H.C. Andersen

Kong Saul

Opera i fem Acter

1876
  • JONATHAN, hans Søn
  • MICHAL, hans Datter
  • SAMUEL, Dommer
  • DAVID
  • ABJATHAR
  • ISRAM, Sauls Fortrolige
  • ZILLA, en Hexekvinde fra Endor
  • Tre Hexekvinder
  • Flygtninge
  • CHOR af Præster, Krigere og Folket

Første Act

Kong Sauls Telt

Det er aabent i Baggrunden. Offringen begynder, Kongen staaer mellem Præsterne; rundt om er sluttet Kreds af Soldater og Folk.
PRÆSTERNE

Jehova,

Vend dine Øine ikke herfra!

Du har Israels Folk udkaaret!

Ved Moses blev frembaaret Lovenes Bud.

Du er Israels Gud.

SAUL

Du vil os høre,

Du vil os føre

Af Trængslerne ud.

Du i din Vælde

Fjenderne fælde!

FOLKET

Offer-Røgen sig svinge

Gjennem Himlens Pauluner!

Mægtigt klinge

Cymbler og Basuner!

(Under dette Chor er Saul traadt frem i Forgrunden og Teltet blevet lukket.)
SAUL

Nu er det skeet. Her var ei Tid at spørge,

Hvor bliver Folkets Dommer,

Offerpræsten. Ei han kommer,

Vil ei komme. Alt syv Dage ere omme;

Ei er Tid til Dvælen.

ISRAM

Du i Hæren er Sjælen,

Kraften og Aanden;

Villien har Sværdet i Haanden.

BEGGE

Israels Gud,

Du os høre,

Du os føre

Af Trængslerne ud.

(Isram forlader Teltet.)
SAUL

Er jeg endnu ei kjæk og ung,

Hvi sænker sig en Sky saa tung

Fra Tanken til mit Hjerte.

Skal ud fra Skyen Kraftens Lyn

Just klare op mit Kongesyn,

Hvad er Minutets Smerte!

DAVID (synger udenfor).

Ud i Leiren,

Ud til Seiren!

Og med hver en Fugletunge

Høit at sjunge,

Vingen øve,

Kraften prøve!

SAUL

Det er Davids Harpespil,

Davids Stemme, jeg den hører,

Altid sælsomt den mig rører,

Milde Syner frem den fører,

Syner, som mit Hjerte vil.

DAVID (udenfor).

Hos de raske Vaabendrenge

Vil jeg gribe Harpens Strænge;

Kraftigt længe

Toner Klangen.

Der er Lædskedrik i Sangen.

SAUL (idet han lader ham kalde).

Her i Teltet ved min Side

Sidde han.

Disse Toner bløde, blide

Mildne kan,

Løfte, holde, Kraft gjenføde.

(Gjentager Ordene i Davids Sang.)

»Kraftigt længe toner Klangen,

Der er Lædskedrik i Sangen.«

(Til David, der træder ind.)

Du er her med Sangens Magt.

DAVID

Mine Brødre har jeg bragt

Fødevare, Frugt og Viin –!

SAUL

Krigerens Magt er ei stor som din,

Hjertets Sorg Du veed at dæmpe.

Du kan de truende Syner bekjæmpe,

Grib nu Harpen før Kampens Gang.

DAVID

Konge, Du vil, og Harpen faaer Klang.

(David spiller.)
CHOR af MICHAL og KVINDER (som komme til.)

Hvilke Toner, bløde, stærke,

Davids Strængespil.

Jeg mit Hjerteslag kan mærke!

Vi lytte til.

DAVID

Din Sjæl være ung,

Da er ingen Byrde Dig tung.

Sjung!

Hjertet svulme i Glæde,

Glædes-Taarer Du græde!

CHOR

I Glæde,

Glædes-Taarer Du græde!

JONATHAN (træder ind).

Fra Philisternes Hær atter Kæmpen staaer frem,

Sin Haan og sin Gift kaad slynger han ud.

Han en Enekamp vil; Ingen mødte endnu,

Skjøndt din Datter Michal har Du lovet til den,

Som i Kampen bestaaer; Ingen vovede den.

CHOR

Ingen vovede den,

Og dog lovede Du den,

Som i Kampen bestod,

Michal, deilig og god.

DAVID

Kong Saul, jeg Seirens Priis skal naae,

Jeg vil i Kamp med Kæmpen gaae

Og haaber ham at fælde.

Gud lede vil mit Slyngekast,

Og Kæmpens Haan og Spot i Hast

Er Lyd som af en Bjælde.

MICHAL

Mit Hjerte paa din Lykke troer.

