Levnedsbog
Hvem jeg har seet og talt med en enkelt Gang, dens Ansigt husker jeg siden tydeligt, jeg har fuldkomment
Første Afsnit
I. (min Fødsel)
II. (Børne-Aar)
Som brogede, halv glemte Drømme staae de første Erindringer for mig. Saaledes staaer
Vinteren havde ogsaa mange Glæder og festlige Dage. –
Borgerskabets Musik i Odense, bestod kun af
Saaledes gav det Locale min Phantasie Næring, og min Barndom har mig noget
III. (det huuslige Liv hjemme)
Min Fader var ikke uden Dannelse og havde et
Min Phantasie var altid i stærk Bevægelse, jeg torde næsten aldrig gaae i Mørke, maatte jeg et Sted for mine Forældre og skulde forbi
Med min Faders Humeur gik det ellers daarligt, han følte sig ulykkelig i sin Stilling, sagde tidt, at aldrig skulde jeg tvinges til noget, om det var det urimeligste jeg vilde være, skulde jeg dog have min Villie. – Han faldt nu paa at læse i Bibelen, og da vi een Aften sad sammen med min Moder, erklærede han os, at han ikke havde samme Tro, som vi og som alle Naboer, at Christus kun var et Menneske, men et herligt Menneske, at Bibelen ikke ligefrem var af Gud og at der intet Helvede kunde være. Det gjorte et frygteligt Indtryk paa os alle. Min Moder græd og jeg troede min Fader fortabt. – »Jeg er en
Han kom imidlertid ikke længer end til Holsteen, Krigen var endt, Tropperne trak tilbage, og min Fader var atter Borger, men hans Sundhed havde lidt, han blev febersyg en Morgen, phantaserede stærkt, talte om Napoleon og Felttoge, min Moder vidste intet bedre Raad end sende mig ud til
IV.
Nu var jeg ellers mere overladt til mig selv, min Moder maatte ude see at
»Døden jeg fornemmer
I alle mine Lemmer!«
hvorpaa han da ogsaa faldt om. Dette Værk syntes jeg særdeles om, og læste det for alle jeg fik fat paa. – Nu fik jeg da Lyst til at skrive et nyt, men heri skulde der være en Konge og en Prindsesse, da jeg nu slet ikke kunde tænke mig, at disse talte ligesom andre Mennesker, fandt jeg paa at benytte en gammel Ordbog, hvori stode tydske og franske Gloser, og lod nu de kongelige sige et Ord paa Dansk, et paa Tydsk og det tredie paa Fransk, her kom noget ganske
Jeg var ellers et meget stille Barn, kom aldrig ud paa Gaden at lege med de andre Børn, kun Smaapiger morede det mig at være sammen med; jeg husker endnu en smuk lille een paa en 8te Aar, der kyssede mig og sagde hun vilde være min Kjæreste, det behagede mig og jeg lod hende altid kysse mig, selv gjorte jeg det aldrig og tillod heller ingen uden hende; jeg havde iøvrigt en forunderlig Afskye for voxne Piger, eller naar de vare over en 12 Aar, jeg gjøs ordenlig for dem, ja havde endog det Udtryk om Alt hvad der var mig ubehageligt at røre ved, at det var saa »pigeagtigt!« –
Een lille Historie der tildrog sig før min Faders Død, og som kunde have givet mit hele Liv en anden Retning maa jeg ikke glemme. – Hans Længsel efter en Forandring i sin Stilling har jeg omtalt, at komme bort fra Odense var hans Ønske, og min Moder holdt ogsaa meget af Landet. Nu traf det sig at
Min Moders Stilling var ellers kummerlig, og da Nabokonens Søn gik paa
V.
Min Moder var imidlertid kommen til at gaae paa
Jeg var nu 13 Aar, min Moder ønskede at faae mig til Confirmation, da jeg var saa stor og lang, og Folk sagde det var urimeligt at lade mig gaae hjemme. Hun havde imidlertid faaet Lyst at
Ved Paasketider stod jeg til Confirmation, jeg fik da det første Par Støvler, jeg havde baaret. En bruun Frakke af min afdøde Faders, syede en Kone om til en
Nu skulde jeg da ud af Huset, min Moder vilde at jeg skulde lære Skræder eller Bogbinderhaandværket, jeg græd for hende, fortalte om de mange berømte Mænd jeg havde læst om, hvorledes de vare komne frem i Verden, bad hende dog lade mig reise til Kjøbenhavn for at blive Skuespiller. Det hjalp ikke at hun sagde mig, jeg jo ikke kjendte en Sjæl der, eller havde nogen Hjælp. Jeg mindede hende om Spaakonens Spaadom, sagde hvad min afdøde Fader saa tidt havde sagt »at jeg aldrig maatte eller skulde tvinges til Noget i Verden, men at jeg maatte blive hvad jeg vilde!« – Nu kunde hun ikke længer staae imod; hun havde selv aldrig været udenfor Fyen, havde ingen Idee om Verden og lod sig da overtale, Folk sagde hende, hvad jo sandt var, at det Hele syntes Galskab. »Ja men jeg kan jo ikke slippe for ham!« sagde hun, »og lad ham kun reise, han vender nok om ved Nyborg, naar han seer Vandet!« – Min Stedfader vilde slet ikke blande sig deri, og saaledes gik der nogen Tid. Hun tillod mig at reise. Nu var der kommen en Skuespillerinde Jomfrue Hammer (der havde været ved
Paa samme Tid reiste med
Mandagmorgen
Andet Afsnit
I.
Intet Menneske kjendte jeg i hele den store By; med en lille Bylt Tøi i et Klæde, kom jeg vandrende ind af Vesterport; Nogle af de Reisende toge ind paa »
Som jeg bedst gik, traadte en
II.
Mit Besøg hos Weyse, fandt da Sted næste Morgen, og hvilken Henrykkelse, han havde 70 Rdlr til mig, man havde skudt sammen. Siboni lovede desuden at naar jeg kunde gjøre mig forstaaelig paa Tydsk for ham, vilde han synge med mig, og jeg maatte da spise i hans Huus om Dagen. – Jeg var som vanvittig af Glæde; nu følte jeg, at hvad jeg drømte og haabede, maatte opfyldes, at den gode Gud ikke forlod mig, og at nu alle Prøvelserne vare forbi. – Overrasket blev jeg i Grunden slet ikke, jeg havde jo tænkt mig det saaledes, og i alle Romaner og Historier gik det jo dog Helten godt tilsidst. Jeg husker endnu, hvorledes jeg i min barnlige Glæde, da jeg gik ned fra
III.
Tusinde Ideer løb nu gjennem mit Hoved, hvorledes jeg skulde skaffe hende 10 Rdlr til hver Maaned; jeg gik til Weise, der atter var
Med Madam Thorgesens Finantser begyndte det imidlertid ikke at gaae godt; hun leed nogle betydelige Tab og sagde mig en Dag, at vi vidst kom til at skilles ad, men at jeg kunde komme i Huset til een af hendes Veninder,
Mad: Henkel var mere godmodig, havde
Imidlertid hørte Syngelæreren Krossing (ved Theatrets Syngeskole), om mig; han var vred paa Siboni, vidste jeg havde været der og at jeg endnu havde Stemme, vilde derfor tage mig paa sin Skole, og see at gjøre en Sanger af mig, men jeg maatte begynde med at synge i Chor. Saaledes blev jeg nu deelt mellem Dandsen og Sangen, kom meget over paa Theatret, bag Couliserne og syntes alt i Tankerne, at have gjort et misundelsesværdigt Spring frem ad til mine Ønskers høieste Maal. Ida
IV.
Imidlertid gik jeg flittigt paa Syngeskolen; man lod mig gjøre Chor Tjeneste og jeg var saaledes snart Hyrde i
Saaledes gled nu Tiden hen, den latinske Grammatik behagede mig ikke, i dette mit Drømmeliv, jeg blev et Par Gange borte, og Straffen fulgte. Een Aften sidder jeg med mit lille Theater, hos Madam Dahlén, og spiller
Mit Haab blev ellers slemt skuffet, thi da i Mai, en Deel overflødige Subjecter fik deres Afsked, fik ogsaa jeg
Det blev bestemt at jeg skulde til Slagelse. Der var
Tredie Afsnit
I.
En tredie Epoke af mit Liv begyndte nu, thi min Barndom i Odense og de tre Aars Eventyr i Kjøbenhavn udgjøre vist nok to saare forskjellige. – Jeg rullede med
Til Generalprøven fik hvert Medlem to Billetter til sine
Hvis De troer at skylde mig nogen
F. Høegh Guldberg.
Dette Brev havde ved Modtagelsen nær knuust mig, nu derimod fandt jeg det overeensstemmende med hans Characteer, han havde skrevet det i Vrede; jeg skrev derfor nu hjerteligt og naturligt til ham, og Postdagen efter fik jeg
»Ved Skoleaarets Ende kan jeg ikke undlade at tildele H. C. Andersen en velfortjent Roes for den ufortrødne Flid, hvormed han, isærdeleshed i Aarets sidste Halvdeel, har stræbt at skaffe sig en Deel af de til videre Fremgang nødvendige Forkundskaber. Til Belønning derfor, samt for end mere at opmuntre ham, er han optagen i Skolens tredie Classe.
Meisling.
Det gjorte mig da usigelig lykkelig; mine Venner skreve mig opmuntrende Breve til, Collin yttrede mig sin Tilfredshed, jeg blev ungdoms glad og som født paa ny. –
Ved Skolens Begyndelse begyndte først ret mine tunge Dage. Meisling var altid gnaven naar han kom tilbage til Slagelse; vi havde ham een Time hver Dag i Græsk; i hvor mild han havde været mod mig og opflyttet mig, begyndte han strax at spotte og latterliggjøre Alt hvad jeg sagde. – Han var slem mod dem alle i Classen, men jeg var den ældste, jeg følte det vist dybest. – Han var en Mand med et ypperligt Hoved, men ikke skikket til at opdrage unge Mennesker. – Mit
II.
Mere end i Odense, hvor jeg jo ogsaa kun levede i Barne-Phantasien, fik jeg i Slagelse et Begreb om Smaakjøbstædernes Aand. – Hver
»Nordens Kraft er ei forsvunden
Det har vi beviist i Dag!« –
Paa Torvet slog Tjenestefolkene
III.
»Hvad skal der blive af! jeg er halv klog, halv vanvittig, O Gud, maatte jeg døe, eller blive ganske vanvittig; ikke som nu, denne Mellem Ting, dette, at jeg selv føler min Afmagt. O giv mig Kraft til at jeg selv kan skyde de Velgjerninger bort jeg nyder med Uret! – O Gud, jeg vil jo det Gode – Kampen er for haard!« –
Saaledes klinger næsten hvert Blad; dog undertiden ret naivt.
»Jeg er bestemt forfængelig? Ja, derfor er Du vred Du gode Gud! saa sladrer jeg ogsaa lidt, og igaar gav jeg 1 Rdlr ud til Comedie, de burde jeg have sendt min Moder! – ja men ellers er jeg jo reen og uskyldig. Gud, hvor jeg dog vil undskylde mig selv!« –
Min Anstrængelse, forenet med mit fortvivlede Humeur, gjorte mig syg, jeg havde slet intet Haab om Fremtiden; af Lærerne var der ingen jeg ret havde Tillid til uden Overlæreren Quistgaard, jeg skrev ham mit Hjertes Sorg til, bad ham raade mig, om jeg ikke burde træde bort fra en Vei jeg ikke var skikket til, og hvad jeg skulde gjøre. Han blev rørt over mit Brev og bragte mig selv
Det hjalp for en Tid, men saa blev det igjen det samme. – Een Dag var han paafaldende mild, jeg pleiede ellers altid at faae maadeligt og slet for Græsk, denne Dag fik jeg mg? – Fruen kaldte mig til sig og fortalte, at hendes Mand meente mig det saa godt og hun ogsaa; de havde derfor talt om, at jeg kunde logere hos dem, istedet for hos Mad: Henneberg; jeg skulde give dem det samme som hende 200 Rdlr aarlig, og nyde Alt der i Huset; M: vilde hjælpe mig med Græsk og Latin, jeg kom nu rimeligviis snart op i øverste Classe og det vilde da være godt for mig. Desuden blev M: vistnok
IV.
Fruen havde intet godt Rygte, man fortalte mange skandaleuse Historier. Smuk var hun ikke, feed og rødhaaret, det var rigtignok kun de
Julen nærmede sig nu. Jeg glædede mig saa meget til at komme til Kjøbenhavn, og
V.
Det var en mærkelig Overgang at komme fra Meislings til Wulffs Huus; her var alt Elegance, Alt fiint og nydeligt. –
Her talte jeg første Gang med
Snart glemte jeg igjen disse Sorger, Alt udenfor bragte mig Glæde. – Jeg blev snart ganske hjemme hos Wulffs, den eneste der, som ikke var god mod mig var en Frøken Schouboe fra Norge, en sær Skabning, der tidt fortalte mig »at jeg var en forstyrret een, og at der aldrig kunne blive noget af mig.« – Det var den forunderlige Naivitet, jeg i en saa sildig Alder endnu havde, hun ikke kunde begribe; enhver barnagtig Yttring, enhver overspendt Tanke jeg sagde, thi jeg tænkte lydeligt og høit, gjorte hende bitter mod mig. Hun fik mig til at græde; de Andre loe af os begge to, og saa var det forbi. – Øehlenschlægers Datter Lotte var alt en voxen ung Pige, vist 13 a 14 Aar. Hun var meget munter, og det morede hende sagtens at give mig nogen Hyldest, som jeg tog for gode Vare. – De fleste Desciple i øverste Classe, havde alle flere Gange været forelsket; det faldt mig nu ind, at det ogsaa var paa Tiden jeg blev det. Jeg sværmede for Øehlenschlæger, og dette Sværmerie meente jeg ogsaa maatte gaae over til Datteren. – Jeg fandt det poetisk at elske hans Datter og besluttede mig til det. – Jeg stirrede paa hende, jeg vilde saa gjerne blive forelsket, men jeg kunde ikke; dog mærkede man mine Blik og sagde: »han elsker Lotte«; nu troede jeg det selv, skjøndt jeg godt husker, at jeg undrede mig over at man saadan kunde blive forelsket naar man selv vilde! – (Jeg var et Barn, der var ikke Idee om sand Kjærlighed)! – Nu vel! jeg elskede Lotte, men meente egentligt hendes Fader. – Om Aftenen skulde der være
Næste Morgen fandt jeg ogsaa, at Frøken Wulff (– Ida) var dog langt smukkere i mine Øine, end Lotte Øehlenschlæger, og at hun ogsaa var langt frommere og i Grunden mere venlig mod mig igaar Aftes; jeg tænkte da paa om jeg ikke hellere skulde elske hende; men saa stod igjen Digteren Øehlenschlægers Berømmelse og Navn for Øie, og jeg blev ved Tanken om Lotte, men de Følelser, eller hvad jeg skal kalde det blev snart fortrængt. – Jeg skulde hjem til Slagelse igjen; kun 8te Dage havde mit Ophold været, Meisling vilde at jeg skulde være i den sidste Halvdeel af Juleferien, i hans Huus for at lege med Børnene; jeg fik nu en Leilighed med en Lieutenant Thrane, der skulde reise gjennem Slagelse og havde »
– »Jeg har Intet at meddele Dem ved Afreisen, kun den bestemteste Anmodning, at De fra Ankomsten til Slagelse anvender Tiden, ikke til at skrive Fortællinger og Digte, hvormed De til vedkommendes store Morskab har opvartet – men til Skolesager. Hvorvidt De frustrerer mig ved at spilde Tiden paa den Maade, naar jeg troer Dem at læse Deres
Meisling.
Flere Gange læste jeg Brevet igjennem; jeg var rystet i mit Inderste. Wulffs beklagede mig, Collin gav mig ogsaa Mod, thi jeg tog mig det saa inderlig nær; skrev M
Næste Morgen gik det afsted til Slagelse; Vandet stod mig i Øiet da vi kjørte ud af Byen, men Officeren var lystig, sang og loe, jeg blev da ogsaa glad og vi joge afsted. –
VI.
Pigerne fortalte mig strax da jeg kom, at Fruen havde faaet Brev fra M, og skrevet at han var vred paa mig, og at han var vis paa, at jeg i de 8te Dage jeg var i Kjøbenhavn ikke havde læst et græsk eller latinsk Ord. »Ja, men Herre Gud!« svarede jeg, »da skulde jeg jo fornøie mig!« – Jeg blev saa bedrøvet, ingen trøstede mig; mine Følelser var meget overspændte og jeg bad derfor »vor Herre« at jeg dog endelig maatte døe før M kom hjem. Nytaarsaften blev der heller slet ikke leget og vi maatte alle i Seng Klokken 8te. »Gud i Himlen!,« tænkte jeg, »jo, Meisling har forbuden hende at lade mig lege med Børnene! nu er han rigtig vred;« jeg græd den halve Nat. Om Morgenen fortalte Pigerne nogle skandaleuse Ting, hvorfor jeg og Børnene vare komne saa tidlig til Roe. – Det var Nytaarsdag 1826; min hele Sjæl var saa opfyldt af Smerte, Frygt for Meisling og det kommende lange Aar; jeg tænkte den Dag saa meget over min Fremtid, piinte mig selv saa meget at jeg fik den skrækkelige Tanke, heller at døe, end saadanne gaae at lide. – »Endnu troe dine Velgjørere godt om Dig,« tænkte jeg, »men naar nu det siden gaaer værre og værre, da er Alt forbi; heller døe nu, end siden naar de alle ere vrede paa Dig!« – Jeg gik der ganske overladt til mig selv; revet bort fra al den Kjærlighed og Godhed der nu nogle Dage havde
Efter 8te Dages Selvpinsel kom da Meisling om Natten; jeg laae til Sengs og vidste ikke ret om jeg skulde styrte ud og høre min Skjæbne; men han talte saa vredt, syntes mig, jeg havde ikke Mod; men i den tidlige Morgenstund gik jeg ind til ham, han var i godt Humeur, og sagde, han havde skrevet sit Brev i Hidsighed, hvad han havde yttret om »noget som nok skulde kjøle« var, at han vilde sige mig, at det var
Skolen begyndte, de gamle Lidelser toge fat, det huuslige Liv vedblev som før og jeg blev mere hjemme; hørte om Aftenen hvorledes Fruen
VII.
