De dybt hinanden i Hjertet saae,

Hinanden de kunde stole paa

I Glædens og Prøvelsens Dage;

Der lyste ind Velsignelsens Aand

Til gjestfri Arne og hjelpsom Haand,

Til Husbond og Ægtemage.

EEN STEMME

Ved »Rosenvænget« er voxet frem

Et »Rosenborg«, et Hjertets Hjem,

Der Sølvbryllupsklokkerne ringe,

Og Børn og Børnebørns festlige Tog

Komme med vaiende Danebrog,

De Hilsen og Festsang bringe.

CHOR

Sølvbryllupsklokkerne ringe,

Det er som en Foraarssang.

Naar næste Gang de klinge,

Har Klokkerne Guldets Klang.

Kantate ved Hr. Moritz Melchiors og Fru Dorothea Melchiors Sølvbryllup den 17de Juni 1871

Først kendte tryk: lejlighedstryk, til musik af J.A. Hägg. BFN 1010

422
Høibroplads en gammel Gaardhentydning til familien Henriques’ gård på Amagertorv, hvor Dorothea (født Henriques) boede før hun blev gift med Moritz Melchior.
Dyvekekong Christian 2.s elskerinde; kongen købte i marts 1516 hende og hendes mor en gård på hjørnet af Amagertorv og Niels Hemmingsensgade.
(Rosen)maardmår; ung kvinde, mø.
Myrtekrandsenbrudekransen, som bruden bærer oven på sløret.
423
Arneegentlig åbent ildsted; her: hjem.
Rosenvængetkvarter på det ydre Østerbro, grænsende op til Øresund, hvor en række prominente borgere og kunstnere fra 1850’erne lod opføre villaer, og hvor ægteparret Melchiors landsted, »Rolighed«, lå.
Rosenborgegentlig lystslottet Rosenborg i Kongens Have i København, opført 1606-1634.

Del

[Sassy_Social_Share]