CHOR

Mod og Villie gjør Dig stor,

Du vil slaae, som Du kan synge.

SAUL

Tag mit Sværd!

DAVID

Nei, kun min Slynge;

Jeg med den vil Lykken prøve;

Den har fældet Bjørn og Løve,

Nu den fælde Haan og Spot.

CHOR

Heltens Hjerte Intet skrækker.

MICHAL

Styrk ham, Herre Zebaoth!

DAVID (til Michal).

For din Fod jeg her nedlægger

Harpen, i hvis spændte Strænge

Hjertets Toner bæved’ længe.

Nu til Kamp, nu er det Tiden!

(Iler ud.)
CHOR af JONATHAN og KRIGERE

Med ham til Striden!

(De følge efter.)
MICHAL og KVINDER

Nu er Hjertet af Angst bespændt.

(De gaae til Side.)
SAUL

Kun et Vindstød og Bladet er vendt.

Hvad der vil komme har Ingen kjendt.

(Træder mod Teltets Udgang og møder Samuel.)
SAMUEL

Kong Saul, Du bøier ei dit Hoved ned,

Din Villie lader Du raade,

Din egen Strid Du ei stred!

Jehova vil i sin Naade

Den strengeste Lydighed,

Den er ham bedre

End Offret af Øxner og Væddre.

Konge, Ypperstepræst tillige vil Du være!

SAUL

Din Konge Du ære

Er Lovens Bud.

SAMUEL

Kongernes Konge er Gud!

SAUL

Som en Ravn herind Du fløi,

Ei dit Skrig skal Angst forvolde.

Jeg er ei dit Legetøi,

Den, Gud kaared’, Gud vil holde.

SAMUEL

Hvo gav Dig Kronen,

Fattige Hyrde? –

– Mose Love, Religionen

Vil du omstyrte.

– Snart er Du i Angest stedt,

Ikke Du og ei din Æt

Skal beholde Kongetronen!

– Jeg har intet til din Trøst,

Snart en Anden bærer Kronen,

Hør i mig Gud Herrens Røst!

CHOR (bag Scenen).

Han faldt! see det blodige Lig!

Glædesskrig, Jammerens Skrig

Sig blande!

SAUL og SAMUEL

Gjennem Hjerte, gjennem Pande

Tanken lyner!

Fremtids-Syner kan jeg skue,

De gaae frem i Glands og Lue.

CHOR

Heltens Kampdaad vil vi synge,

Isais Søn, Du Seiren vandt.

ZILLA og derpaa CHORET

Tusinde dræbtes af Saul, Ti Tusinde dræbtes af David!

JONATHAN

Kun med Hyrdestav og Slynge

David frem i Kredsen gik.

Kæmpen faldt ved første Kast;

Sværdet ved hans Lænd i Hast

David greb, dets skarpe Blad

Skilte Krop og Hoved ad.

ZILLA og CHORET

Tusinde dræbtes af Saul,

Ti Tusinde dræbtes af David.

DAVID

Er, Michal, din Haand i min Høire lagt,

O giv saa et Kys mig paa Panden.

MICHAL

Hvorfra denne store, sælsomme Magt,

Der bøier Kvinden for Manden.

SAUL

Mig ramme de Ord, der i Sangen er lagt,

Man sprænge ei Kronen fra Panden.

ISRAM

Jeg har i Kong Saul min Storhed og Magt,

Thi herske han og ingen Anden.

ZILLA (betragtende Saul).

Han, som har min Moder paa Baalet bragt,

Der staaer han! nu har jeg ham – Manden!

CHOR

Tusinde dræbtes af Saul,

Ti Tusinde dræbtes af David!

SAUL

Høit Sangen har meldet,

Ti Tusind Du fælded’,

Fæld Hundrede til;

De Brude-Skjænk være,

Og Michal i Ære

Da hører Dig til.

ZILLA og MICHAL

Han vil, han skal bløde.

Indvies de Døde.

DAVID

Til Kamp skal jeg møde.

SAMUEL

Saul vil jeg udstøde, Jeg David indvier.

JONATHAN

Syng Seirs-Melodier

Ved Goliaths Fald!

ALLE HOVEDPERSONER

Hvilken Flamme i mit Hjerte!

Er det Fryd, hvad eller Smerte,

Er det Glæde eller Vee?

Fremtids-Syner kan jeg see.

CHOR

Tusinde dræbtes af Saul,

Ti Tusinde dræbtes af David!

Anden Act

I Kongeborgen

JONATHAN med CHORET træde ind for at udsmykke Have, Sale og Gange.

Røg med Ambra og med Myrrha,

Udbred kostelige Tepper,

Frembær gyldne, rige Kar!