Foraaret nærmede sig,
VIII.
Skibet med vort Tøi var endnu ikke kommet, vi bleve nødte til nogle Nætter at ligge ind paa et Gjæstgiversted, hvor vi maatte (Hvid og jeg) nøies med en lille Jernseng for Een Person; M var gnaven, det kostede ham formeget! endelig kom der da et poetisk Brev fra Pigen, der meldte, at hun og Tøiet endnu laae i Corsøer og ventede paa Vind, at denne endnu ikke indtraf, ansaae hun for en Himlens Straf over Fruens og Rectorens Synder. De loe der af! fik siden Tøi at laane og vi kom da ind i Skolebygningen. Det var just
Det gamle Grisserie hjemme tog imidlertid til. Jeg vil anføre et Par Exempler. Der var en Divan med smaae Skabe paa Siderne, i disse laae alle Slags; spiiste vi nu Suppe med Kjødboller, hændede sig et Par Gange, at Fruen tog disse med Fingrene og gjæmte der inde til Aftensmad, da ellers Pigerne let kunne spise dem. Den anden Logerende
»–
»–
IX.
Det traf sig nu, at jeg havde fra
X.
Næste Morgen loe Fruen ret hjertelig og drillede mig med min Nattevandring; det var Nøglen til Brændehuset og ikke til Porten, hun af en Feiltagelse havde givet mig, men Pigerne gave tydelige Vink og Grunde hvorfor vi alle vare fjernede og lukkede ude den Nat.
Da jeg derpaa fortalte hende at jeg skulde bort, blev hun strax noget bedrøvet, men det gik snart over, og hun foreslog at vi skulde den Dag ret spadsere sammen paa Gaderne, at Folk kunne see, vi skildtes ikke ad, som Uvenner. Om Onsdagaften ventede vi M; mit Hjerte bankede af Angest. Endelig kom han, med
Fjerde Afsnit
I.
Som Fuglen i Luften var jeg nu i Sjæl og Hjerte, hver Sorg, hver
Alt skulde nu indrettes paa det meest oeconomiske. Hos en
II.
Omtrent paa denne Tid gjorte jeg første Gang Bekjendtskab, men heller ikke mere, med et Menneske, der siden er bleven mig saa usigelig kjært, der næsten paa en magisk Maade har trukket mit Hjerte og min Tillid til sig, og som ved sin Elskelighed fortjener det. Jeg stod nemlig en Dag og saae paa nogle udhængte Portrætter, derimellem var Carl Maria Webers; medens jeg betragter dem kommer en ung Herre til, med et paafaldende aabent, uskyldigt Ansigt, fuld af Tanke og Blidhed. Just af de Ansigter, som altid strax vinde mig; jeg lagde ikke ret mærke til ham, før jeg seer hans underlige Stirren, snart paa mig, snart paa Portrætterne. Jeg tænkte ikke videre derpaa, men kort Tid efter træffer jeg ham i
III.
Ludolph Schley hvem jeg stod i Brevvexling med, og meer og meer fik Fortrolighed til, havde imidlertid oversat mit Digt: »det døende Barn«, det stod trykt i
Etatsraad Olsen
Min Manuducteur Müller
Min Vertinde
Endelig nærmede sig den skjæbnesvangre October.
IV.
Da jeg var den første, min Manuducteur sendte op til Examen og jeg selv var utroelig bange, blev han ogsaa meer og meer ængstelig; jeg havde kun læst, hvad der skulde opgives, dette syntes ham nu forlidt og han gav derfor en latinsk og græsk Forfatter til, som jeg aldrig havde seet, men han sagde det var saa let, og vor Herre tog sig nok af mig, dersom jeg skulde være Student. –
V.
Det første Digt med mit Navn under: »
VI.
Endnu havde jeg ingen Stæder ret seet i Fyen og Sjæland,kjendte slet ikke til Øerne.
VII.
»Er jeg, som du troer, saa
Kun bestemt til Glemsels Nat,
Hvi vil Du da spilde Tiden,
Paa en saadan Padehat?
Den ei skader Skovens Stammer,
Af sig selv den snart forgaaer,
Men har jeg af Aandens Flammer,
Du mig ei af
Jeg har ikke Lyst at
Men hvad der af Himlen gives,
Slukkes ei ved babelsk Vand.
Fik jeg Kunstens ægte Lue,
Ei Du styrter Himlens Værk;
Vil Du ganske Flammen kue,
Da den brænder dobbelt stærk
VIII.
Den Roman jeg i Slagelse Skole havde begyndt paa, fik nu igjen Interesse for mig, jeg samlede paa Bibliothekerne endeel Historiske Hjælpe Kilder, men følte ret, at jeg maatte kjende de Egne, hvor Begivenhederne forefaldt; da jeg nu havde en 400 Rdlr i Sparekassen, som jeg havde fortjent ved mine Arbeider, besluttede jeg i dette Foraar og Sommeren at bereise Jylland og Fyen, hvilket
Min Feber havde ved Søetouren ganske
Femte Afsnit
I.
Om Morgenen pyndtede jeg mig til Besøget, og gik temmelig tidlig hen til den anseelige Gaard, jeg vidste at man var noget spændt paa at see mig, især den ældste Datter, der var en
II.
De havde bedet mig være deres Gjæst, og ikke strax forlade dem; jeg vilde derfor nok blive et Par Dage, og min første Morgenvesit gjalt da dem, næste Dag. – Der blev arangeret Kjøretoure, vi bleve henved en 9 Vogne i Følge, de mest anseete Familier der i Byen vare med. Om Eftermiddagen vare vi paa
III.
»Min Tankes Tanke ene Du er
Du er mit Hjertes første Kjærlighed!
Jeg elsker Dig, som ingen her paa Jorden,
Jeg elsker Dig i Tid og Evighed. –«
Det var skrevet som et Digt for sig selv, med Overskrift til Hende. Hun fik det paa et løst Papir; med dette fulgte nogle andre paa et andet, og jeg erfarede Dagen efter at de to andre Damer ikke vidste noget om Digtene paa det løse Papir, hun havde kun viist dem de andre Digte. Da vi næste Gang traf sammen var hun saa venlig, men meget forlegen, alt antydede mig at hun ikke var vred for mine Smaadigte, som jeg troede hun maatte forstaae Hensigten af. Jeg talte ogsaa, ganske løst henkastet, med nogle unge Studenter fra hendes By, og berørte, hvad det var for et Menneske, hun jo var forlovet med. »O«
IV.
En Aften traf jeg ham ene hjemme! Han var saa godmodig, havde inderlig Hengivenhed for mig, ja ydede mig virkelig en Art Beundring som Digter. Jeg havde just »
»Det er mig umueligt at komme til at tale med Dem, om hvad jeg maa sige Dem, om hvad De maa vide før De reiser bort; mindst af Alt vilde jeg betroe det til Papiret, men det er det eneste, det sidste Middel, og jeg er i mit Hjerte overtydet om, at De besidder den rene qvindlige Følelse, at ikke min inderlige Tiltro til Dem vil blive spottet, eller at nogen anden skal see disse Ord. Lov mig, ikke at lægge dette Papir bort, før De har læst Alt, og lad mig i det mindste finde et søsterligt Hjerte, den første Gang jeg ret aabner mit for en anden. – Fra den første Dag jeg saae Dem, var De mig ikke fremmed, og det forekom mig, men mueligt tog jeg Feil, at ogsaa De havde nogen Godhed for mig, noget mere end det Verden kalder: den selskabelige Høflighed. Jeg vidste ikke da, at De var forlovet, ellers vilde jeg strax have søgt at bekjæmpe de Følelser, der før hiin Tid vare mig aldeles fremmede. Nu har Deres Broder sagt mig Deres Forlovelse, jeg burde altsaa resignerende træde tilbage, men – – De har vist alt kunne mærke mine Følelser, jeg er ikke Verdensklog nok til at kunne skjule mit Hjerte og jeg drømmer mig et Haab, uden hvilket mit Liv er tabt. Elsker De virkelig den Anden? Jeg kjender ham aldeles ikke, kan intet have imod ham, og vistnok har han sine Fortrin, da De har valgt ham, men elsker De virkelig hinanden? Har ikke den daglige Omgang som Børn, bragt Dem til at troe, at Interesse var Kjærlighed? Selv det, at der møder Vanskeligheder mod vore Ønsker, kan ofte gjøre os disse kjærere. Elsker De ham høiest af Alt? Nu, saa Gud følge Dem begge! Gid De maa blive begge saa lykkelige, som mit hele Hjerte ønsker det! Tænk da ikke paa disse Linier, ansee dette, som et poetisk Digt jeg af Broder-Tiltroe har viist Dem; men elsker De ham ikke saa høit som Gud og den evige Salighed, er De ikke ganske vis derpaa –? Saa gjør ikke mig ulykkelig! Alt kan jeg blive ved Dem! jeg vil arbeide og gjøre Alt, hvad De og Deres Forældre kan forlange af mig! De er min eneste Tanke, mit Alt, og et Digterhjerte banker dybere, end noget andet! – Dette er det første og det eneste De skal høre fra mig, det staaer til Dem, at gjøre mine Følelser latterlige for Verden, men det vil De ikke! jeg troer at have læst i Deres Sjæl og dette har givet mig et Mod jeg aldrig før besad. Elsker De virkelig den anden, nu saa tilgiv mig! tilgiv, at jeg har vovet dette, der da vilde være en
Efterskrift:
»Tro, for Guds Skyld ikke, at det Hele er en Digterdrøm af mig! hele tre Maaneder har mit Hjerte og min Tanke kjæmped dermed, nu kan jeg ikke længer leve i denne Uvished, jeg maa vide Bestemmelsen, men tilgiv mig! tilgiv mig! jeg har ikke kunne handle anderledes! Lev vel!« –
Da hun havde læst mit Brev, hørte jeg, var hun bristet i Graad, blevet saa ulykkelig; hun havde jo selv i flere Aar grædt og sørget over at Forældrene var hendes Kjærlighed imod, nu – – O, jeg vil ingen Tanke nedskrive her, hun sagde, »hvad vilde A da tænke om mig, naar jeg, selv for hans Skyld, vilde bryde et tidligere Baand, kunne han da ikke frygte det samme!« – Hun sagde at det var hendes Pligt, at blive den anden trofast, at han vilde blive ulykkelig, og hang ved hende med Sjæl og Hjerte! – Samme Aften jeg fik dette at vide, var hendes Fader og Søster komne, hun var med dem i
»Lev vel, lev vel! Gid
Riborg«
Hun havde været saa
V.
Mine Digte:
»Min Tak for Deres nye Digtsamling og for den Tillid og Hengivenhed, De viser mig, skal – som jeg veed
Kommentarer til Levnedsbog
Levnedsbog
Udgivet første gang 1926 af Hans Brix med titlen H. C. Andersens Levnedsbog.
BFN 1261
Her gengivet efter H.C. Andersens manuskript (nedskrevet efterår og vinter 1832), Abrahams’ske Manuskriptsamling 1 (ufuldstændigt), Det Kgl. Bibliotek, København.
Kommentaren bygger på H. Topsøe-Jensens noter i H. C. Andersens Levnedsbog, 1962, s. 234-288.
Tekstrettelser i forhold til trykforlægget
57,27 | Omskabelsen). < Omskabelsen. |
58,19 | Herberg). < Herberg) |
60,17 | han ikke var < han var |
60,30 | fortjener,« < fortjener, |
60,31 | der vil flyve < der flyve |
61,11 | vidste < viiste |
61,29 | komme < kommer |
62,24 | Christi Korsets Træ«. < Christi Korsets Træ. |
63,12 | »han < han |
63,23 | end < en |
66,10 | i Skoven < Skoven |
68,41 | »saa < saa |
70,1 | »dersom < dersom |
70,8 | Dreier – Men < Dreier« – Men |
70,9 | dertil, < dertil« |
70,14 | hvilket < hvilket, |
70,37 | traadte < traadt |
71,23 | Replik). < Replik) |
71,33 | mine < min |
71,42 | Spaadom < Spaadommen |
72,1 | havde < havd |
72,1 | »at < at |
75,2 | afsnitsangivelsen I. suppleres, findes ikke i forlægget |
75,28 | »lang < lang |
77,4 | de sidste < sidste |
77,21 | paa mig < paa |
77,22 | lykkelige < lykkelig |
79,4 | »Nei < Nei |
81,3 | Kjole –). < Kjole –) |
83,2 | »saa < saa |
83,12 | saae saa < saa saae |
83,24 | Kjøkkenet < Kjøkekenet |
83,24 | Døren). < Døren. |
83,34 | III. < III. – |
84,2 | kom < komme |
85,21 | aandede < aande |
86,30 | nødvendigt < nødvendt |
87,15 | spillede < spille |
88,28 | Debut« < Debut |
88,34 | o. f. a.; < a, f, a; |
88,41 | »Hjerte < Hjerte |
89,5 | læse < læse, |
90,3 | var jeg < var |
90,4 | istedet < i istedet |
90,38 | tænkt < tænk |
92,26 | »Vil < Vil |
93,25 | døe!« < døe! |
93,41 | Grenadere« < Grenadere |
94,10 | Skuespil < Skuespillet |
94,31 | antages det, < antages, det |
94,33 | »Skovcapellet« < »Skovcapellet |
94,34 | »Røverne < Røverne |
96,16 | Directionen, < Directionen |
96,16 | Olsen < Olsen |
96,33 | Slagelse. < Slagelse |
99,2 | afsnitsangivelsen I. suppleres, findes ikke i forlægget |
99,10 | »Elegie < Elegie |
100,20 | Meislings < Meisling |
100,30 | Historie. < Historie |
103,23 | Hvis < »Hvis |
104,9 | Moder og < Moder |
105,2 | Fabriqueuren < Fabriquren |
105,31 | Lærerne < Lærererne |
106,8 | Anders« < Anders |
106,32 | 23« < 23 |
108,41 | »De < De |
110,9 | Lystspil < Lyspil |
110,12 | Varmens < Varmen |
110,25 | Zinck, < Zinck |
111,15 | en sand < sand |
111,25 | det < de |
111,34 | Menneske.« < Menneske. |
112,24 | kaldte < kaldt |
112,31 | »man < man |
113,14 | paa Mængden < Mængden |
113,28 | Kroppene < Kroppen |
114,4 | »fortjent < fortjent |
114,14 | Meislings < Meisling |
114,23 | Meislings < Meisling |
115,4 | Reenhed,« < Reenhed, |
115,23 | og de viser < og viser |
117,1 | bragte < bragt |
117,24 | Huus. < Huus.« |
118,32 | gode« sagde hun! < gode sagde hun!« |
118,35 | Jomfruen < Jomfrue |
119,32 | for første < forførste |
120,34 | imod < »imod |
120,42 | Bravour-Arie < Bravou-Arie |
122,5 | »kun < kun |
122,7 | sige: < sige. |
122,14 | Sjælen«. < Sjælen |
122,23 | Tirsdag?« < Tirsdag? |
122,35 | »at < at |
123,1 | sagtens at give mig nogen Hyldest, som jeg tog for gode Vare [over streget i manuskriptet] |
123,36 | Opvarter« < Opvarter |
123,42 | Hovedpines < Hovedpine |
124,22 | troer Dem < troer |
126,13 | 8te. < 8te |
126,14 | rigtig vred;« < rigtigvred; |
126,21 | end < en |
126,38 | kjøle« < kjøle |
127,40 | mig!« < mig«! |
128,7 | kom om < kom |
128,17 | Oeconomie < Oconemie |
131,31 | »o« < o« |
131,38 | de < De |
133,7 | »thi < thi 133,8 Tøiet.« < Tøiet. |
133,19 | Scener < Scener og |
133,39 | »O,« < »O, |
134,11 | Ms: < M: |
135,15 | er Christus < Christus |
136,7 | haabende < haabede |
136,41 | Barn« < Barn |
138,4 | paa mig < paa |
139,6 | af mig < af |
139,12 | Atterboms < »Atterboms |
139,32 | Kakkelovn < Kakkelovnen |
140,7 | X. < XI. |
140,35 | tage mig < tage |
141,20 | hjertelig < hjerlig |
143,1 | Fjerde Afsnit suppleres, findes ikke i forlægget |
143,15 | oeconomiske < occonomiske |
143,20 | vid < hvid |
143,31 | jeg ikke < jeg |
146,6 | Fjanterie.« < Fjanterie. |
146,33 | paafaldende < paldende |
148,7 | Skilderie« < Skilderie |
148,15 | Strænge« < Strænge |
148,29 | Familien < Familie |
149,42 | Vaudeville: »Intriguen < Vaudeville»: Intrigeun |
150,16 | »eaudecolone« < »eaudecolone |
150,30 | hans < han |
151,3 | Prøver af < af |
151,8 | Forlægger < forlægge |
152,16 | anvende < avende |
152,19 | Vers« < Vers |
152,28 | Forberedelse < Forbered- |
152,37 | i hvis < ihvis |
153,2 | færdige < færdig, |
153,10 | Held, < Held. |
154,10 | langt borte < langtborte |
154,19 | alt var < altvar |
154,25 | Kammerraad < Kammeraad |
154,32 | vidste < viste |
157,16 | buk?«), Hun < buk?«, Hun |
157,20 | Dem. < Dem |
157,29 | hyldede de < hyldede |
158,9 | Noveller. < Noveller |
158,12 | aandelige < aandelig |
158,35 | Tilværelse! < Tilværelse!« |
159,38 | ligger i < ligger |
160,22 | for mig < formig |
160,30 | man mig < mig |
160,36 | som jeg < jeg |
161,15 | var kommen < varkommen |
163,1 | Femte Afsnit suppleres, findes ikke i forlægget |
163,2 | I. < I. – |
163,6 | Digtene. Min < Digtene. min |
164,13 | det, der < det, der, |
164,18 | være at < være |
164,37 | som mueligt < mueligt |
165,24 | og kjørte < kjørte |
165,27 | jeg kom < kom |
168,12 | antydede < antyde |
168,14 | Søn« < Søn |
168,21 | vorden < hvorden |
168,34 | »O« < »O |
168,36 | ham < hende |
169,12 | Det frembragte < Der frembragte |
171,27 | Hjerte! < Hjerte!« |
171,35 | sige < sig |
172,17 | Riborg« < Riborg |
173,19 | Prøve. < Prøve |
175,3 | »Maleriet < Maleriet |
