Korsør

Oppe fra Vinduet i Banehotellet

Hilser vor Sang Dig, du gamle Korsør,

Baggesens Fødeby, Barnehjem, Legeplads;

Du blev i »Børtens« og Post-Kærrens Dage

Omtalt, som ynkelig, kjedelig, komisk;

Jernbane- Dampskibstid synger din Lov.

Baggesens Fødeby, Byen ved Bæltet.

Herlige store Bælt! blinkende, vinkende

See vi dit Sølvskæl i Maanens Belysning.

Som Silhuet staaer Slotstaarn og Volde,

Der hvor Baggesen fødtes og leged’,

Hvor han saae Maanen glide bag Øen,

Synke i Søen, ønsked’ sig Vinger, drømte sin Flugt.

Oppe fra Vinduet i Banehotellet

Hilser os Bæltet og Byen og Skoven.

Dampskib ved Dampskib ligger i Havnen;

Nu kommer eet, nu eet, hvilken Landing!

Reisende mylre der frem over Pladsen;

Hilsen og Afsked, en Færdsel, en Tummel,

Jernbaneklokken giver Signal-Slag,

Locomotivet stønner og puster,

Flyver med Toget, – mens ovre i Byen

Lyder Musik og Lysene blinke;

Stjernerne blinke over Korsør.