Unge Kvinder synge Sange,

Smukke Børn frembære Vinen,

Unge Stridsmænd vise Kræfter,

Sværd og Spyd

Give Lyd!

Kong Saul gav David sin Datter Michal!

(Paa Jonathan nær, der er beskjæftiget med Anordningen, drage de Andre bort fuldførende hans Befalinger. Saul, fulgt af Isram, træder ind.)
SAUL

En Fest, en kongelig Fest paa mit Bud! –

Blomster og Sange,

Og om mit Hjerte Kvalens Slange.

ISRAM

Hvad bøier saa din stærke Aand?

SAUL

Min onde Dæmon!

ISRAM

Nat er i dit Øie.

SAUL

Mit Hjerte er lagt i Lænker og Baand –

Du har ei hørt mit Ord? –

ISRAM

Udtal Dig nøie!

Jeg er din Villies høire Haand.

SAUL

En Fest! en kongelig Fest. Jeg mit Løfte har holdt,

Men han – han har mig Kvaler forvoldt –

Jeg har Ord fornummet –

De være forstummed’!

Ja, naar hans Legem i Døden er koldt,

Synerne svinde – sprængt er hvert Baand!

ISRAM

Kong Saul!

SAUL

Du er min Villies høire Haand!

BEGGE

Ved den jublende Fest

Være Døden Gjest,

Ingen ham kjender,

Dagen ender.

(De forlade Scenen.)
JONATHAN (som fra Galleriet har hørt dem, iler frem).

Vee, hvad har jeg hørt! et Lyn i Sjælen.

Her er ei Tid til Dvælen.

(Iler afsted for at søge David; denne, uden at sees af Jonathan, kommer fra Høire, Michal fra Venstre. De flyve hinanden jublende i Møde.)
MICHAL

Kom Du, min Sanger,

Min Helt og min Brudgom,

Jeg er nu Harpen,

Der klinger ved Dig!

DAVID

Ingen Blomst pranger

Dig liig i Skjønhed,

Den fik kun Solglands,

Du heelt er Sjæl.

MICHAL og DAVID

O, hvor livsaligt

Hjerterne bæve,

Det ret at elske,

Det er at leve.

CHOR (bag Scenen).

Kong Saul gav David sin Datter Michal!

JONATHAN (iler ind).

Du er her! jeg har Dig fundet!

Vee! min Tunge er som bundet,

Spørg ei, her er Tiden kort,

David, Broder, skynd Dig bort!

MICHAL og DAVID

Hvad er skeet?

JONATHAN

Undfly din Fare,

Denne Fest er kun en Snare.

De vil myrde Dig!

MICHAL

Broder, frels ham! Blodet strømmer

Som en Ild i mine Aarer.

Føl min Angst, see mine Taarer!

DAVID

Ei jeg dette Sted forlader,

Kongeborgen – hos din Fader!

Og jeg selv har Mod og Sværd.

JONATHAN

Hos min Fader! Stakkels Fader!

Hans Ungdoms-Tid med Straaleskrift

Forkyndte Mildhed, Ædelmod,

En Mand i Tanke og Bedrift!

Hvor var han kjæk og mild og god;

Men der har viist sig onde Aander,

Og i Minutet de har Magt,

De vil din Død! Min Sjæl sig vaander,

Men Alt har jeg nu Vennen sagt.

MICHAL

Snart er’ de herinde,

De tage dit Liv!

DAVID

Min Brud, min Veninde,

Min yndige Viv.

JONATHAN og MICHAL

At blive er Døden,

O skynd Dig, min Ven!

ALLE TRE

I glædeligt Møden

Vi samles igjen!

(David iler ud.)
JONATHAN og MICHAL

Gud, Du har ham,

Frels og bevar ham!

SAUL (træder ind).

Rul Dig, min Tanke, i Dig selv,

Jeg vil Dig ei udgrunde!

JONATHAN og MICHAL

Hans mørke Øie raaber: skjælv!

Ei veed jeg, hvad han kunde –!

SAUL

I To her sammen!

I To alene!

Og hvor er Festens

Udkaarne Herre

Paa Kongens Borg?

MICHAL

Forvist han kommer!

– Jeg veed det ikke.

Tilgiv din Datter,

I dine Blikke

Er meer end Sorg.

JONATHAN

Jeg veed din Tungsind,

Din Sjæle-Smerte;

Men større Hjerte

End dit er ikke

I Kongeborg.

SAUL

Vil I forraade?

Bag søde Stemmer

Sig Braadden gjemmer –

Ha, hvor er David?

Han kommer ei!