175,4 | godt om < godt |
175,9 | Sphærernes < Pshærernes |
175,10 | uendelige < uendelig |
55 | |
Speilbilledet … kan jeg slet ikke huske | jf. Jakobsbrevet 1,23-24. |
underligt | forunderligt, vidunderligt. | 57 |
Mine Bedsteforældre | H.C. Andersens bedsteforældre på faderens side var Anders Hansen (Traes) og Anne Cathrine Nommensdatter. De blev viet i Sankt Knuds Kirke i Odense 19. december 1781. Det kan ikke verificeres, at de var velhavende. |
min Fader | Hans Andersen. |
Svend | person, der har uddannet sig til håndværker. |
min Moder | Anne Marie Andersdatter. |
en riig Brændeviinsbrænder | historien kan ikke verificeres. H.C. Andersens mor tjente ganske vist i 1787 hos brændevinsbrænder Rasmus Ibsen, men denne var gift, og det synes derfor usandsynligt, at han skulle have tilbudt H.C. Andersens mor ægteskab. |
nu var der død en Greve | Der synes ikke at have været nogen dødsfald blandt grevelige slægter i Odense i 1805, hvor H.C. Andersens forældre blev gift, og historien om brudesengen kan derfor ikke verficeres. |
paa Parade | til (offentlig) beskuelse. Her om liget i en pyntet kiste eller seng. |
hukke | hugge; frembringe, forme eller tildanne ved at hugge med et redskab. |
Klædes-Liste(r) | kant eller rand på et klæde, typisk vævet af grovere og stærkere uld. |
den gnavne Præst | kapellan Jens Christian Ramsing. H.C. Andersen blev hjemmedøbt på sin fødselsdag, 2. april 1805, og fremstillet i Sankt Hans Kirke 15. april samme år. |
Recensent | anmelder, kritiker. |
Personligheder | personlige fornærmelser. | 58 |
Spaniernes Ophold i Odense | som et led i Revolutions- og Napoleonskrigene (1792-1815) sendte kejser Napoleon 1. i 1808 spanske hjælpetropper under ledelse af den franske marskal Jean Baptiste Bernadotte til Danmark for at forberede en landgang i Sverige. Danmark var da – sammen med bl.a. Spanien og Rusland – blandt Napoleons allierede, mens Sverige støttede England, der af Napoleon opfattedes som hovedfjenden. Formålet med landgangen var da at tvinge Sverige over på fransk side. De spanske tropper blev installeret rundt om i landet, bl.a. i Odense. Til de spanske tropper sluttede sig soldater fra en række andre lande, bl.a. Holland og Frankrig. |
Een blev skudt paa Heden | under et slagsmål mellem tropper af forskellig nationalitet i Tyrsted ved Horsens skød og dræbte en spansk soldat en belgisk husar. Han blev efterfølgende henrettet på heden ud for Odense. |
Tømmermændene | tømrerne. |
have tabt sig | er forsvundet. |
Colorit | kolorit; farvning. |
fløtte Skildt | når et lav, dvs. en sammenslutning af håndværkere eller handlende inden for samme fag eller branche i en by, skiftede mødested, lavshus, førte de deres skilt, der forestillede det pågældende håndværks vigtigste værktøj, i festligt optog til det nye mødelokale. |
Skarnager | person, hvis bestilling var at bortkøre skarnet, dvs. skraldet, fra gader og huse. Kan også betegne en uhumsk og ufin person. |
Hans Strue | der er sandsynligvis tale om Hans Andersen Drud. |
Harlequin … med en Brix | oprindelig optræder Harlekin i den italienske commedia dell’arte (som opstod i 1500-tallet), snart som enfoldig, snart som udspekuleret figur. Brixen, som består af sammenlagte tynde stykker træ, der giver en skraldende lyd ved slag, er hans foretrukne våben. |
Toget | optoget. |
Lauget | lavet; sammenslutning af håndværkere eller handlende inden for samme fag eller branche i en by. |
Vulkanus | latiniseret form af Vulkan, den romerske gud for smedekunst. |
Latin Skolen | højere skole, hvor der undervises i latin. Betegnelsen bruges især om de ved reformationen oprettede højere skoler, hvor undervisningen i klassiske sprog var fremherskende. |
Odin | den øverste gud i nordisk mytologi. |
Jupiter | den øverste gud i romersk mytologi. |
Rhea | Rheia er i græsk mytologi en titan, dvs. et medlem af gudeslægten, der kom før de olympiske guder. Hun er moder til seks af de olympiske guder. | 59 |
Munkemose | Munke Mose; mosedrag syd for Odense Å, nu omdannet til park. |
Borgerne havde Skyde-Lag … paa Heden | Odense kongelig priviligerede borgerlige Skyttelav afholdt hvert år fugleskydning på heden uden for Odense. Begivenheden fandt sted tirsdagen efter pinsedag. |
Æreport(ene) | portlignende opbygning med udsmykninger og eventuel hædrende indskrift. |
Baccantisk(e) | bakkantisk; løssluppent, overgivent. Dannet af Bacchus, navnet på den romerske vingud. |
Sanct Hanses Aften | falder altid 23. juni, dagen før Johannes Døberens helgendag, dvs. den dag, som har navn efter ham. På dansk er Johannes blevet til Hans. |
Kilden | kan ikke bestemmes med sikkerhed, da der ligger en række kilder tæt ved Odense. |
stukket St Hans Urter … Levetid | ifølge folketroen kunne man af sankthansurtens vækst slutte, hvad fremtiden ville bringe, fx om ens levetid blev kort eller lang. Jf. Thiele 2, III, s. 150 f. (»Den danske Almues overtroiske Meninger«, nr. 622). |
Fastelavnsmandag | fastelavn er en fest, der falder syv uger før påskedag og strækker sig over søndag, mandag og tirsdag. Mandagen, den såkaldte fastelavnsmandag, var helt op til 1960’erne en skolefri dag. |
Stud | kastreret tyr. |
Fastelavns Riis | pyntet bundt af tynde grene eller kviste. Bruges traditionelt af børn til at vække forældrene fastelavnsmorgen. |
Stige | del af Odense med egen havn. Beliggende ved Odense Kanal. |
Pibe | fløjtelignende blæseinstrument, som giver en skarp tone. | 60 |
(droge) De | dvs. de. Her og i det følgende veksles der mellem De/Dem/Du og det korrekte de/dem/du. |
romantisk | egenartet, storslået. |
herligt | fortrinligt. |
Tusinde og Een Nat | orientalsk eventyrsamling, oversat fra arabisk. Første europæiske oversættelse er Antoine Gallands Les mille et une nuits, 1704-1717, første danske oversættelse (efter Gallands udgave) udkom 1745 med titlen Tusende og En Nat, Hvorudi Paa en fornøielig Maade fortælles allehaande selvsomme Arabiske Historier og forunderlige Hændelser, saa vel som behagelige Elskovs Begivenheder, tillige med de Østerlandske Folkes Ceremonier og Sædvane. |
Franks tydske Skuespiller Selskab … i Odense | en tysk teatertrup under ledelse af Görbing Franck lejede i 1809 Odense Teater, hvor den i de følgende fem sæsoner opførte en række skuespil på tysk. |
en tydsk … politiske Kandestøber | Holbergs Den Politiske Kandstøber. Comoedie, trykt 1724, blev første gang opført på Lille Grønnegadeteatret i København 25. september 1722. Stykket blev af Georg Friedrich Treitschke oversat og bearbejdet til Der politische Zinngießer. Vaudeville in zwey Aufzügen, trykt 1814, der havde første opførelse i Hamburg 10. september 1802. Musikken er sandsynligvis af Wenzel Müller. Treitschkes stykke blev opført på Odense Teater i alt fem gange med første opførsel 5. januar 1810. |
Syngestykke | dramatisk arbejde, hvori tale veksler med sang. |
prosaisk | hverdagsagtig, banal. |
Fjerding(er) | 1.4 tønde, svarende til ca. 238 liter. |
en gammel Kone | muligvis Johanne Marie Jantzen. |
Hospitalet | Gråbrødre Hospital, oprettet 1539 i det tidligere Gråbrødre Kloster. Gråbrødre var på H.C. Andersens tid en stiftelse for gamle, fattige og syge mennesker, et kompleks med både kirke, hospital og dåreanstalt, hvor de sindssyge opholdt sig. Man skelnede mellem dem, hvis sygdom var af en art, der gjorde, at de kunne bevæge sig omkring i hospitalet og dem, hvis sygdom var så alvorlig, at de måtte holdes permanent indespærret. I begyndelsen af 1800-tallet var der 56 patienter på dåreanstalten, hvoraf 14 holdtes indespærret. Andre 5 blev indespærret, når deres sygdom tog til. |
tarvelige | beskedne, enkle. |
(ja selv) Hexe | (at) hekse. |
Orakel | vidende person, hvis udtalelser regnes for næsten profetiske. |
illumineret | oplyst på en smuk og festlig måde. | 61 |
interessant | fascinerende. mystisk. |
Spindestuen | stue, hvor der spandtes, specielt om (rum i) offentlig spindeanstalt. |
sætte noget deri | føle rigtigheden deraf. |
Laagen paa Døren | på døren til de indespærredes celler var placeret en klap, der holdtes på plads med en hængelås. Klappen blev brugt til at stikke maden igennem. |
St Knuds Kirkegaard | kirkegård ved Odense domkirke, Sankt Knuds Kirke. |
Nonnebakken | bakke syd for Odense Å, tæt ved Sankt Knuds Kirke. Oprindelig lå her en ringborg eller trelleborg (Burgh), der i middelalderen tilhørte Sankt Knuds Kloster og deraf fik navnet Nundeborrig, dvs. nonneborg. |
et Kloster | Sankt Knuds Kloster. Klostret, der var et såkaldt benediktinernonnekloster, nævnes første gang i 1180, men klostrets ældste dele stammer formodentlig fra omkring 1100. Omkring 1200 flyttede nonnerne til det nærliggende Dalum, og klostret er sandsynligvis blevet opgivet helt omkring midten af 1200-tallet. |
her brændte Lys om Natten | ifølge folketroen skulle afdøde munke ved nattetide vandre omkring i Munke Mose med lys, jf. Thiele 2, II, s. 132. |
Aaen | Odense Å; Fyns længste vandløb, ca. 60 km langt. |
Fritænker | person, der ikke anerkender nogen autoritet i religiøse eller filosofiske spørgsmål. | 62 |
Naboekonen | Cathrine Køker. |
Krigen … allierede med de Franske | under Revolutions- og Napoleonskrigene (1792-1815) holdt Danmark sig i en årrække neutralt, men efter at en engelsk flåde i 1807 havde bombarderet København og konfiskeret den danske flåde, indgik man en alliance med kejser Napoleon 1.s Frankrig. I de følgende år blev Frankrig mere og mere trængt, og i 1814 måtte Napoleon erkende, at slaget var tabt, hvorefter han abdicerede. Ved den følgende fredsslutning i Kiel måtte Danmark afstå Norge til Sverige. |
Anecteerte | annekterede; de, der var blevet antaget som soldater. |
han gik med som Frivillig | H.C. Andersens far lod sig hverve i stedet for en velhavende bondes søn, angiveligt mod en betaling på 1.000 rigsdaler. |
en saakaldet »klog Kone« | Mette Mogensdatter. |
han døde paa den tredie Dag | Hans Andersen døde 26. april 1816. |
Præsten … kastede Sand paa | Hans Andersen blev begravet 30. april 1816 på Sankt Knuds Kirkegård. |
fortjene Brødet | tjene til livets ophold. |
Fattig-Skole | fattigskolen var oprettet af Odense kommune i fattiggaarden i Overgade i det nuværende nr. 19. | 63 |
Læreren | Christopher Frederik Welhaven. |
Nemme | god evne til at tilegne sig noget. |
Naboekonens Søn | Cathrine Køker havde to sønner, Christian Frans og Johan Køker. Her sigtes sandsynligvis til Christian, som var jævnaldrende med H.C. Andersen. |
kommer … ud af det | finder ud af det. |
Han skrev ogsaa selv Vers | ingen af Welhavens poetiske frembringelser blev publiceret. |
Bunkeflods Spindeviser | Hans Christian Bunkeflods litterære debut, Forsøg til Viser for Spindeskolerne i Sielland, udkom i 1783. Spindeviserne, der især blev sunget i (de offentlige) spindestuer og i spindeskolerne, hvor der undervistes i spinding, var ganske populære og kom frem til 1801 i fire oplag. |
Bunkeflod var død | Bunkeflod døde i 1805. |
hans Enke og Søster | Marie Bunkeflod, som var enke efter digterpræsten Hans Christian Bunkeflod, boede sammen med sin svigerinde i de såkaldte Eilschous Boliger, en stiftelse for borgerskabets enlige, trængende kvinder. Stiftelsen lå i Munkemøllestræde over for H.C. Andersens barndomshjem. |
et om »Skyerne« | ikke lokaliseret. |
Melodram | melodrama; sentimentalt drama, hvor tekst og musik er ligestillede. |
Ariadna paa Naxos | Johann Christian Brandes Ariadne auf Naxos. Ein Duodrama, 1775, med musik af Georg Benda (dansk Ariadne paa Naxos. Et Duodrama, 1778). Opført første gang på Det Kgl. Teater 29. maj 1778. |
Medea | Friedrich Wilhelm von Gotter Medea, ein mit Musik vermischtes Drama, 1775, med musik af Georg Benda (dansk Medea, 1787). Opført første gang på Det Kgl. Teater 17. oktober 1788. |
Wessels Kjærlighed uden Strømper | Johan Herman Wessel Kierlighed uden Strømper. Et Sørge-Spil i Fem Optog, 1772. Opført første gang på Det Kgl. Teater 26. marts 1773. |
var jeg i … Forlegenhed med | havde jeg vanskeligt ved. |
En gammel Vise … Thisbe | måske visen om »Kongedatteren og Løven«, nr. 63 i Grüner-Nielsen Danske Viser 1530-1630, bd. 2, 1978. |
Pyramus og Thisbe | ungt elskende par fra Babylon, udødeliggjort i Ovids Metamorfoser, 4,55 ff. |
Sujet(tet) | motiv eller tema som underkastes kunstnerisk bearbejdning. |
Abor og Elvire | stykket er ikke lokaliseret. Titlen er sandsynligvis dannet over Jean-François Marmontel Zémire et Azor, comédie ballet en vers et en quatre actes, 1771, med musik af André-Ernest-Modeste Grétry (dansk Zemire og Azor, en lyrisk Comoedie i fire Handlinger, trykt i Syngespil for den Danske Skueplads, bd. 2, 1777). Opført første gang på Det Kgl. Teater 7. januar 1777 og af gæstende skuespillere fra Det Kgl. Teater på Odense Teater 1818. | 64 |
Eremit | eneboer. |
Balles Lærebog | Nicolaj Edinger Balle Forsøg til en Lærebog i den christelige Religion indrettet til Brug i Skoler, hvor en forbedret Læremaade finder Sted, 1790, og særligt Lærebog i den Evangeliskchristelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler, 1791. |
Kaudervelsk | kaudervælsk; sammenblanding af ord fra forskellige sprog, uforståeligt sprog. |
vor Konge | Frederik 6. |
Frue Kirke | Vor Frue Kirke i Odense. | 66 |
et Herskab | ikke identificeret. |
Theatret i Odense | Odense Teater. Åbnet i 1796 under navnet Det Odenseiske danske National-Theater. |
Peter Junker | Peter Juncker. |
Kjøbmands Enke Mad: Lotterup | Maren Lottrup, enke efter Christian Lottrup. |
det var som Student | H.C. Andersen aflagde sin studentereksamen, den såkaldte artium, i 1828, og da det siden 1812 havde været gældende lov, at alle studenter skulle være medlem af Kongens Livkorps, blev H.C. Andersen umiddelbart efter sin eksamen indrulleret som soldat. |
vel | ganske vist. |
Flakhaven | rådhuspladsen i Odense. |
Peter Junkers Kone … Fedlen | Johanne Kirstine Nielsdatter var på grund af et slagsmål med sin ægtefælle 10. juli 1811 blevet idømt to timer i fedlen, et straffeinstrument af træ med huller hvori den dømtes hals og håndled blev fastspændt. | 67 |
Træ-Aag | træramme, der normalt blev brugt til at hænge om halsen på løsgående dyr for at forhindre dem i at bryde igennem hegn eller løbe stærkt. |
snurrig | pudsigt. |
en anden Kone | kan ikke identificeres med sikkerhed, men der er muligvis tale om Anne Marie Rasmussen, der den 1. september 1810 blev idømt en time i fedlen. I så fald har H.C. Andersen ombyttet de to straffe. |
Klædefabrikquen | Koch og Hirschfeldts klædefabrik, hvor der var børnearbejde for børn mellem 9 og 12 år. |