JONATHAN

Han kommer ei! –

Jeg har ham frelst,

Og hvad jeg vilde helst,

Dig, Fader, har jeg frelst,

Frelst for Dig selv,

For det Onde gjort fri!

SAUL

Forræderi!

Du skal bøde, bløde,

Blive Orme-Føde,

Gaae til de Døde!

(Styrter ind paa Jonathan med sit Sværd. Michal og Kvinderne. Isram og Hoffolk komme til.)
MICHAL

Du, Jehova, hør Fortvivlelsens Bøn!

HOFFOLK og KRIGERE

Faderen løfter Sværd mod sin Søn!

KVINDERNE

Festens Glæde nu kun bliver begrædt!

JONATHAN

Over Sønnen har Faderen Ret.

SAUL (i Raseri).

Bring Davids Hoved! Kongen vil det!

Tredie Act

Klippehule

ZILLA og andre Hexekvinder træde ind med Blus og veiende Hør, bundne paa lange Stænger.
CHOR

Med Blus og flagrende Hør, saa mange

Vi gaae i Hulens mulmmørke Gange;

Her Kryb og Flagermuus snildt vi fange,

Lydløst de sværme, lyssky og bange.

ZILLA

Ind i Klippedybet

Til Flagermusen og Krybet

Kommer den jagede Hexekvinde,

Menneskets Hjælperinde.

EN DEEL AF CHORET

Vi lave til den, som i Sot sig vaander,

En Livsens Drik;

Vi fremkalde Aander

For Menneskenes omtaagede Blik.

EN ANDEN DEL AF CHORET

Derfor lønne os de Stærke

Med Kains Mærke,

Løfte mod os Staalet,

Dømme os til Baalet.

ZILLA

Den Synd var Sauls i Ungdoms Overmod.

Jeg var et Barn, men glemmer ingensinde

Det Rædselssyn. Min Moder stod

I Flammerne, blev brændt som Hexekvinde.

Vee Dig, Saul! det skal hævnes!

CHOR

Det skal hævnes!

ZILLA

Saul, Du skal stævnes

Til Fortvivlelsens Død.

Alt Ondt han forbrød.

David bedrog han,

Forjog han,

Myrde ham vilde han.

– Udmattet, hungrende

David fandt Tilflugt hos

Templets Ypperstepræst

Abimelek.

Denne gav Flygtningen

Alterets Skuebrød, Goliaths Sværd.

Derfor Kong Saul i

Vrede og Vanvid

Nedsabled’ Præsten,

Hans Slægt, alt hvad leved’ –

David er frelst!

CHOR

Dræbt med Morder-Staalet,

Hundred til Døden henslæbt

Har Kong Saul.

ZILLA

Han min Moder har dræbt.

Hævn hun raaber endnu fra Baalet.

CHOR

Hævntiden kommer!

Saul! din Blodskyld er din Dommer!

ZILLA

Tys! vi maa vente, taale og tøve –

Stille! hver sin Gjerning øve.

CHOR

Med Blus og flagrende Hør

Ind fra Sumpens Rør

Vi gaae i de kjølige Huler,

Søge hvad Mørket skjuler.

(De forsvinde.)
(David og Abjathar træde ind.)
ABJATHAR

Her er et Skjulested, kun kjendt af Faa,

Sig vidt og vildsomt strække disse Huler.

DAVID

I din Haand, Herre, er vi hvor vi gaae,

I Bønnen til Dig jeg mit Hoved skjuler.

CHOR AF FLYGTNINGE

Landflygtige, forstødt’ som Du,

Vi er din Hær og Livvagt nu.

DAVID

Din Fader, al din Slægt, din Hjemstavns By

For min Skyld ødelagt! Forfulgt vi flye!

ABJATHAR

Schakalens Hule aabner os sit Ly,

Men Seirens Sol engang gaaer op paany.

BEGGE

I tunge Tider,

Naar Hjertet lider

Og Alle slippe,

Er Gud den Klippe,

Hvorpaa vi trygge

Kan bo og bygge.

DAVID

Tys! Noget sig rører,

Fodtrin jeg hører.

ABJATHAR

Hvo kommer her?

DAVID

I Skjul Enhver!

CHOR

Hvo nærmer sig fra Bjergets tætte Skove?

(De drage sig tilbage.)
(Saul og Isram træde ind.)
SAUL

Hvor kjøligt og hvor godt!

ISRAM

Her kan Du sove,

Hvil tryg, jeg vil staae Vagt.

SAUL

I din Haand er mit Hoved nu lagt.

ISRAM

Det bløde Mos et Leie Dig bereder,

Din kongelige Kappe jeg udbreder,

En Times Søvn Dig styrke og husvale!

BEGGE

I disse Klippesale

Søvnen dale,

Drømmen tale

Og husvale.

(Isram gaaer mod Udgangen.)
SAUL

Der var en Tid, i Mindet jeg den seer,

Der var en Tid, den kommer aldrig meer!

Jeg hang ved Livet med en saadan Lyst,

Som Barnet hænger ved sin Moders Bryst.

Min Sjæle-Lyst jeg kunde juble ud;

I Lykken ydmyg, takfyldt mod min Gud.

Nu er det skiftet om – min Tanke brænder,

Mig selv jeg ikke kjender –!

Brudt er min Barne-Tro, min Tro paa Alt,

Men endnu ei min Kongekrone faldt.

Her jeg skulde kunne

Stille blunde,

Sove uden Drømme,

Glemsels Bæger tømme!

– Blide Søvn, kom nu,

Konge være Du!

(Sover.)
(David og Abjathar træde frem.)
DAVID

Saul er det! Saul!

ABJATHAR

Din Dødsens Fjende!

Gud gav ham i din Haand. Stød til!

Og med hans Liv din Kval har Ende,

Som Konge Israels Folk Dig hilse vil.

DAVID

Jeg myrde ham –! Jeg myrde ham, som sover

I Gud og Tryghed! nei, det tør ei skee!

SAUL (i Drømme).

O, vee mig! vee!

ABJATHAR og DAVID

Han drømmer. –

Søvnens Svane med ham svømmer

Ned ad Rædslers Flod.

Blod!

DAVID

Hvor er mod ham jeg lykkelig og rig!

Han skal mig kjende.

Jeg skjærer af hans Kappe denne Flig,

Ei David er hans Fjende.

ABJATHAR

Jeg har min Faders Morder i min Magt.

Min hele Slægt han Undergang har bragt,

Jeg kan mig ei bekjæmpe!

Min Hævnlyst dæmpe!

O Jehova, Du mine Tanker klare!

(Træder med draget Sværd hen mod den sovende Saul).
DAVID (stiller sig imellem).

Vaagn op, Kong Saul, Du er i Fare!

SAUL (farer op).

Ha, hvo kalder!

– Bøddelsværdet falder –

David! – David kan jeg kjende!

DAVID

Jeg er ei din Fjende,

Jeg er uden Svig.

Konge, jeg mig nærmer

Dig som din Beskjærmer.

Jeg stod ved din Side,

Du paa mig kan lide.

At Du det kan vide

Mæle Kappens Flig!

SAUL

David, jeg troer Dig!

Du er uskyldig –!

Jeg i mit Hjerte

Nærer det Onde.

Kan Du tilgive?

Nu er jeg din!

DAVID

Konge, Du lider!

Prøvelsens Aander

Slide Dit Hjerte.

Toner fra Harpen

Kan dem forjage.

Heelt er jeg din!

ABJATHAR

Skrækfyldte Minder,

Blodige Tanker

Gjemmer jeg, bærer jeg;

De sønderslide.

Hvad maa jeg lide!

Hvo har en Kamp vel

At ligne mod min!

SAUL

Kan Du tilgive?

Vil Du mig følge,

Være en Broder,

Blive en Ven!

(Omfavner ham.)

Ved Michals Hjerte,

I Kongeborgen,

Nyd Løn for Sorgen

Og glem hver Smerte.

DAVID

Min ædle Konge,

Fra dine Øine

De store Taarer

Paa Kinden trille;

Jeg tør Dig troe.

ABJATHAR

Som Blink i Natten,

Som Aftnens Kornmod,

Glimt af det Gode

Snart glemmes vil.

(Davids Folk komme til; ligeledes Isram og enkelte Krigere.)
CHOR

Hør, Lyd af Stemmer!

Hvad skeer her inde?

DAVID

Hils Eders Konge!

Bøi Knæet for ham,

Saul,Israels Konge!

CHOR (idet de synke i Knæ).

Saul, Israels Konge!

Fjerde Act

En pragtfuld Sal i Kongeborgen

SAUL (staaer hensunken i dyb Mismod).

I mig er et Mørke; det knuger mit Sind,

Aldrig Guds Solskin vil lyse derind.

Verdens Deilighed, rundten om,

Skinnende Boble, skjør og tom!

Løgn boer i Smilet, Løgn boer i Taaren,

Breder Klædet paa Vuggen og Baaren.

David, med Uskyld i Øine og Mund,

Dig bobler Vellyst i Hjertets Grund.

Dig og mig selv og dem Alle jeg kjender,

Kun i os selv vi begynder og ender.

Den Vished groe:

Der er ei Een, Du heelt kan troe.