den taalmodige Helene … skar Hænderne af | folkebog. Første danske tryk stammer med al sandsynlighed fra før 1665, men er tabt i dag. Første bevarede tryk er fra 1677 og bærer titlen En Underlig oc dog meget Skiøn Historie / Om den Tolmodige Helena af Constantinopel / en Kongis Daatter / som i langsommelig tid lidde stor Armod / Sorg oc Bedrøffvelse: Thi der hun var ved 16 Aar / motte hun rømme sin Faders Gaard / fordi hendis egen Fader vilde tage hende til Ecte: Meget Lystig / dog en part steds Bedrøffvelig nock at læse. Hvor udi mand kand rættelig see Lyckens Ustadige Løb. Den smukke prinsesse Helena må flygte fra sit hjemland, fordi hendes far ønsker at gifte sig med hende. Hun kommer til England og bliver gift med landets konge. Da denne drager i krig, bevirker hans onde mor ved at fremstille falske breve fra kongen, at Helena skal henrettes. Da hertugen af Glocester, der er midlertidig regent, afkræver Helena en genstand, han kan vise kongen, så denne ikke tror, at han har ladet en forkert henrette, lader Helena ham hugge sin hånd af. |
hendes Bedstemoder | Karen Nielsdatter. At hun skulle have været af stand kan ikke bekræftes. |
Nummesen … Theaterdirecteur | der er sandsynligvis tale om Christian Numsen, der 1784-1791 var formand for Det Kgl. Teaters direktion. Slægtskabet med H.C. Andersens farmor kan ikke bekræftes. |
Rok | apparat som bruges til at spinde garn med idet en ten, dvs. en spole, drejes rundt ved hjælp af et hjul der drives med hånden eller ved tryk på en pedal. |
hoc exquirendo | (lat.) for at undersøge dette. | 68 |
Ørnsdrup | Laurits Ørnstrup. |
Skraatobak | tobak, der er spundet til stænger og behandlet med krydrede sovse, og som i afskårne stykker bruges til at tygge på. |
Snuus | snus; tobak, der er revet til et pulver, som snuses op i næsen. |
kunstige | kunstfærdige. |
Fru Saxdorf | Petronelle Sophie Saxtorph. |
Shakespeare i Rosenfelds Oversættelse | William Shakspear’s Skuespil, oversatte paa Dansk efter de Engelske Originaler, 1790-1792, oversat af Niels Rosenfeldt. |
Das Donauwaibchen | (tysk) donaupigen; Karl Friedrich Hensler Das Donauweibchen. Ein romantisch-komisches Volksmährchen mit Gesang in drey Aufzügen, nach einer Sage der Vorzeit, 1798, med musik af Ferdinand Kauer. Opført første gang på Odense Teater 30. december 1812 og på Det Kgl. Teater 27. juli 1827. |
Schwester | (tysk) søster. |
Bruder | (tysk) bror. |
Kragemaal | uforståeligt sprog |
Ridder Albrect | Albrecht von Waldsee. |
Donaupigen | bærer navnet Hulda og optræder i en række forskellige skikelser. |
Nu kom Casortis til Odense | mimikeren Giuseppe Casorti gav forestillinger i Odense med sin trup i perioden december 1814-februar 1815. |
Linie | Line. |
Pantomime(r) | forestilling, hvor en eller flere optrædende udtrykker stemninger eller handlingsforløb ved at mime, evt. med musikledsagelse. |
ligesom her paa Vesterbroe | Dansk Sommertheater, opført 1802 af James Price. Price engagerede Casorti, der indførte pantomimen på teatret. Fra 1833 hed teatret Vesterbros Morskabstheater. |
Harlequin Formand for Tærskerne | ikke lokaliseret, men er givetvis skrevet af Casorti selv, der kreerede en række Harlekin-pantomimer. | 69 |
Riis | slag med et ris, dvs. et afstraffelsesredskab bestående af et bundt kviste eller grene |
Sving | fremtrædende særpræg. |
Stilling | de forhold, omstændigheder, der præger en person. |
Jomf Beck … von Una | Ellen (Eline) Kirstine Bech havde spillet rollen som Ida Münster i Anders Fredric Skjöldebrands drama Herman von Unna, 1795 (dansk Herman von Unna. Drama i fem Akter, 1802). Opført første gang på Det Kgl. Teater 30. januar 1800. |
Biskop Plums | Frederik Plum og dennes kone Marie Sophie Plum. |
Oberst Guldberg | Christian Høegh-Guldberg. |
gjorte de af mig | viste mig stor opmærksomhed. |
Slottet | Odense Slot. Bygget på resterne af Sankt Hans Kloster. I 1575 påbegyndte Frederik 2. en omfattende ombygning med henblik på at omdanne klostret til kongsgård. I 1720 indledte Frederik 4. en udbygning af stedet og omdøbte det til Odense Slot. I 1860 blev der indrettet museum i slottet, og i 1907 blev det overtaget af Odense Kommune. |
Prinds Frits, der da var et Barn | Frederik Carl Christian, den senere kong Frederik 7., blev født i 1808 og var altså tre år yngre end H.C. Andersen. |
Katten af Tønden | i ældre tid var forskellig dyremishandling en almindelig del af underholdningen, når man fejrede fastelavn. En af traditionerne var, at man lukkede en levende kat inde i en tønde, hvorefter deltagerne slog tønden i stykker. |
Prinds Christian | den senere kong Christian 8. |
Prindssessen | Charlotte Frederikke. |
Officeerschærf | officersskærf; bredt bånd, der bæres fra skulderen til hoften eller omkring livet som tegn på officersrang. | 70 |
Dreier | drejer; håndværker, som drejer i træ, horn eller lignende. |
Colbjørnsens | Engelke Margrethe Colbiørnsen, enke efter Christian Colbiørnsen, hvis datter Olivia var hofdame hos prinsesse Caroline. |
da han saae Hospitalet … min gamle Moder | Christian 8. aflagde Gråbrødre Hospital et besøg 30. august 1832. H.C. Andersens mor, Anne Marie Andersdatter, boede da i Doctors Boder, en afdeling af hospitalet, der blev brugt til at huse fattigfolk. |
gifte sig … een af min Faders Venner | Anne Marie Andersdatter blev 8. juli 1818 i Sankt Knuds Kirke i Odense viet til Niels Jørgen Gundersen. |
Comtoir | (fr. comptoir) forretningsafdeling, filial. Her i betydningen kontor. |
Skriver | person, der på et kontor eller lignende har til opgave at varetage foreliggende skrivearbejde. |
fik jeg Lov … 13½ Aar | i 1759 blev det ved lov bestemt, at konfirmationen tidligst kunne finde sted, når personen, der skulle konfirmeres, var fyldt 14 år. I særlige tilfælde, fx fattigdom eller mange børn i hjemmet, kunne dispensation gives. |
Capelan(en) | kapellan; præst, der deler kirke med en sognepræst og er sidestillet med denne. |
Viberg | Andreas Frederik Wiberg. |
Stiftsprovst | overordnet præst, der fører tilsyn med præsterne i en række sogne og provstier, der tilsammen udgør et stift. |
Thetens | Stephan Tetens. | 71 |
Apotheker Andersens | Jannik Andersen, indehaver af Odense Løveapotek. |
i denne Tid | under konfirmationsforberedelserne. |
vise mig ned | sende bort, befale at fortrække til et ringere sted. |
Tøi | vås, vrøvl. |
de kongelige Skuespillere … i Byen | fra 1814 til 1824 fik Odense – med enkelte afbrydelser – hver sommer besøg af en række af Det Kgl. Teaters skuespillere, der turnerede i provinsen. I 1818 var skuespillerne i byen 7.-23. juni. |
Cendrillon | Charles-Guillaumes Étienne Cendrillon, opéra-féerie en 3 actes et en prose, 1810, med musik af Nicolo Isouard (dansk Cendrillon eller Den lille grønne Sko. Lyrisk Tryllespil i 3 Acter med tilhørende Dands, 1812). Opført første gang på Det Kgl. Teater 29. oktober 1812. |
Azemia | Auguste-Étienne-Xavier Poisson de La Chabeaussière Azemia, ou le Nouveau Robinson, opéra-comique ou roman lyri-comique, en 3 actes, en vers, mêlé d’ariettes, 1786, med musik af Nicolas-Marie Dalayrac (dansk Azemia eller de Vilde. Syngestykke i tre Acter, 1810). Opført første gang på Det Kgl. Teater 29. oktober 1810. |
Apothekeren og Doctoren | Johann Gottlieb Stephanie der Jüngere Der Apotheker und der Doktor. Ein komisches Singspiel in 2 Aufzügen, 1786, med musik af Carl Ditters von Dittersdorf (dansk Apothekeren og Doktoren. Et Syngespil i to Acter, 1789). Opført første gang på Det Kgl. Teater 17. november 1789. |
Zemire og Azor | Jean-François Marmontel Zémire et Azor, comédie-ballet en vers et en 4 actes, 1771, med musik af André-Ernest-Modeste Grétry (dansk Zemire og Azor, en lyrisk Comoedie i fire Handlinger, trykt i Syngespil for den Danske Skueplads, bd. 2, 1777). Opført første gang på Det Kgl. Teater 7. januar 1777. |
Hagbarth og Signe | Adam Oehlenschläger Hagbarth og Signe. Tragødie, 1815. Opført første gang på Det Kgl. Teater 19. januar 1816. |
Axel og Valborg | Adam Oehlenschläger Axel og Valborg. Et Sörgespil, 1810, med musik af Johan Peter Emilius Hartmann. Opført første gang på Det Kgl. Teater 29. januar. |
Cendrillon … den ene Replik | replikken falder s. 28 (2,III) og lyder: »Allernaadigste Frue! Deres Vaabendragere, Deres Pager og hele Deres Følge ere i dette Øieblik komne her til Slottet«. Stykket blev opført på Odense Teater 7. juni 1818, og her debuterede H.C. Andersen. |
Page | ung (adelig) mand ansat som tjener ved et hof eller hos en adelsfamilie. |
Kjortel | løsthængende beklædningsgenstand som er af varierende længde, har vide ærmer eller slidser til armene, og som man tager på ved at trække den over hovedet. Her i betydningen kjole. |
grumme | meget. |
verslige | verdslige; vedrørende eller præget af den materielle, ikkereligiøse del af virkeligheden. |
Kalvekryds | kalvekrøs; skjortebryst med kruset bryststrimmel. | 72 |
Wedels Troup | baron Frederik Christian Wedel Jarlsberg, som havde sit eget private teater i Næstved, havde i 1804 opnået tilladelse til at turnere med sin teatertrup bestående af omkring 15 personer. Han udså sig Odense Teater, der siden 1802 havde været uden en tilknyttet trup, og i december 1804 indtog hans trup scenen. Året efter købte Wedel Odense Teater, men allerede i 1806 forlod han igen byen. |
det dramatiske Selskab | Det Odenseer dramatiske Selskab blev stiftet i Odense i marts 1816. Selskabet lejede sig kort herefter ind på Odense Teater. |
første | bedste, dygtigste. |
Acteurer | aktører; skuespillere. |
Kunstsyster | kunstsøster; kvindelig kunstfælle. |
Hun gav »den pantsatte Bondedreng« | Ludvig Holbergs Den pantsatte Bonde-Dreng. Comædie udi tre Acter, trykt 1731, blev første gang opført på Lille Grønnegadeteatret i København 26. juni 1726. Helene Hammers opførsel på Odense Teater fandt sted 8. august 1819. |
Liebes Breve | (tysk/dansk) kærlighedsbreve. |
Jomf: Didriksen | Ernestine Vilhelmine Diederichsen. |
Funk | Peter Funck. |
Repiteteur(en) | repetitør; pianist, der indøver et parti med en operasanger eller en balletdanser | 73 |
Posten | vogn til befordring af post og personer. |
Prinds Ferdinant(s) | Frederik Ferdinand, dansk arveprins, dvs. prins, der er nærmeste arvtager til tronen efter kronprinsen eller tronfølgeren. |
Amme | kvinde, der er ansat til at amme en anden kvindes barn. |
blind Pasageer | passager, der for en reduceret pris stiger på og af vognen uden for afgangs- og ankomstbyen. |
Hun er død | Anne Cathrine Nommensdatter døde 29. august 1822. |
den 5te September | H.C. Andersen ankom først 6. september 1819. | 75 |
Gardergaarden | gæstgiveri, der på H.C. Andersens tid lå i Vestergade 15, det nuværende nr. 18. |
Pas | det var på H.C. Andersens tid nødvendigt at være i besiddelse af et pas, når man rejste mellem de forskellige landsdele. |
Jødefeiden | benævnelse for en række uroligheder i København og provinsen, der fandt sted fra september 1819 til januar 1820. Under urolighederne blev en række angreb rettet mod jødiske borgere og deres ejendom. Baggrunden var den politiske og økonomiske krise, der prægede årene efter Statsbankerotten (1813) og Revolutions- og Napoleonskrigene (1792-1815). Politi og militær slog optøjerne ned med hård hånd. |
Sjouer | billetsjover. Person, der opkøber og videresælger teaterbilletter og lignende med fortjeneste. |
Present | gave. |
Lømmel | yngre mand eller stor dreng, som opfører sig provokerende eller upassende. |
Kalvekryds | kalvekrøs; skjortebryst med kruset bryststrimmel. |
Mad: Schal | Anna Margrethe Schall. | 76 |
Audients | audiens; foretræde for en person, der er hævet over en. |
Anine(s) | Anine, også kaldet Cendrillon, er hovedpersonen i Charles-Guillaumes Étiennes Cendrillon, opéra-féerie en 3 actes et en prose, 1810, med musik af Nicolo Isouard (dansk Cendrillon eller Den lille grønne Sko. Lyrisk Tryllespil i 3 Acter med tilhørende Dands, 1812). |
Dandse-Scenen med Tambourainen … vel sige | den omtale scene findes s. 96-98 (2,XIII), hvor Anine synger en vise med førstelinjen »Hvad vil Riigdom vel sige?«. Mellem hvert vers danser Anine, mens hun spiller på en »ziirlig Tambourin«. |
Tambourain(en) | tamburin; rytmeinstrument med et skind, der er spændt hen over en rund træramme, hvor der sidder små metalskiver, som rasler, når man ryster eller slår på instrumentet. |
Jeg (vilde gjerne) | dvs. jeg. |
Rahbeck | Knud Lyne Rahbek. |
Bakkehuset | Knud Lyne og Kamma Rahbeks hjem på Frederiksberg. Bakkehuset var omkring år 1800 et kulturelt samlingssted, hvor en række af tidens fremmeste kunstnere havde deres gang. |
alt | allerede. | 77 |
Syngestykke(t) | dramatisk arbejde, hvori tale veksler med sang. |
Poul og Virginie | Edmond de Favières Paul et Virginie, comédie en trois actes, 1791, med musik af Rodolphe Kreutzer (dansk Paul og Virginie. Syngestykke i tre Acter, 1815). Opført første gang på Det Kgl. Teater 19. maj 1815. |
Galleriet | de øverste og billigste rækker af pladser i et teater. |
Poul i 2den Act rives fra Virginie | adskillelsen finder sted over to scener (2,XII-XIII). Virginie skal rejse til en slægtning i Frankrig, hvad der oprører Paul så voldsomt, at han besvimer. Virginie tager herefter en tårevædet afsked, inden hun eskorteres til et ventende skib af en gruppe matroser. |
Adressecontoiret | adressekontoret var et bureau, der videregav oplysninger af den type, som nu typisk findes i rubrikannoncer. |
en Avis | Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, almindeligvis blot kaldet Adresseavisen. I nr. 219, fredag 17. september 1819, adviserer snedkermester Johannes Madsen, Borgergade 104 (det nuværende nr. 34), efter en »velvoxen Dreng af honnette Forældre, som har Lyst til at lære Snedkerprofessionen«. |
Atester | attester; skriftlige anbefalinger. | 78 |
₻ | mark (møntenheden). |
Næste Morgen | 18. september 1819. |
imidlertid | imens. |
Tøiet | redskaber, genstande. |
Stiftprovst | overordnet præst, der fører tilsyn med præsterne i en række sogne og provstier, der tilsammen udgør et stift. |
Siboni var dette Aar blevet ansat | Giuseppe Siboni kom til København i december 1818, og allerede kort tid efter, i begyndelsen af 1819, fik han dansk indfødsret og blev udnævnt til direktør for Det Kgl. Teaters syngeskole. |
hans Bopæl | Vingaardsstræde nr. 134, senere nr. 5. |
Huusjomfrue | kvindeligt tyende, ofte med et vist ansvar for husholdningen. | 79 |
Curiositet | kuriositet; noget løjerligt eller pudsigt. |
Recensenter | anmeldere, kritikere. |
Aria | arie; virtuos solosang. |