(Synker sammen; bryder derpaa ud:)

Løft Dig, mit Mod,

Du stolte Svane!

Vil Du Blod?

Det er din Vane,

At dykke deri de stærke Vinger!

Afgrundens Syn Du da betvinger.

(Man hører David spille Harpe; Saul lytter og udbryder derpaa i Spot, der gaaer over i Veemod.)

Slangen hvisler! hør hvor yndigt!

Himmelsk – og dog saa syndigt!

Kildrende, kvægende,

Til Taarer bevægende,

Smerten sig stiller.

DAVID (træder ind med Harpen, som han vedbliver at spille).
SAUL

David, Harpespiller,

Din Konst gjør Du godt. –

Tonernes Drot,

Troldmand! Du kan forjage

Nattens Syner. Strængens Klage

Kalder Fryd fra Ungdoms Dage,

Svulmende som Stormens Magt.

Trolddom er i Harpen lagt,

Tonerne mig sødt betage – –!

– De bedrage!

Alt er Bedrag!

(River Harpen fra David og sønderhugger den med sit Sværd.)

– Knust i eet Slag.

DAVID (i Lidenskab).

Vanvid fører Dig!

Varslende hører jeg

Stemmen, som siger mig:

Tro ei Kong Saul!

SAUL (i Vildelse).

Du staaer i Pagt,

Under skjulte Gaader,

Med Dæmonen, som raader,

Som hos mig tøver,

Som det Onde øver,

Som har i Lænker mig lagt.

Fra ham er din Magt!

MICHAL og JONATHAN (ile til).

Hvad Haab er tilbage!

Aldrig gjenkomme de lyse Dage.

SAUL

Smuldrende, raadnet

Være dit Livs-Træ!

End er jeg Konge,

Min Arm skal Dig naae!

CHOR (af Mænd og Kvinder, som ile til ved den stigende Støi).

Smerten og Sorgen

Har Kongeborgen

Ligesaa tung som Armods Vraa.

JONATHAN (til Michal).

Ei jeg forlader

Den lidende Fader,

Følg Du med Vennen,

Vær Trøst i hans Nød.

MICHAL og DAVID

Kvinden forlader

Moder og Fader,

Følger sin Husbond

I Fare og Død.

(De gaae bort sammen.)
ISRAM (iler ind).

Det er Tiden

Til Striden

For Liv og Land!

Kong Saul, hold Stand!

Uforfærdet

Grib Sværdet!

Philisternes Hær

Som et uhyre Vand

Overskyller dit Land,

Bølgen er nær.

SAUL

Er jeg i Nøden bestedt?

Skal jeg døe, jeg og min Æt!

Svaret Du skjuler.

(Til Isram.)

Svaret jeg har:

I Endors Huler

Hos Hexen Saul henter Svar.

ISRAM

Min Konge!

SAUL

Forstaae

Mit Vink og følg mig!

ISRAM

I Storhed dølg Dig

For Folkets Skare.

CHOR

Over Israels Folk nu Stormene henfare!

SAUL

Hexen i Endor skal klare

For mig hvad kommer.

(Iler ud med Isram.)
CHOR

Vee os, hvad talte Samuel, Folkets Dommer.

(De følge efter, og ene tilbage bliver Hexekvinden Zilla.)
ZILLA

Nu gryer du Hævnens Morgen!

(Hun træder frem i Forgrunden og udbryder i Lidenskab.)

Angst herinde, Angst derude,

I Krigsbasunerne de tude –

Kong Saul gaaer til Hexen i Endor!

– Hun er i Kongeborgen,

Hun har speidet, hun har hørt.

– Saul, Du er til Maalet ført –

I Angst bestedt. –

Dø skal Du og al din Æt!

I dit Hjerte trænge Staalet!

Moder! nu staaer Du i Glands paa Baalet!

(Iler ud. Krigsbulder. Kvinder flygte ind paa Scenen.)
CHOR af KVINDER

Lad os ile til Templet – ydmygt knæle.

Herren styrker de svage Sjæle!

Femte Act

Klippehule hos Hexen i Endor

TRE HEXEKVINDER
DEN FØRSTE

Kong Saul kommer hid forklædt

DEN ANDEN

I Angest bestedt.

DEN TREDIE

Vee Kong Saul og hans Æt.

ALLE TRE (Lidt efter lidt komme flere til; de stemme med i deres Sang, saa at den svulmer i Chor.)

Taage og Dunster

Sig hæve,

Hexens Konster

Skal ham gjennembæve.

Blændende Lys

Male Skikkelser vilde;

Angestens Gys

Være Dands ved vort Gilde.