Kjærlighed paa Landet … Pige | Christian Felix Weiße Die Liebe auf dem Lande, trykt i Komische Oper, bd.1, 1768 (dansk Kierlighed paa Landet. Syngestykke i tre Acter med tilhørende Dans, 1810). Opført første gang på Det Kgl. Teater 23. marts 1810 til musik af Frederik Ludvig Æmilius Kunzen. Arien »Nei, ingen Pige« synges af Anette, bonden Lupins forlovede, s. 16 f. (I,5). |
applaudere(de) | tilkendegive at man anerkender eller er begejstret for nogen eller noget, som regel ved at klappe i hænderne. |
Veise | Christoph Ernst Friedrich Weyse. |
logere | bo midlertidigt, bo i et lejet værelse. |
en halv Søster | muligvis Christiane Jansen. |
en riig Søecapitain | muligvis Gert Jansen, der dog ikke var kaptajn, men bådsmand, dvs. en sømand, der leder det praktiske arbejde på skibsdækket. | 80 |
Information | undervisning. |
frit | gratis. |
Pigekammer(et) | værelse eller kammer beregnet til en tjenestepige. |
Subject | subjekt; person. | 81 |
Ida Vulff | Ida Wulff. |
sin Fader | Peter Jørgensen Wulff. |
en Broder til Obersten | Frederik Høegh-Guldberg. |
viist mig sin Dør | sendt mig bort. |
a | à (fr.) til. |
bogstavere | stave. |
sin unge Søn | August Bournonville. |
Overskjærer(-Enke) | person, der foretager overskæring af klæde og lignende. | 83 |
gjør han nok Udveie | finder han nok en løsning. |
hendes afdøde Mand(s) | Knud Thorgesen. |
Høimodig | højmodig; ædel. | 84 |
Frøken Tønderlund | Laura Tønder Lund. |
Admiral Kriger | Johan Cornelius Krieger. |
Gammel Holm | Gammelholm; bydel i København beliggende på det tidligere Bremerholm ud mod Amager. |
Fru Colbjørnsen | Engelke Margrethe Colbiørnsen. |
Fru Colbjørnsens Datter | Olivia Colbiørnsen. |
Kronprindsessen | prinsesse Caroline. |
Kræmmerhuus | kræmmerhus; enkel, kegleformet beholder, som ofte fremstilles af et stykke papir, der rulles skævt sammen. Bruges fx som emballage til slik eller grøntsager. |
rede Penge | kontanter. |
Hoftheatret paa Dandseskolen | Det Kgl. Teaters danseskole havde til huse på Hofteatret på Christiansborg. |
Basdement (ved Væggen) | battement; balletudtryk for en bevægelse, hvor det ene ben slår imod det andet. Findes i flere variationer, fx grand battement (et strakt benkast op i luften og ind igen mod det stående ben) og petits battements (små hurtige slag af den ene fod mod den anden). |
Mad Kretsmer | Andrea Marie Kretzschmer. |
declamere(de) | deklamere; fremsige på en kunstnerisk måde, ofte med dramatisk stemmeføring og gestikulation. | 85 |
Organ | kraftig stemme. |
J. C. Langes Læsebibliothek | Johannes Christian Lange havde i en årrække et lejebibliotek i København, hvorfra man mod betaling kunne hjemlåne bøger. |
Perspectiv | perspektiv- eller kigkasse; kasse med et eller flere glas, hvorigennem man ser forskellige billeder forstørrede og perspektiviske. |
Figurant(indernes) | skuespiller eller danser, der kun optræder i mindre roller og i samspil med andre. |
Loge | afgrænset rum i teatret, hvorfra skuespillerne kunne se scenen. |
en Tale paa Gæthuset | trykt som en del af Frederik Høegh-Guldberg Sange og Taler ved Artillericorpsets Borgerfest paa Kongens Fødselsdag 1821, 1821. |
Gæthuset | Gjethuset; beliggende på Kongens Nytorv og oprindelig opført som kanonstøberi i begyndelsen af 1670’erne. Ovnene blev slukket for altid i 1768, og i 1773 flyttede Artillerikadetakademiet ind i Gjethuset. |
Kongens Fødselsdag | Frederik 6. havde fødselsdag 3. december. |
det hedte i Anoncen … blottet for Alt | annoncen tryktes i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, nr. 2, 30. januar 1821, og lyder: »Overskuddet tilfalder en haabfuld, ung og hartad af al anden Understøttelse forladt Videnskabsdyrker, hvem jeg, selv mindre end formuende, ei paa anden Maade kan hjælpe. Desaarsag findes i Bogladen et af mig paategnet Ark, paa hvilket Enhver, som maatte ville række Ynglingen en Broderhaand, bedes at anføre, hvad der gives over den fastsatte Priis. Til sin Tid skal efter Skyldighed jeg bekjendtgjøre Udfaldet«. |
Blankensteiner | J.G. Blankensteiner & Søn (»Kunst-, Galanteri- og Korthandler«), grundlagt 1792. Fra 1801 beliggende i St. Kiøbmagergade. Blankensteiner & Søn solgte tillige dukker og dukketeatre. |
Madam Müller | ikke identificeret. |
Hr Müller | ikke identificeret. | 86 |
Stjerne paa Brystet | stjerneformet hæderstegn. |
et Brev fra min Moder | brevet er ikke lokaliseret. |
gamle Farmoder var død | Anne Cathrine Nommensdatter døde 29. august 1822. |
Sørgeklæder | klæder, der bæres som tegn på sorg, typisk sort tøj. |
Flor om Hatten | sort slør eller stof, der bæres som tegn på sorg. |
en Styrmand(s) | Chr. F. Henckel. |
Mad: Henkel | Caroline Henckel. |
Elskeren | Ernst David Jørgensen. Blev 21. september 1821 gift med Marie (Maren) Sophie Thorgesen i Holmens Kirke. |
en Deel Børn | Caroline Henckel havde fire børn, tre piger og en dreng. |
stod sig ikke godt | klarede sig dårligt økonomisk. |
Bombebøssen | navnet på en stiftelse i København for udslidte og trængende søfolk, grundlagt i 1819 af Peter Norden Sølling. Stiftelsen har haft skiftende tilholdssteder, men den af H.C. Andersen omtalte bygning var en gård beliggende på adressen Dybensgade 167. Stiftelsen købte gården i 1824, og den blev taget i brug januar 1825. Stiftelsens navn skyldes en af de måder, Sølling rejste de fornødne midler på. Han anskaffede sig en 200 pund tung engelsk bombe, som han indrettede til indsamlingsbøsse. Bomben blev dekoreret med malerier, der bl.a. forestillede udslidte søfolk, og opstillet på Skippernes Laughus. |
Frokost | dagens første måltid, morgenmad. |
Høvlen | kælderbeværtningen »Høvlen«, der lå Ved Stranden nr. 6, mellem Boldhusgade og Holmens Kanal. |
simplere Klasse | de lavere samfundslag. |
nogle visse Stykker | en på forhånd aftalt mængde. | 87 |
Dahlens | Carl Dahlén og Johanne Caroline Elisabeth Dahlén, samt døtrene Caroline Dorothea og Sophie Christine Elisabeth Dahlén. |
Reisespillet | oplysninger ikke lokaliseret. |
sætte mig Griller | give mig sære, naragtige ideer (om egne evner). |
paa Heldingen | snart brugt op. |
tyede til | søgte hjælp hos. |
hans Kone | Birgitte Ørsted. |
Vulff | Wulff. | 88 |
Skrumpelskud | ringeagtet, fra fællesskabet udstødt person. |
de to smaae Savoyarder | Benoît-Joseph Marsollier des Vivetières Les Deux petits Savoyards, comédie en 1 acte, mêlée d’ariettes, 1789, med musik af Nicolas-Marie Dalayrac (dansk De to smaa Savoyarder. Et Syngestykke i een Act, 1792). Opført første gang på Det Kgl. Teater 8. september 1792. I 1820 blev stykket kun opført 14. september. |
Savoyard(er) | person, der stammer fra Savoyen, et historisk grevskab, hertugdømme og kongerige beliggende i grænselandet mellem Frankrig og Italien. Også brugt som betegnelse for en fra Savoyen udvandret dreng, der drog omkring i fremmede lande og ernærede sig ved at optræde for folks døre. |
kort | kort sagt. |
mødige | sorgfulde. |
Ninna | Vincenzo Galeotti Nina eller Den Vanvittige af Kierlighed. Ballet i to Acter, 1802, med musik af Claus Schall. Forlægget for værket er Benoît-Joseph Marsollier des Vivetières Nina, ou la Folle par Amour, 1786, med musik af Nicolas-Marie Dalayrac. Galeottis ballet blev første gang opført på Det Kgl. Teater 26. november 1802. Den af H.C. Andersen omtalte opførelse fandt sted 25. januar 1821. |
posterede | placeret. |
Armida | Carl Dahlén Armida. Heroisk Ballet i fire Acter, 1821, med musik af Claus Schall. Opført første gang på Det Kgl. Teater 12. april 1821. Motivet stammer fra 16. sang af Torquato Tassos epos Gerusalemme liberata, 1581 (dansk Det befriede Jerusalem, 1884), hvor korstogsridderne besnæres af den saracenske troldkvinde Armidas tryllehave og lokkes fra deres pligt til at erobre Jerusalem fra de hedenske saracenere. |
spille Rolle | dvs. spillerolle, karakter. |
Lindgren | Ferdinand Lindgreen. |
o. f. a. | og flere andre. |
Correggio | Adam Oehlenschläger Correggio. Tragedie, 1811. Stykket omhandler den italienske maler Antonio Allegri. Navnet Correggio tog han efter sin fødeby. |
Corregios Monolog i Billedgalleriet | findes i stykkets fjerde handling, s. 121 ff. | 89 |
Lector Olsen | Friderich Christian Olsen. |
Badens Grammatik | Jacob Baden Grammatica latina det er Anviisning til det Latinske Sprog, 1782. |
Collin blev i denne Tid, Theater Directeur | Jonas Collin var i februar 1821 blevet meddirektør for Det Kgl. Teater, hvor han særligt tog sig af økonomiske forhold. |
Rosenkildes Brevdue | Christian Niemann Rosenkilde udsendte 1818-1824 og 1830 tidsskriftet Brevduen. Et Ugeblad af blandet Indhold. |
Skovcapellet | H.C. Andersens danske forlæg stod trykt uden angivelse af forfatter i C.N. Rosenkildes tidsskrift Brevduen, nr. 19-20, 1819. |
jeg behandlede den som en stor Tragedie | stykket, en 5-akters tragedie, blev ikke trykt i H.C. Andersens levetid. | 90 |
Beraad | overvejelse, tvivl. |
Geheimeraadinden | Engelke Margrethe Colbiørnsen. |
laae paa Bakkehuset | fru Colbiørnsen og hendes døtre havde lejet sig ind i Bakkehuset for sommeren. |
Fru Rahbeck | Karen Margrethe (Kamma) Rahbek. |
kort før sin Død | fru Rahbek døde 21. januar 1829. |
Møll | Nicolai Christian Møhl. |
der kleine Declamator | (tysk) den lille deklamator. H.C. Andersens tilnavn er efter titlen på et stykke af August von Kotzebue kaldet Der kleine Declamator. Schauspiel in einem Act, trykt i Almanach Dramatischer Spiele zur geselligen Unterhaltung auf dem Lande, 1. årg., 1803. |
Guldbergs dramatiske Arbeider … Lykke | Guldberg opnåede at få fire dramaer opført på Det Kgl. Teater: 1) Lise og Peter. Et Syngespil i to Akter, 1793, med premiere 31. januar 1793, 2) Aftenen. Et Syngespil i een Akt, 1795, med premiere 23. april 1795, 3) Vennen paa Reisen, et Lystspil i een Act, 1814, med premiere 28. april 1814, 4) Aften er ikke Morgen lig. Lystspil i fire Acter, 1817, med premiere 13. januar 1818. Da sidstnævnte blev opført 31. januar 1818, blev det pebet ud. |
Virak | røgelse, offerrøg. Her i betydningen hyldest. | 92 |
det danske Folkesagn … Vissenberg | Vissenbjerg ligger ca. 10 km vest for Odense. Ifølge sagnet holdt en røverbande til her i dybe gange under landevejen. Når en vogn passerede, ringede ophængte klokker. Jf. Thiele 1, 2, s. 11-14. H.C. Andersens stykke blev ikke udgivet som helhed i hans levetid. |
Ligesom Schiller … med Røvere | hentydning til Friedrich von Schillers anonymt udsendte gennembrudsværk Die Räuber. Ein Schauspiel, 1781 (dansk Røverne. Et Sørgespil, 1801). Opført første gang på Det Kgl. Teater 15. august 1823. |
der sendte mig det tilbage | stykket blev forkastet 16. juni 1822. |
Elementardannelse | grundlæggende dannelse. |
(dog yttrede) De | dvs. de. |
Johanne Montfacon | August von Kotzebue Johanna von Montfaucon. Ein romantisches Gemälde aus dem vierzehnten Jahrhundert, in fünf Acten, trykt i Neue Sammlung Deustcher Schauspiele, 15. årgang, 11. bind, 1800 (dansk Johanna Montfaucon. Sørgespil i 5 Akter, 1802). Opført første gang på Det Kgl. Teater 29. april 1802. H.C. Andersen medvirkede i opførslen 22. december 1821. |
Zuraime og Zulnar | Claude Godard d’Aucourt de Saint-Just Zoraïme et Zulnar, opéra en 3 actes, 1797, med musik af François Adrien Boieldieu (dansk Zoraime og Zulnar. Syngestykke i tre Acter, 1821). Opført første gang på Det Kgl. Teater 29. januar 1821. H.C. Andersen medvirkede i opførslen 12. november 1821. |
jeg trak Triumph-Vognen | forekommer i værkets 15. scene. |
Gebursdags Stykke | fødselsdagsstykke. |
Lanassa | upubliceret opera af Simon Mayr med libretto af Gaetano Rossi og Barolomeo Merelli. Operaen, der bygger på Antoine-Marin Le Mierres La Veuve du Malabar, ou l’Empire des coutumes, 1770, havde premiere 26. december 1817 i Venedig på Teatro La Fenice, men blev en fiasko. I Danmark blev operaen sat op af Giuseppe Siboni, som var leder af Det Kgl. Teaters syngeskole og selv havde sunget i Mayrs operaer i Italien, hvor han må have anskaffet sig en afskrift af (dele af) Lanassa. Siboni fik indledningen oversat til dansk (Lanassa. Syngespil i tre Acter med Dands, 1821) og opsat, så operaen havde premiere 29. oktober 1821 på dronning Marie Sophie Frederikkes 54-års-fødselsdag. |
Nielsen | Nicolai Peter Nielsen. |
Frydendal | Peter Jørgen Frydendahl. |
Bramin(er) | indisk præst, der er medlem af den øverste af de fire hovedkaster. |
skaallet | skoldet. |
Sørgespil | (af tysk Trauerspiel) en borgerlig, følsom (ofte sentimental) variant af tragedien, yndet i 1700-tallets sidste del og 1800-tallets første halvdel. |
ligesom Øehlenschlæger | Adam Oehlenschläger skrev en række skuespil, der af ham selv karakteriseres som sørgespil, bl.a. Palnatoke, 1809 og Axel og Valborg, 1810. |
Rolf Blaaskjæg | Vincenzo Galeotti Rolf Blaaskiæg. Tragisk Ballet i fire Acter, 1808, med musik af Claus Schall. Opført første gang på Det Kgl. Teater 13. december 1808. | 93 |
Tirade | langtrukken, højttravende strøm af ord, ofte om ligegyldige eller virkelighedsfjerne ting. |
Peblingesøen | sø i København, der blev dannet i middelalderen for at sikre vandstanden i voldgravene. |
Peter i »Viinhøsten« | Johann Jakob Ihlee Die Weinlese oder das Fest der Winzer, eine Oper in 3 Acten, 1793, med musik af Friedrich Ludwig Æmilius Kunzen (dansk Viinhøsten, eller Hvem fører Bruden hiem? En komisk Oper i tre Optoge, 1796). Opført første gang på Det Kgl. Teater 22. december 1796. Peter er en bonde. |
Jaquinot i »de to Grenadere« | Joseph Patrat Les Deux grenadiers, ou les Méprises par ressemblance, comédie en 3 actes, 1796 (dansk De to Grenadierer eller Feiltagelserne. Komedie i tre Optog, 1802). Opført første gang på Det Kgl. Teater 10. marts 1801. Jaquinot er sønnesøn af dommeren i den egn, hvor handlingen udspiller sig. |
Grenader(e) | betegner egentlig en soldat, der kaster granater, men kan også betyde en udvalgt, særlig dygtig soldat. | 94 |
Fond | væld. |
gediegen | gedigen; ren, ægte. |
et Brev fra Directionen | den 29. juni 1822 blev H.C. Andersen afskediget som korsanger. |
entledige(de) | frigøre. |
Udvortes | skikkelse, udseende. |
idelig | gentagne gange. |
Urban Jürgensens Moder | Anne Leth Jürgensen. |
Suhms Fortælling | »Alfsol«, af Peter Frederik (Friedrich) Suhm, blev første gang trykt anonymt med titlen »Alfsol. En Fortælling« i Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber, fjortende stykke, 1783, s. 43-102. Samme år blev fortællingen udsendt selvstændigt, og 1789 blev den optaget i fjerde bind af Kammerherre og Kongelig Historiographus Peter Friedrich Suhms samlede Skrifter, 1788-1799. |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. |