Løsner Storm og Vind,

Skift med farvede Flammer,

Blegne skal hans Kind

I Hexens Kammer.

(Man hører Stormvinden og seer en vexlende Belysning. Hexekvinderne, paa de Tre nær, forsvinde.)
DE TRE KVINDER

Nu træder Kongen ind

I Hulens dæmrende Lysning; –

Der gaaer en Gysning

Gjennem Tankens Vildhed.

– – Alt er Stilhed.

SAUL (træder hen imod dem og standser).

Jeg er her nu!

DEN FØRSTE

Hvad søger Du?

DEN ANDEN OG TREDIE

Hvor gaaer din Vei?

SAUL

Jeg veed det ei! –

ZILLA (viser sig pludselig i stolt, bydende Stilling høit paa et Klippestykke over ham.)

Kong Saul søger Hexen i Endor!

SAUL

Du kjender din Konge. Kvinde,

Ansigt til Ansigt staae vi herinde!

Du fik Magt i Aandernes Rige,

Har Fremmanelses-Gaven.

Paa dit Bud de Døde stige

Fra Graven.

ZILLA

Hvem skal jeg kalde?

SAUL

Samuels Skygge.

ZILLA

Jeg skal mane de Døde?

SAUL

Min Lykke,

Mine Sønners, Kampens Udfald, –

ZILLA

Kjende

Vil Du! – Mørket alt sig sænker,

Dødningeblus sig tænde.

Nu briste Gravens Lænker,

Hører Du Aanderne synge.

(Man seer og fornemmer hvad hun siger.)
SAUL

Død er Samuel, Folkets Dommer,

Fra Graven han kommer.

ZILLA

Ord ere lagte paa Prophetens Tunge.

(Stormhyl og Brag gjennemsuse Hulen.)
SAUL

Over mig bruser Rædslernes Hav.

ZILLA (hæver sig med bydende Majestæt).

Ved den Magt, Kræfterne mig gav,

Samuel, stig af din Grav.

(Under vexlende Farvelys stiger marmorhvid Skikkelsen af Samuel.)
SYNET

Saul, Du er givet

I Philisternes Hænder.

David blev salvet

Til Israels Konge!

SAUL

Vee mig! (Styrter til Jorden; Spøgelse-Synet forsvinder.)

ZILLA

Min Livsdrøm opfyldt jeg seer,

Det skoggerleer

I Hjertet her inde. (Leer vildt.)

Triumph!

CHOR AF KVINDERNE

Triumph, Du haanede Hexekvinde!

ZILLA

Nu først Livet jeg kjender!

Saul, vaagn op! dine Fjender

Er’ over dig.

SAUL (farer op).

I Fortvivlelse det ender

For mig. (Styrter ud af Hulen.)

ZILLA

Jeg er ved Maalet!

CHOR

Blod-Roser groe fra Baalet.

Scenen forandres til Leiren.

Kamp-Bulder; Lyd af Trompeter og Tuber. Vilde Raab bag Scenen. JONATHAN føres ind døende; DAVID og MICHAL ledsage ham. Michal er i en Slags Vaabendragt.
DAVID

Han døer! ak Vennen døer!

MICHAL

Han døer! min Broder døer!

JONATHAN

End sænker sig ei Nattens Slør,

Jeg Eders milde Aasyn kjender,

Jeg føler Eders varme Hænder,

Trofaste, elskelige To!

– Tak, David, Du blev tro,

Stred for min Faders Sag.

– Hvor Solen skinner dog paa denne Dag,

Den trænger i mit Hjerte.

Nu døer al Smerte.

(Døer.)
DAVID og MICHAL

Vor Broder, vor Ven!

Det er som om han blunded!

CHOR (bag Scenen).

Seiren er vundet!

Kampen døer hen.

SAUL (styrter ind forvildet, med draget Sværd).

Mit Drømmeslot fra Grund til Gavl I Grus!

Tag mit Sværd! dræb Kong Saul

Og al hans Hus. – –

Alt var en Skuffelse, en broget Drøm!

Nu synker den og jeg i Glemsels Strøm!

(Styrter sig i sit Sværd.)
CHOR AF KRIGERE

Seiren er vundet!

DAVID og MICHAL

Angstens Nat forsvundet.

KRIGERNE (som komme til).

Kong Saul i sit Blod!

ALMINDELIGT CHOR

Vi have Fjenden traadt under Fod,

Seirens Sange vi sjunge!

DAVID og MICHAL

Ind i Eden,

Ind til Freden,

Hvor ei Hjerterne bløde,

Vandre de Døde.

CHOR

David er Israels Konge!