Øehlenschlæger bliver … yngere Mænd | af Andersens dagbøger fremgår det, at fru Jürgensens opmuntrende ord ikke faldt i 1822, men mod slutningen af 1825 og med en lidt anden ordlyd: »De siger Ø fandt det komiske bedre han frygter for at De i Tiden skal blive ham en Rival ... hvem veed hvad De kan blive, De er endnu en Yngling, tænk paa dette Øieblik om en 10 Aar og see da hvad der er skeet« (Dagbogen 22. december 1825). |
Provst Gutfeldt | Frederik Carl Gutfeld; en af H.C. Andersens tidligste støtter i København, ved hvis død han skrev sit første trykte digt, »Ved min Velgiører Provst Gutfelds Død«. | 95 |
Valter Skott | Walter Scott. |
Fængselet i Edingborg | Walter Scott udsendte under pseudonymet Jedediah Cleishbotham en række værker samlet under titlen Tales of my Landlord, 1816-1831. Blandt disse er The Heart of Mid-Lothian, 1818 (dansk Midlothians Hjerte eller Fængslet i Edinburgh. En Fortælling, 1822). |
Gjænfærdet ved Palnatokes Grav | »Gjenfærdet ved Palnatokes Grav, original Fortælling«. |
Palnatoke(s) | dansk sagnhøvding, tillagt drabet på Harald 1. Blåtand. Palnatoke kendes fra beretninger i Saxos danmarkshistorie, Gesta danorum (10. bog, kap. 7), hvor han benævnes Toke, og fra Jomsvikingesagaen (omkr. 1200). Jf. også Thiele 1, 1, s. 110. |
Schackspears Levnet | Shakespeares levnedsbeskrivelse findes i bd. 1 af William Shakspear’s Skuespil, oversatte paa Dansk efter de Engelske Originaler, 1790, oversat af Niels Rosenfeldt, under titlen »William Shakspears Levnetsbeskrivelse«, s. XXXIII ff. |
Wulff … oversat hans Værker | Peter Foersom udsendte 1807-1816 de første fire bind af William Shakspeare’s Tragiske Værker. Efter Foersoms død i 1817 blev oversættelsen videreført af Peter Frederik Wulff, som færdiggjorde bd. 5 og indtil 1825 udsendte yderligere fire bind. |
tarvelige | beskedne, enkle. |
Pantolonerne | bukserne. |
Seidelin | bogtrykker Andreas Seidelin. |
Sætter(en) | person, der arbejder med at sammenstille typer til typografisk sats. |
Cohens Enke | bogtrykkeri. På H.C. Andersens tid beliggende i Pilestræde nr. 105. |
Subscribent(er) | subskribent; person, der forlods har tegnet sig for, dvs. forpligtet sig på at købe, en bestemt udgivelse. |
en fordeelagtig Anmeldelse | Christian Gottlieb Profts rosende omtale findes i Dagen, nr. 165, 12. juli 1822. Efter at have annonceret bogen, skriver Proft: »Blottet for al Understøttelse til at fuldende sine Studeringer, nødsages Forfatteren, der kun er 17 Aar gammel, men har flere udmærkede Forfatteres Anbefaling, til at udgive sit første literaire Arbeide i det Haab ved Subskription i det mindste at see sig skadesløs. – Anmelderen, der har seet Prøver af den unge Forfatters Forsøg, har deri sporet et ualmindeligt Talent, især med Hensyn til det Dannelses Trin, hvorpaa han staaer, og som udentvivl fortiener al Opmuntring og Understøttelse til at fuldende den høiere Udvikling, uden hvilken selv det eminenteste Genie ei formaaer at hæve sig til et værdigt Standpunkt. De, som ville fremme dette Foretagende ved Subskription paa den ovennævnte Samling, behage at tegne sig hos Cohens Enke i Pilestrædet Nr. 105«. | 96 |
den første Scene blev trykket | findes i Andreas Peter Liunges tidsskrift Harpen. Et æsthetisk Tidskrift, 3. årg., nr. 32, 9. august 1822, s. 249 ff., under titlen »Scene af: Røverne i Vissenberg i Fyen. Et dramatisk Digt«. |
Frøken Tønder-Lund | Laura Tønder Lund. |
gaaet Kjødets Gang | forsvundet, ophørt med at eksistere. |
jeg blev kaldet op i Directionen | H.C. Andersen blev indkaldt til at mødes med direktionen 13. september 1822. |
Rahbeck | Knud Lyne Rahbek. |
Holstein | Frederik Conrad von Holstein. |
Olsen | Gottsche Hans Olsen. |
foredrage | forelægge. |
Kongen | Frederik 6. |
Eduard | Edvard Collin. |
Meisling nyelig ansat som Rector | Simon Meisling blev udnævnt til rektor ved Slagelse lærde Skole 14. september 1822. Han blev officielt indsat i stillingen 16. juli 1823. |
Ungdoms Forsøg | Ungdoms-Forsøg, 1822. |
ligesom Walter Skott … skjult | Walter Scott udsendte indtil 1827 sine værker anonymt. |
Autor | forfatter. |
Schackspear | Shakespeare. | 97 |
uden | undtagen. |
Vulff | Wulff. | 99 |
Posten | vogn til befordring af post og personer. |
Løverdagen den 20 November 1822 | H.C. Andersens afrejse fandt først sted den 26. november. |
Løverdag(en) | (ældre form for) lørdag. |
i Kost | i forplejning, dvs. få mad og drikke. |
en ret velhavende Enke | Erikke Henneberg, enke efter herredsfoged Andreas Petersen Henneberg. |
Udkomme | indtægt, der sikrer det nødvendige til livets ophold. |
Elegie til Barndommen | Simon Meislings »Elegie« findes i Fylla. Digt og Fortælling af flere Forfattere, 1821, s. 101-108. |
Sildig | sent. |
Gjæstgiver Madammen | Dorothea Cathrine Kikkebusch. |
Bastholms Bibliothek | præst ved Sankt Peders Kirke i Slagelse, Hans Bastholm, havde samlet et omfattende bibliotek, der i 1825 bestod af 5435 bind og i 1847 af 7226. I 1826 traf Bastholm aftale med Sorø Akademi om, at man kunne overtage bogsamlingen på et senere tidspunkt mod en livrente til ham og hans kone. I 1846 overgik de første 5000 bind og resten efter Bastholms død i 1866. |
Desciple(ne) | disciple; elever. |
øverste Klasse | Slagelse lærde Skole rummede oprindelig fem klasser, eller lektier, som det kaldtes, der dog med tiden blev reduceret til fire. De to nederste blev i 1756 endvidere slået sammen til en klasse. Den øverste klasse kaldtes mesterlektien. |
en Søn af Præsten Fischer | Jens Mathias Fischer, søn af sognepræst Erik Christian Fischer. | 100 |
Snitkjær | Jens Peter Snitker. |
skildret ham i mine Skyggebilleder | H.C. Andersen sigter sandsynligvis til »Den gamle Skolemester«, der optræder i kap. IV og VI i Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831, 1831. |
medens Ingemann … gik der | Bernhard Severin Ingemann blev student fra Slagelse lærde Skole i 1806, Jens Møller i 1797 og Christian Niemann Rosenkilde i 1804. |
Baggesen har ogsaa gaaet her | Jens Baggesen blev student i 1782. |
Overlærer(en) | overordnet lærer. |
Quistgaard | Jeppe Christensen Qvistgaard. |
flere Døttre | Jens Peter Snitker havde fire døtre: Petroline, Dorothea, Anna Sophie og Jensine. Af disse blev mindst én, Petroline, gift med en tidligere elev ved skolen. Hun ægtede i 1827 Johan Gunlög Gunlögsson Briem, der blev student fra Slagelse lærde Skole i 1820. |
Signe | Jensine Bachmann. |
Den historiske Lærer Andersen | Christopher Petersen Andersen. | 101 |
Den mathematiske Lærer | Jacob Andreas Andresen. |
hönisch | hånligt. |
Rettersted | sted, hvor dødsdømte blev henrettet. |
det dramatiske Selskab | teaterselskab dannet af bl.a. Jacob Jacobsen Dampe i januar 1815. De første forestillinger blev opført i et gartneri, men i juni 1815 blev en mere permanent scene indrettet i stalden på en af byens købmandsgårde. |
Tællelys | talg, dvs. fedt fra et slagtet får eller lignende, der er formet til en stang og forsynet med en væge, der giver lys, når den tændes. |
Soufleurhullet | sufflørhullet; afskærmet fordybning forrest på en teaterscene, der skjuler suffløren for publikum. Suffløren har til opgave at tilhviske de optrædende deres replikker, hvis de skulle glemme dem. |
Forlegenhed | vanskelighed. |
praktikabel | bevægelig, transportabel. |
Tyende | tjenestefolk. |
Molynasky | (af fransk: moulinage) mølledans, gammel folkedans. |
Qvide | kvide; sorg, ængstelse |
Kone | Inger Cathrine Meisling. |
fire Børn | Meisling havde i 1822 tre børn: Else Marie Bentine, Peter Ludvig og Jess Jacob Henrik. | 102 |
Don Juan … bedrager | Wolfgang Amadeus Mozart Don Giovanni, 1787, med libretto af Lorenzo da Ponte (dansk Don Juan. Opera i tvende Akter, 1807). Opført første gang på Det Kgl. Teater 5. maj 1807. Sangen »Tro ham ei, hvad han monne sige« findes s. 35, hvor den fremføres af Elvire (1,10). |
Mad: Jürgensen | Anne Leth Jürgensen. |
Maanlig | dvs. månedligt. |
tog mig | behandlede mig. |
Sligt | den slags. |
et Digt over Gutfeldt, der døde | Frederik Carl Gutfeld, der bl.a. støttede H.C. Andersen ved at indsende »Alfsol« til Det Kgl. Teater med en anbefalingsskrivelse, døde 9. januar 1823. H.C. Andersens mindedigt »Ved min Velgiører Provst Gutfelds Død«. |
et venligt Brev | se denne udgaves bd. 17, s. 62 f. |
Meisling … som Rector | Meisling blev 16. juli 1823 i Klosterkirken i Slagelse indsat i rektorembedet af biskop Friederich Christian Carl Heinrich Münter. |
Skolens Syngelærer | Johan Frederik Ernst Schwartz. |
en Sang | først kendte tryk af H.C. Andersens sang ved Meislings indsættelse er i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind, 1879, og hér fejlagtigt under titlen »Sang ved Rector Meislings Indsættelse i Helsingør (Juni 1826)«. |
Klosterkirken | middelalderkirke hørende til Slagelse Hospital (Slagelse Gammel Kloster), delvist nedrevet 1862. Erstattet af den nuværende Helligåndskirke. |
Hospitalet | Slagelse Hospital tog sig af egnens syge og fattige. Oprindelig et helligåndshus, dvs. et middelalderligt gæste- og plejehjem, der er kendt fra 1372. For hospitalets midler opførtes i 1857 Slagelse Ny Kloster. | 103 |
Frankenaus Grav | den danske læge og digter Rasmus Frankenau blev ansat som læge ved Slagelse Hospital 25. maj 1810 og her døde han 12. oktober 1814. Han blev som den sidste begravet på kirkegården ved Slagelse Hospital. Herefter brugtes kirkegården ikke mere og den blev nedlagt i 1860. |
Til min Moder | trykt første gang i Repertorium for Moerskabslæsning, 1829, og efterfølgende optaget i Digte, 1830. |
Juleleeg | samlebetegnelse for forskellige lege, der blev leget op til jul, fx blindebuk. |
Hanrei | kortspil med to eller flere deltagere, hvor den, der sidder med sidste kort, taber (bliver hanrej). En hanrej er en mand, hvis kone er eller har været ham utro. |
Fodposten | betegner både det, at posten omdeles af en person til fods og et postbud som sådan. |
følgende Brev | ikke lokaliseret. |
Forbindelighed | forbindtlighed; venlighed, taknemmelighed. |
den lade De fare | den skal De opgive. | 104 |
et ret venligt Svar | dateret 11. oktober 1823, brevet er utrykt. |
et Brev hvoraf det meste er paa Vers | dateret 12. april 1825, brevet er utrykt. |
den første Paaske-Ferie | begyndte 23. marts 1823. |
Linned | betegnelse for en persons udstyr, dvs. undertøj, lagner og lignende. Kan også betegne et fint, glat, tætvævet stof af hør. |
Smakke(n) | mindre, tomastet sejlskib med den laveste mast placeret bagest. |
St Knuds Kirketaarn | tårnet på Odense domkirke, Sankt Knuds Kirke. |
simplere | personer tilhørende de lavere samfundslag. |
Nonnebakken | bakke syd for Odense Å, tæt ved Sankt Knuds Kirke. Oprindelig lå her en ringborg eller trelleborg (Burgh), der i middelalderen tilhørte Sankt Knuds Kloster og deraf fik navnet Nundeborrig, dvs. nonneborg. |
Hunderup-Skov | skovområde beliggende ved Odense Å. |
de Fattiges Kirkegaard | kirkegård for ubemidlede. I Odense en del af kirkegården hørende til Sankt Knuds Kirke. |
Knokler | knogler. |
jordede | begravede. | 105 |
Fabriqueuren | fabrikør, det samme som fabrikant. Personen er ikke identificeret. |
Jomf: Bunkeflod | Anna Margrethe Bunkeflod. |
en Tale | trykt som en del af Frederik Høegh-Guldberg Sange og Taler ved Artillericorpsets Borgerfest paa Kongens Fødselsdag 1821, 1822. |
Gjæthuset | Gjethuset; beliggende på Kongens Nytorv og oprindelig opført som kanonstøberi i begyndelsen af 1670’erne. Ovnene blev slukket for altid i 1768, og i 1773 flyttede Artillerikadetakademiet ind i Gjethuset. |
stride | kraftige, her udtryk for voldsom gråd. |
Kongens Fødselsdag | Frederik 6. havde fødselsdag 3. december. |
den Gamle … Landets Moder | talen rummer ingen af de udtryk, som H.C. Andersen anfører, men der tales dog om »Alles Fader« (s. 19) og »en elsket Moder« (s. 21). |
Permision | orlov (fra tjeneste). |
snart | hurtigt. |
hans Brev | af brevet, der er dateret 16. april 1823, er kun et brudstykke publiceret (jf. HCH 102 f.). |
Commandeurinde Wulff | Hanne Henriette Wulff. |
spitsborgerlige | snæversynede, småborgerlige. |
idelig | gentagne gange, uafbrudt. |
prostituere | latterliggøre, offentlig tilføje krænkelse. | 106 |
Antvortskou Slot | Antvorskov Slot blev anlagt som kloster af Valdemar den Store omkring 1164. Under Frederik 2. blev klostret i perioden 1580-1584 ombygget til kongeligt slot. I 1774 kom Antvorskov gennem en auktion på borgerlige hænder, hvorefter slotskirken blev nedrevet. I begyndelsen af 1800-tallet blev de øvrige bygninger nedrevet og solgt som byggematerialer. |
Hvilehøi | høj beliggende uden for Slagelse på vejen mod Korsør. |
Sagnet | ifølge overleveringen var Hellig Anders præst ved Sankt Peders Kirke i Slagelse omkring 1200. Anders var draget på pilgrimsfærd til Jerusalem, men da hans rejsekammerater glemte ham ved hjemrejsen, faldt han i en dyb søvn. I drømme så han en rytter, der bad ham sidde op, og da han vågnede senere samme dag befandt han sig på Hvilehøj ved Slagelse. Først lang tid senere ankom hans rejsekammerater. Senere udgaver af historien fortæller, at Anders også nåede til Spanien og Norge. Historien om Anders kan spore tilbage til augustinermunken Thomas fra Cantimpré. Jf. også Thiele 1, 1, s. 74 f. |
Joppe | Det Nye Testamentes navn for Jaffa, en af verdens ældste havnebyer, der i dag er en del af det sydlige Tel Aviv. |
catholsk | katolsk; vedrørende eller tilhørende katolicismen. Kan også betyde forvirret, skør. |
Beltet til Fyen | Storebælt. |
Gjengangeren Herts … »hellig Andersen« | hentydning til Henrik Hertz’ anonymt udgivne Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis, 1830. Hertz langer heri kraftigt ud efter en række forfattere, bl.a. »Hellig Andersen«, der især kritiseres for sine »plumpe Bommerter mod Grammatik« (s. 33). |
i November | den nævnte hovedeksamen faldt egentlig i september, og det nye skoleår begyndte 1. oktober. |
Kronprindssessen | prinsesse Caroline. | 108 |
Parquettet | parkettet; de forreste rækker på gulvet i et teater. |
a | à (fr.) til. |
Valter Skotts | Walter Scotts. |
erholdt | fået. |
Schackspears Storm | Simon Meisling udsendte 1810 W. Shakspears Lystspil. Første Deel, der bl.a. rummer den første oversættelse til dansk af William Shakespeares The Tempest (1611), hos Meisling kaldet Stormen. Et Lystspil. |
Udvortes | skikkelse, udseende. |
Schackspear | Shakespeare. |
Kampesteen | kampesten; hel, utilhugget sten. |
Guldberg i Odense | Christian Høegh-Guldberg. |
Dux | duks; den elev i en skoleklasse, som læreren opfatter som den dygtigste. Typisk placeret forrest i klassen. |
Homeer | Homer; if. traditionen forfatter til eposserne Iliaden og Odysseen, o. 700 f.Kr. | 109 |
Maculatur | makulatur; kasseret bogpapir, tryksager eller lignende. Også med betydningen værdiløs litteratur. |
Soldin | der var på dette tidspunkt to boghandlere i København med dette navn: Abraham Soldin (i en periode sammen med broderen, Salomon Soldin) og Hartvig Soldin. Det er usikkert til hvilken, der sigtes. |
Søen | Sorø Sø, hvori der findes den kunstige ø, Ingemanns Ø. |
Parnasset | udflugtsmål ved Sorø Sø. Navnet på Apollons og musernes bjerg i græsk mytologi. |
Æolsharpe | vindharpe, hvis strenge klinger, når vinden blæser i dem. Opkaldt efter Aiolos, vindenes gud i græsk mytologi. |
Fruen | Lucie Ingemann. |
Schultzes Hymner | den tyskfødte Johann Abraham Peter Schulz var ansat som kapelmester ved Det Kgl. Teater 1787-1795, hvor han komponerede en lang række værker. En del af disse er samlet i Lieder im Volkston, bey dem Clavier zu Singen, 1782-1790, som muligvis er det værk, som H.C. Andersen omtaler. |
Hymne(r) | digt, sang eller musikstykke i højstemt, lyrisk stil. |
en Roman | den omtalte roman blev aldrig færdiggjort til udgivelse. |
Valdemar | Bernhard Severin Ingemann Waldemar den Store og hans Mænd. Et episk Digt, 1824. |
Krog Meyers Lærebog | Peter Krog Meyer Lærebog i den christelige Religions- og Sædelære, med Hensyn paa Disciplernes Tarv i de lærde Skolers øverste Klasser, 1818. |
Impromtu | impromptu; kort improviseret strofe eller musikstykke, der synes undfanget på stedet. |
Sjælen | »Själen«, trykt første gang i Scandinavisk Nytaarsgave for Aaret 1828, januar 1828, under mærket »H – –«; efterfølgende optaget i Digte, 1830. |
Fastelavns Mandag | fastelavn er en fest, der falder syv uger før påskedag, og strækker sig over søndag, mandag og tirsdag. Mandagen, den såkaldte fastelavnsmandag, var helt op til 1960’erne en skolefri dag. | 110 |
Katten af Tønden | i ældre tid var forskellig dyremishandling en almindelig del af underholdningen, når man fejrede fastelavn. En af traditionerne var, at man lukkede en levende kat inde i en tønde, hvorefter deltagerne slog tønden i stykker. |
Postgaarden | Slagelses store gæstgiveri. Gården hed tidligere Ostermeyers Gaard (efter ejeren Johann Christoffer Ostermeyer) og var også da et gæstgiveri, men da postmester Vilhelm Heinrich Kichebuch i 1771 overtog gården, blev den for en tid indrettet til postkontor. Kichebuch blev i 1774 afskediget fordi han stjal fra kassen og postkontoret flyttet, men navnet blev overført til det gæstgiveri, der kort efter blev indrettet af Karen Stub. I 1780 solgtes gården til gæstgiver Andreas Bang, der kort efter også købte naboejendommen. De to ejendomme blev slået sammen til et stort gæstgiveri, stadig under navnet Postgaarden, der eksisterede frem til 1870’erne. |
en Sang | Fastelavns-Sang. 1823. |
en Potte itu | fastelavnsleg. En hane blev begravet, så kun hovedet stak op, hvorefter en potte blev placeret over hovedet. Deltagerne blev udstyret med bind for øjnene og en stav, hvorefter man forsøgte at smadre potten. |
reed Fastelavn | foranstalte fastelavnsoptog til hest. |
Bigum(s) | Peder Lauritzen Bigum var oprindelig medlem af sin svigerfader Gotthard Steiners trup, men fra 1825 overtog han sammen med Peter J. Titchen ledelsen. Samarbejdet holdt indtil sommeren 1827, hvor truppen blev delt i to. De af H.C. Andersen omtalte forestillinger blev opført fra 28. august til 14. september 1825. |
Schillers Røvere | Friedrich von Schiller Die Räuber. Ein Schauspiel, 1781 (dansk Røverne. Et Sørgespil, 1801). Opført første gang på Det Kgl. Teater 15. august 1823. |
Piben | indfatning i en lysestage hvori lyset anbringes. |
Carl Moor | Karl Moor; hovedpersonen i Schillers Die Räuber. |
declamere(de) | deklamere; fremsige noget på en kunstnerisk måde, ofte med dramatisk stemmeføring og gestikulation og uden brug af støttetekst. |
Pathos | patos; følelsesladet, højtidelig måde at udtrykke sig på. |
Landseneer Regimentet | Sjællandske Lansenerregiment, oprettet 1816, nedlagt 1842. En lansener er en lansebevæbnet rytter. |
Fru Meisling | Inger Cathrine Meisling. |
Zinck | Ludvig Zinck eller dennes fader Hardenack Otto Conrad Zinck. |
Vulff | Wulff. | 111 |
Udmærket godt | højeste karakter. H.C. Andersen blev bedømt efter et karaktersystem, der blev indført i 1809 og er delt i følgende karakterer, hvor værdien er faldende: ug (udmærket godt), mg (meget godt), g (godt), tg (temmelig godt), mdl (mådeligt), slet (uantageligt). Til den givne karakter kunne knyttes et kryds eller et spørgsmålstegn, der markerede, at præstationen enten var over eller under det givne. |
et ynkelig Brev | ikke lokaliseret. |
Hendes to Døttre | Christiane og Rasmine Henneberg. Sidstnævnte blev gift Johansen. |
Schackspear | Shakespeare. |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. |
Hendes gamle Søster | Ane Margrethe Grønberg. |
Klostret | Slagelse Gammel Kloster (Slagelse Hospital) tog sig af egnens syge og fattige. I 1857 opførtes for hospitalets midler Slagelse Ny Kloster. |
Opnæse | lille, opadvendende næse, opstoppernæse. |
uhyre | meget stor. |
Kattuns Kappe | kappe af tæt vævet bomuldsstof. |
Tørvehuset | hus til opbevaring af tørv, et brunt, porøst materiale, der er opstået ved delvis nedbrydning af døde plantedele i moser, og som bl.a. bruges til jordforbedring og som brændsel. |
stykke | stygge. |
Krakiler | krakilsk person, dvs. person, der er vanskelig at komme til rette med og gøre tilpas. |
Ildprøven | August von Kotzebue Die Feuerprobe. Lustspiel in Einem Akt, trykt i Almanach Dramatischer Spiele zur geselligen Unterhaltung auf dem Lande, 7. årg., 1809 (dansk Ildprøven eller Fruentimmerlist overgaaer Tryllerie. Lystspil i en Act, 1815). Opført første gang på Det Kgl. Teater 20. marts 1819. | 112 |
Raadstue(-Vinduer) | sal på rådhuset, hvor byrådet holder møde. Kan også betegne selve rådhuset. |
Prinds Christian | den senere kong Christian 8. |
Georg | Georg Snitker. | 113 |
Ved denne Tid … tre Mennesker henrettes | 14. februar 1825 slog højesteret fast, at Maren Christiansdatter, Peder Eliasen og Niels Pedersen skulle henrettes for mordet på Christian Knudsen, Marens fader. 23. marts udgik der besked til amtmanden i Sorø Amt om at fuldbyrde dommen og henrettelsen fandt sted 8. april 1825 på Kanehøj Banke lidt nord for Slagelse. Forløbet forud for dommen var følgende: 9. maj 1824 forlod Christian Knudsen sit hjem i Slagelse, men da han ikke vendte hjem til natten, begyndte en eftersøgning, der ledte til fundet af hans lig i en tørvegrav. Obduktionsrapporten slog fast, at der var tale om mord. Den efterfølgende efterforskning ledte hurtigt til arrestation af Peder Eliasen, der angav sine to medskyldige. Det viste sig, at Maren Christiansdatter, der var forlovet med en Rasmus Jensen, var gravid med Niels Pedersens barn. Eftersom hun vidste, at hendes fader ikke ville lade hende hæve forlovelsen, besluttede hun at få ham myrdet. Da et forsøg med rottegift mislykkedes, indgik hun en aftale med Peder Eliasen, der var uvenner med den myrdede og angiveligt tillige håbede at ægte hans enke, om at han skulle forestå mordet. 9. maj om aftenen overfaldt og dræbte Peder Eliasen og Niels Pedersen Christian Knudsen, da denne vendte hjem til sin jord efter overståede forretninger. |
Skjælsgøer | Skælskør. |
Rottekrudt | rottegift, bestående af det særdeles giftige stof arsenik. |
fik Frihed | fik fri. |
Rettersted(et) | sted, hvor der foretages henrettelser. H.C. Andersen tænker muligvis på den vest for Slagelse beliggende høj Galgebakke. Denne blev dog brugt til henrettelser helt frem til sommeren 1847. |
Psalme | salme. |
faldt Hovedet | skiltes hovedet fra kroppen. |
Rakkerknægt(ene) | bøddelens medhjælper. |
Excutionen | eksekutionen; henrettelsen. |
Stage | stang, hvorpå en henrettets afhuggede hoved sattes. |
Steile | stejle; opretstående pæl med et hjul hvilende vandret på toppen hvorpå den radbrækkede eller henrettede anbragtes til spot. |
liberale | ædle, højhjertede. |
en Vise | ikke identificeret. |
jeg fremmed her til Stedet kom | fra 17. sang af Thomas Thaarups Høst-Gildet. Et Syngespil i een Act, 1790, med musik af Johann Abraham Peter Schultz. Sangen fremføres af bonden Hans. | 114 |
Præsten Fuglsang | sognepræst Niels Studsgaard Fuglsang. |
fortjent | tjent. |
velmeriterede | anerkendt på grund af gode evner inden for sit felt. |
I Sommerferien 1825 | H.C. Andersen rejste fra Sjælland inden for perioden 20.-24. juli og vendte tilbage fra Fyn i perioden 25.-27. juli. |
den smukke Aae | Odense Å. Fyns længste vandløb, ca. 60 km langt. |
Dadel | nedsættende kritik. |
Skolemester | lærer, tidligere ofte anvendt som betegnelse for skolens øverste lærer eller leder. |
Velhaven | Christopher Frederik Welhaven. |
Iversen var død | Christian Henrik Iversen døde først 1. marts 1827 og var således stadig i live, da Andersen var på visit i sommeren 1825. | 115 |
Tolderlund | landstedet Marieshøj (Tolderlund) ved kanalen nord for Odense. Tolderlund betegnede tidligere et større landområde, der 13. december 1564 blev skænket Oluf Bager af Frederik 2. Efter Oluf Bagers død 1602 solgtes hans landområder, og den sidste, der ejede det oprindelige Tolderlund udelt, var forfatteren Elias Naur. Siden opsplittedes ejendommen og solgtes stykvist. Landstedet Marieshøj opførtes 1786 (ombygget 1802-1803) på disse jorder. |
jeg har … disse Følelser | i Aarets tolv Maaneder, tegnede med Blæk og Pen, 1832, lader H.C. Andersen i digtet »Juni« en hjemvendt ungersvend sige: »Her er Pladsen end med Vedet, / Godt jeg kjender Parken der! / Her er Stenten tæt ved Ledet, / Gud, hvor lille den dog er! / Alt jeg kjender her saa godt, / Men det er saa nært, saa smaat – / Det var stort, da jeg var liden, / Jeg er bleven større siden!« (se denne udgaves bd. 7, s. 401). |
min Fader … havde anet | Christian Høegh-Guldbergs fader, Ove Høegh-Guldberg, kom fra små kår som søn af en bedemand (og altså ikke en bonde). Studier i historie og teologi ledte i 1761 til en ansættelse som professor i veltalenhed ved Sorø Akademi. Få år efter, i 1764, blev han udvalgt som lærer for Frederik 5. og Juliane Maries søn, arveprins Frederik. I de følgende år avancerede han og var i begyndelsen af 1780’erne regeringens ledende mand. |
Biskoppen | Frederik Plum. |
Stiftamtmanden | Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen. |
Doctors Bode | Doctors Boder var en afdeling af Gråbrødre Hospital i Odense, der blev brugt til at huse fattigfolk. Stiftsamtmand Simonsen besluttede 13. marts 1825, at H.C. Andersens mor, Anne Marie Andersdatter, kunne indlægges på en ledig plads i Doctors Boder, hvor hun levede til sin død 7. oktober 1833. |
Vartou | Vartov; stiftelse for ældre oprettet af Christian 4. i 1607. Stiftelsen havde 1666-1934 til huse på hjørnet af Farvergade og Vestervoldgade i København. |
nogle Blade af en Dagbog | de omtalte sider er ikke lokaliseret. | 117 |
et Svar | H.C. Andersens brevveksling med Jeppe Christensen Qvistgaard fandt sted i begyndelsen af 1824 og ikke efteråret 1825, hvortil det her er henlagt. Det omtalte brev er ikke lokaliseret. |
billige | bifalde, anerkende. |
forfløttet til Helsingøer | H.C. Andersen flyttede 1. maj 1826 til Helsingør med familien Meisling. |
Jeg skrev til Collin | dateret 15. september 1825 (BJC 18). |
forlaarne | forlorne; ikke ægte. |
Couleur | kulør; farve. |
Snak | sludder. | 118 |
jovial(t) | gemytlig, spøgefuld. |
Puns | punch; kold eller varm drik bestående af fx vin eller spiritus tilsat sodavand, juice eller lignende og eventuelt (citrus)frugt og sukker. |
Walter-Skotts | Walter Scotts. |
Jomfru(en) | ugift, yngre kvinde i tjenende eller underordnet stilling. |
vare for at spille … Bayadere | Eugène Scribe Le dieu et la bayadère, opéra en deux actes, 1830, med musik af Daniel François Esprit Auber (dansk Brama og Bayaderen. Opera i to Acter, 1837). Opført første gang på Det Kgl. Teater 28. maj 1833. I stykket optræder overdommeren Olifur, der behandler folket hårdt og alene handler ud fra egne interesser. Muligvis er betydningen den, at pigerne skulle have lyst til at indtage stykkets hovedrolle som bajadere, en indisk tempeldanserinde. Bajadere har imidlertid også betydningen prostitueret. |
falde paa hende | falde tilbage på hende, ramme hende. |
Cabinet | kabinet; mindre værelse. |
coramsponderede | korresponderede. |
Johannes Vilt | Johannes Wildt. |
Kammerjunkeren | Henning Christoph von Holstein. | 119 |
Ane | ikke identificeret. |
en Præst | ikke identificeret. |
Slangen fra Kundskabs Træet | jf. 1. Mosebog 3. |
Grund | fast forankret grundlag, som noget dannes ud fra eller bygges på. |
Gemyt | sind. | 120 |
Divan | lavt, bredt møbel uden arm- og ryglæn, der bruges til at (sidde eller) ligge på. |
Kjødsuppe | kødsuppe; suppe kogt på kød med tilsætning af urter og lignende. |
October Examenen kom | i 1825 fandt eksamen sted i perioden 19.-29. september. H.C. Andersens indsats betød, at han pr. 1. oktober blev flyttet op i den øverste klasse. |
mit | midt. |
14 Breve | i sin dagbog anfører H.C. Andersen, at det drejer sig om 10 breve (Dagbogen 2. oktober 1825). |
Skuespilleren imod sin Villie | Louis-Archambault Dorvignys La Fête de campagne ou l’intendant comédien malgré lui, comédie épisodique en un acte, 1784, blev af August von Kotzebue bearbejdet og oversat til tysk som Der Schauspieler wider Willen. Lustspiel in einem Akt, 1803. Kotzebues bearbejdning blev herefter oversat til dansk som Skuespilleren imod sin Villie eller Comedien paa Landet. Lystspil i een Act, 1809. Opført første gang på Det Kgl. Teater 1. oktober 1809. |
su∫inet a™ ude s’it log’ie ’i skolens uand õõs™ | (det danske er omsat til græsk typografi) svinet havde sit logie i skolens vandhus (dvs. en lille, simpel bygning med toilet uden vandskyl). |
Bravour-Arie | bravurarie; svær arie, der kræver særlig teknisk kunnen ved fremførelsen. | 121 |
Wulff var nu bleven … Søetaten | Peter Frederik Wulff var 14. oktober 1824 blevet udnævnt til chef for Søkadetkorpset (Søkadetakademiet), der 1788-1827 holdt til i Amalienborgs nordøstlige palæ. |
Søetaten | søværnet, flåden. |
Academiet | Søkadetakademiet. Dansk skole til uddannelse af søofficerer. Oprettet ved kongelig resolution 1701 under navnet Søe-Cadet-Compagniet. Nedlagt 1868 hvor det afløstes af Søofficersskolen. |
Jeg kom om Aftenen dertil | 19. december 1825. |