Kong Saul

Opera i fem Acter

Uopført. Trykt første gang i SS bd. 30, 1876, BFN 1067, som her er trykforlæg. II og III akt trykt i Fra danske Forfattere. Udg. af Chr. Richardt, 1867. BFN 963

H.C. Andersen skrev operateksten på J.P.E. Hartmanns opfordring, men denne fik aldrig fuldført musikken til Kong Saul, som kun omfatter I akts første del til og med koret »Med ham til Striden«. Fragmentet findes som musikhåndskrift på Det Kongelige Biblioteks Center for Musik og Teater (MA ms 0692 mu 8811.0983).

Beretningen om Saul findes i 1. Samuels Bog 9-31, hvortil der henvises i det følgende.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

570,19Moder < Broder
584,7Saul). < Saul.
561
Kong Saulkong Saul var Israels første konge, o. 1000 f.Kr.
562
Jonathan1. Samuels Bog 14,1 o.a.st.
Michal1. Samuels Bog 14,49, 18,20-27 o.a.st.
Abjathareller Ebjatar, 1. Samuels Bog 22,20-23.
Isramnavnet er ukendt i den bibelske og senere jødiske litteratur og formentlig opdigtet.
Hexekvinde fra Endor1. Samuels Bog 28,7-25.
564
Moses … Lovenes Bud2. Mosebog 20-31.
Cymbleren slags strengeinstrumenter.
bliverbliver af.
565
endnu eiikke stadigvæk.
Sky saa tung … Hjerte … Harpespil1. Samuels Bog 16,14-23.
566
Fødevarefødevarer, jf. 1. Samuels Bog 16,20.
567
Philisterne(s)Israels vestlige naboer på kyststrækningen fra Gaza til Jaffa (nu Tel-Aviv).
Kæmpen … Haan … Enekamp1. Samuels Bog 17,4-8.
Slyngekast1. Samuels Bog 17,49.
568
Herre ZebaothDet Gamle Testamente har betegnelsen Zebaoth for Gud som hærskarers herre, dvs. herre over Israels hære, uvejr, jordskælv osv., den vældige gud, der virker i alt.
bespændtbeklemt.
Øxnerokser.
569
Isais SønDavids far hed Isaj.
Tusinde … Ti Tusinde1. Samuels Bog 18,7.
570
Fæld Hundrede til1. Samuels Bog 18,25.
Brude-Skjænkbrudegave.
571
Saul … udstøde … David1. Samuels Bog 16.
hvad ellereller.
572
Ambravellugtende stof.
Myrrharøgelse.
Anordningenforberedelsen, foranstaltningerne.
Kvalens Slange1. Samuels Bog 18,8-9.
574
De vil myrde dig1. Samuels Bog 19,2.
576
Forvistutvivlsomt.
579
veiendevajende, blafrende.
Hørher om væger, muligvis fakler.
Kains Mærke1. Mosebog 4,15.
580
Abimelek … Skuebrød … Sværd1. Samuels Bog 21,1-10.
Skuebrødde brød, der hver sabbat lagdes »for Herrens ansigt« på et bord ved alteret i jødernes tempel, kaldtes Guds åsyns brød (gengivelse af hebraisk: lehem-ha-panim), men blev ofte opfattet som brød, der var lagt til skue i templet.
Nedsabled´ Præsten … Hundred til Døden1. Samuels Bog 22,11-19.
581
Forfulgt vi flye1. Samuels Bog 23,13-28.
Klippejf. 2. Samuels Bog 22,2 og Salmernes Bog 18,3 m.fl.
583
Barne-Troordet er indført i romantikkens tid med Grundtvig og Ingemann.
Stød til … det tør ei skee … Flig … Ven1. Samuels Bog 24,4-20.
585
Kornmodglimt i horisonten af lyn, der er så langt væk, at tordenen ikke høres.
587
kvægendevederkvægende.
589
Armods Vraaden fattige hytte.
Kvinden forlader … Faderjf. Matthæus 19,5 o.a.st.
bestedtstedt, stillet.
591
Kong Saul kommer hid forklædtsammenlign 1. Samuels Bog 28,7-25.
594
Tubertubaer; lange trompeter.
Han døer … Styrter sig i sit Sværdsammenlign 1. Samuels Bog 31.

Forskningsbibliotekar, cand.phil. Inger Sørensen takkes for faglig hjælp ved udformning af noternes musikoplysninger.

Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Første Act Kong Sauls Telt Anden Act. I Kongeborgen Tredie Act. Klippehule Fjerde Act. En pragtfuld Sal i Kongeborgen Femte Act. Klippehule hos Hexen i Endor. Scenen forandres til Leiren.

Del

[Sassy_Social_Share]