3 Bind af Schackspear | Peter Foersom havde 1807-1816 udsendt de første fire bind af William Shakspeare’s Tragiske Værker. Efter Foersoms død i 1817 blev oversættelsen videreført af Peter Frederik Wulff, som færdiggjorde bd. 5 og indtil 1825 udsendte yderligere fire bind. H.C. Andersen har vel modtaget tre af de af Wulff oversatte bind. |
Der ude … kysse Dig | jf. Dagbogen 19. december 1825. |
Schackspear | Shakespeare. |
det er jo ligesom Aladdin … seer ned | hentydning til Adam Oehlenschlägers »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe. Et Lystspil«, hvor hovedpersonen i stykkets slutning ser ned fra sit slot og siger: »Dernede gik jeg, som en lille Dreng, / Hver Søndag, naar jeg havde faaet Lov, / Og saae forundret op til Sultans Pallads« (Poetiske Skrifter, bd. 2, 1805, s. 432). |
hans Frue | Henriette Christine Collin. |
Kong Salomon | Johan Ludvig Heiberg Kong Salomon og Jörgen Hattemager. Vaudeville, 1825. Opført første gang på Det Kgl. Teater 28. november 1825. |
gjort furore | fremkaldt stærk begejstring, vakt opsigt. |
Ingeborg | Ingeborg Nicoline Collin, gift Drewsen. |
Sønnerne | Gottlieb, Edvard og Theodor Collin. |
vare mig frastødende | var afvisende over for mig. |
Luise | Louise Collin, gift Lind. | 122 |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. |
Lotte Øehlenschlæger | Charlotte Oehlenschläger, gift Phister. |
Johannes | Johannes-Oehlenschläger. |
Alt | allerede. |
Et Par Dage … mine Følelser | jf. Dagbogen 23. december 1825. | 123 |
et stort Bal hos Wullfs | 23. december 1825 afholdtes der bal for kadetterne hos Wulffs. |
Kongen | Frederik 6. |
Cadet(terne) | kadet; elev på en officersskole. |
Prindserne | i 1825 var følgende danske prinser: Christian Frederik (den senere kong Christian 8.), Frederik Ferdinand (Christian 8.s bror), Vilhelm af Hessen-Kassel (gift med Christian 8.s søster), Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeld (gift med arveprins Frederiks datter) og Frederik Carl Christian (den senere kong Frederik 7.). |
Kjole | frakkelignende mandsdragt med ærmeopslag og vide skøder. |
Colin | Collin. |
sin Kjæreste | Adolph Drewsen. | 124 |
Konge-Reise | kongerejse; rejse, der udføres i kongens ærinde. |
et Brev til mig | jf. Dagbogen 26. december 1825. |
Pensa | (latin) flertal af pensum, det stof, der skal tilegnes. |
et hjerteligt, oprigtigt Brev | brevet er ikke lokaliseret. |
om Aftenen | 26. december 1825. |
Villiam Schackspear | Caspar Johannes Boye William Shakspeare. Romantisk Skuespil, 1826 | 126 |
omgjøglet mig | vist sig omkring mig. |
formeligt | virkelig |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. | 127 |
kujonerede(s) | bringe til lydighed eller underkastelse ved hjælp af trusler eller lignende. |
(svarede) De | dvs. de. Her og i det følgende veksles der mellem De/Dig/Dem/Du og det korrekte de/dig/dem/du. |
Fuglesangs Familie | sognepræst Niels Studsgaard Fuglsang, gift med Anna Dorthea Fuglsang. De havde børnene Herman Christian og Lucie Fuglsang. Til familien hørte også sognepræstens mor, Lucia Abelona Dall. |
General Sunts Datter | Caroline Sundt, gift Hage. Datter af Christian Sundt. |
Fortepjano | fortepiano; klaver. |
en lille Pjese mod Meisling | litteraten Jørgen Karstens Blok Tøxen udsendte i 1822 et mindre skrift kaldet Mimer eller: kort Veiledning til udvalgt Læsning i 10 Sprog. Meisling angreb Tøxens skrift med Saa lidet kan man bygge paa Mimer! Resultat af en bibliographisk-linguistisk Undersøgelse, anstillet i Anledning af Nytaarsgaven Mimer, udg. af Jesper Jespersen, 1822, hvorpå Tøxen returnerede Meislings angreb med Mimers Skjold eller: saa gandske og aldeles kan man bygge paa Mimer, og saa gandske og aldeles ikke paa Seigneur Jesper Jespersen, 1822. |
Væv | sludder, vrøvl. |
jeg er saa gjærig … Bærmetønde | i Tøxens svarskrift til Meisling (se ovenfor) hedder det s. 9: »Han [Meisling] er maaskee een af dem, der søge Skillingen, om den saa laa paa Bunden af den væmmeligste Bærmetønde«. |
Mamon | mammon; nedsættende betegnelse for verdslig rigdom. |
Bærme(tønde) | bundfald i gærede drikke. Også brugt som betegnelse for uhumskheder. |
det er da Dig | Inger Cathrine Meislings far, Peder Michelsen Hjarup, var brændevinsbrænder. | 128 |
Meisling blev valgt til Rector | Meisling blev udnævnt til rektor 2. maj 1826. 24. maj forlod H.C. Andersen Slagelse for sammen med familien Meisling at flytte til Helsingør. |
Vort Tøi | vores ting. |
Lod | vilkår, skæbne. |
hiin Side | hinsides; på den anden side. |
en Præst | muligvis sognepræst i Osted, Gustav Ludvig Schiern. |
Jens Hvid | Jens Hviid. |
demitere(s) | dimittere; forlade skolen efter endt uddannelse. |
Muttervits | naturlig humor, især af en djærv, gemytlig, ligefrem karakter. |
Slottet | Frederiksborg Slot. Opført 1602-1625 til Christian 4. |
gothisk(e) | gotisk; ældgammel, ærværdig. |
Slagskygger | kraftig, skarpt afgrænset skygge som en person, genstand eller lignende kaster på en belyst flade. | 129 |
Prinds Fritss … Forlovelses Dag | prins Frederik Carl Christian, den senere kong Frederik 7., blev 28. maj 1826 forlovet med Frederik 6.s datter prinsesse Vilhelmine. |
illumineret | oplyst på en smuk og festlig måde. |
Kongen paa sit Dampskib | 7. juni 1826 ankom prins Frederik Carl Christian, der først blev konge i 1848, til Helsingør på dampskibet Kiel. |
Marienlyst Have | have anlagt af Frederik 2. i Helsingør. Kongen ønskede sig en have, der var i overensstemmelse med tidens mode, men da det ikke kunne lade sig gøre inden for Kronborgs mure, omdannede man en ældre klosterhave til den såkaldte Croneborgs Lysthave. Her opførtes Lundehave Slot, der senere blev udbygget og fik navnet Marienlyst Slot. Haven, der har været omlagt flere gange, blev i første halvdel af 1600-tallet anset for at være Nordens prægtigste. |
Foroux-Selskab | beriderselskab under ledelse af familien Foureaux. Selskabet optrådte med det såkaldte Circus gymnasticus, der bestod af en række elementer som fx dans, pantomime og tyrolerballet på stylter. Et gennemgående træk var, at de forskellige dele ofte blev udført med og på heste. Herudover var selskabet i besiddelse af en elefant. |
uhyre | meget stort. |
et stort Stykke … Kjøbenhavns Skilderie | »Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingøer«, trykt i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 46. bind, nr. 52, 1. juli 1826, s. 826-828. |
paraderer | viser sig frem. |
Marienlyst | Marienlyst Slot. Tidligere lystslot beliggende i Helsingør. Opført ca. 1588 for Frederik 2., udbygget 1759-1763. Indtil 1766, hvor enkedronning (efter Frederik 5.) Juliane Marie overtog slottet, hed det Lundehave. I 1851 overtog Helsingør Kommune slottet, der siden 1930 har været museum. |
Hammermøllen | vanddrevet mølle beliggende i Hellebæk ved Helsingør. Den oprindelige Hammermøllen blev opført i 1598-1600 af Christian 4. I 1765 blev den erstattet af den nuværende. Møllen blev gennem mange år brugt til fremstilling af våben. |
Honoratiores | personer med høj anseelse, fx i kraft af deres embede. | 131 |
honet | honnet; pæn, ordentlig. |
Skriftemaal | bekendelse af ens synder. |
forknøt(tes) | forknyt; modløs, bange. |
Schørring | Christen Schjørring. |
Jan Pjet … paa sit Sprog | »Jan Piet, Jan Piet, Jan Pierewierewiet«, nederlandsk børnerim; en version af visen, hvor de enkelte vers er på skiftende sprog, er ikke identificeret. |
snærte | snerte; kritisere, spotte over. |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. |
Mandsling | nedsættende betegnelse for en mand, der ikke har almindelig legemshøjde. |
Da han nu skulde krones | Napoleon 1. lod sig krone til de franskes kejser i Notre-Dame i Paris 2. december 1804. |
forskrive | hidkalde skriftligt, skrive efter. |
kroede | pustede sig op, var vigtig. |
je suis le grand | (fransk) jeg er den store. |
Toget i Rusland | i juni 1812 rykkede Napoleon 1.s hær på 600.000 mand ind i Rusland. På trods af at hæren uden at møde nogen videre modstand kunne indtage Moskva i september, blev invasionen en fiasko. Russerne afviste Napoleons 1.s fredstilbud, og da vinteren nærmede sig begyndte den franske hær sit tilbagetog under hyppige kosakangreb. Også sult og kulde krævede sine ofre, og det samlede franske tab blev på omkring 500.000 mand og 200.000 heste. |
Extrakt | ekstrakt; koncentrat, afkog. Betegnelsen bruges især om koncentrerede uddrag, der er bestemte til at bruges som næringseller nydelsesmiddel i fortyndet form. |
fordøie | udholde. |
rev ned | rettede en ødelæggende kritik imod. |
To andre af Lærerne vare militaire | kaptajn Matthias Christian Arnholtz, der underviste i matematik, og regimentskirurg Magnussen, der underviste i fransk. | 132 |
Biørns Geometrie | Hans Outzen Bjørn Materialier til Samtaler over Gjenstande af den plane Geometrie. Til Brug ved den første geometriske Underviisning, 1811, og Lærebog i Geometrien indeholdende plan Geometrie, Sterometrie og plan Trigonometrie, 1811. |
Sætningerne | læresætningerne. |
ubillig | urimelig. |
gnave | brokke sig, være vrissen. |
Griller(ne) | sære, naragtige ideer. |
Odinshøi | udsigtpunkt beliggende vest for Helsingør ved Ellekilde. |
Hækkene | krattet. |
Kullen | halvø beliggende mellem Skälderviken og Øresund. | 133 |
Hvid | Jens Hviid. |
Sødsuppe | sød frugtsuppe. |
Eftermaden | lettere måltid, der indtages efter hovedmåltidet. |
Tøiet | brugsgenstande i en husholdning, her tallerkner. |
rutte(de) | bruge på en ødsel måde. |
grumme | meget. |
fortrød | ærgrede. |
Gruelse | stærk angst, rædsel. |
Letfærdighed | manglende sømmelighed eller ærbarhed. |
Melodien Dannevang | Bernhard Severin Ingemanns fædrelandssang »Dansk Vaarsang« med førstelinjen »Dannevang, med grønne Bred«. Trykt i Tilskueren. Et Ugeskrift, nr. 33, 16. maj 1817. Ingemanns digt blev hurtigt knyttet sammen med en melodi af Christoph Ernst Frederik Weyse, der oprindelig blev skrevet til sangen »Vil Du være stærk og fri« fra Adam Oehlenschlägers Ludlams Hule. Syngespil, 1814, hvor den findes s. 97 f. Ingemanns digt og Weyses melodi blev dog først trykt sammen i 1836 i 3. hæfte af Andreas Peter Berggreens Sange til Skolebrug, 1836, s. 15. |
Auspicier | flertal af auspicium. Udsigter. | 134 |
Vaagn for Guds Skyld … i Livet | citat fra brev fra Henriette Wulff, dateret 4. januar 1827 (BtA 282). |
Altid Beskjæftigelse … ingen Daare | citat fra brev fra Henriette Wulff, dateret 8. marts 1827 (BtA283). |
entrere i | gå ind på. |
Vulff | Wulff. |
Daare | person, der viser mangel på klogskab og fornuftig omtanke. |
vederqvæge(de) | vederkvæge; forfriske, give nye kræfter. |
Besynderligt nok … til det Bedste | citat fra brev fra Henriette Wulff, dateret 31. oktober 1826 (BtA 281). |
Drivfjær | drivfjer; omstændighed eller forhold, som driver en til at gøre noget. |
Kurre paa Traaden | uenighed, strid. | 135 |
uden raport | uden betydning, uden forbindelse til noget andet. |
Lungerystelse | gennemrystelse af lungerne ved kraftig latter. |
Askepot | figur i folkeeventyr, der oprindelig stammer fra Nærorienten og senere er blevet udbredt til bl.a. Vesteuropa. Adskillige litterære bearbejdelser har bidraget kraftigt til eventyrets udbredelse, fx Charles Perraults »Cendrillon« fra samlingen Les Contes de ma mère l’Oye (gåsemors fortællinger), 1697 (dansk »Askepot eller Den lille Glas-Tøffel« fra Fee-Eventyr. Læsning for Børn og Gamle, 1820). |
Jeg skrev flere Gange til Collin | en række af disse breve findes trykt, bl.a. et længere fortvivlet brev dateret 24. oktober 1826 (BJC 36). | 136 |
den Lykke … flere Sprog | »Det døende Barn« blev første gang trykt i en tysk oversættelse kaldet »Das sterbende Kind« uden H.C. Andersens vidende og uden angivelse af, at H.C. Andersen er digtets ophav. Manden bag oversættelsen var Ludolph Schley, som H.C. Andersen lærte at kende i Helsingør. Da Schley i 1826 flyttede til Libau, gav H.C. Andersen ham en afskrift af »Det døende Barn«. Året efter, i sommeren 1827, fremkom i en libausk avis Schleys tyske oversættelse, hvad han meddelte H.C. Andersen pr. brev. H.C. Andersens bekendte, Hans Gottsche Olsen, lod herefter den danske original indrykke i Kjøbenhavns-Posten ved siden af Schleys tyske oversættelse og udstyrede digtene med en forklarende note. Digtet blev to år efter oversat til grønlandsk af Knud Kjer og trykt i Kjøbenhavns-Posten, nr. 162, 12. oktober 1829, under titlen »Merak tokolersok«. I 1837 blev digtet oversat til fransk af Xavier Marmier, som H.C. Andersen havde lært at kende, da Marmier i sommeren 1837 var i København. Marmier portrætterede H.C. Andersen i artiklen »Une vie de poète«, der blev trykt i oktober 1837 i det franske tidsskrift Revue de Paris. Artiklen afsluttes med Marmiers oversættelse, der bærer titlen »L’enfant mourant«. |
afskrevet i et Brev til Collin | brevet er ikke lokaliseret. |
udviklede mig | forklarede mig, gjorde rede for. |
ikke var Gran | ikke var den mindste smule. |
Fjotterie | fjolleri. |
Daarekisten | forvaringssted for sindssyge, galehus. Kan også mere specifikt betegne en sindssygecelle. |
vil døe paa | er aldeles sikker på. |
Klokker Heegaards Riimpose | Thomas Wissing Heegaard (på titelbladet: T.V. Heegaard) Riim-Posen, 1824. Af titelbladet fremgår endvidere: »Klokker og Cantor til Domkirken i Viborg«. Samlingen er på grund af sine dårlige rim og lemfældige omgang med sproget ufrivilligt komisk. |
færdig | lige ved. |
uden | undtagen. |
Candidaterne paa Bistrup | de indlagte på sindssygehospitalet Sankt Hans ved Roskilde, der er beliggende, hvor middelalderborgen Bistrup tidligere lå. |
Vand-Poet | vandhuspoet; toiletdigter, lokumsdigter. | 138 |
et alvorligt Brev | Collins brev samt Meislings svar og Collins returskrivelse findes trykt i HCH 75 ff. |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. |
Øen i Sydhavet | Adam Oehlenschläger Øen i Sydhavet. Roman, 1824-1825. |
en Søn … Bacche | Lars Bache, opkaldt efter faderen Lars Bache. Sidstnævnte blev landskendt, efter han 3. november 1801 i voldsomt uvejr sammen med fem af sine mænd reddede syv besætningmedlemmer fra en kæntret brig (et tomastet sejlskib). |
hans Moder | Ane Margrethe Bache, fødenavn ukendt. |
Consulats Secretair | sekretær ved et konsulat, dvs. et kontor, som på en stats vegne varetager bestemte opgaver i et andet land. |
der havde … paa Tydsk | Ludolph Schleys oversættelse af Esaias Tegnérs Axel, en romans, 1822, blev trykt i Schwedische Dichtungen, von Tegnér, Geyer, Atterbom und andern berühmten Verfassern, 1825. To år efter udkom hans oversættelse af Tegnérs Frithiofs Saga, 1825, under titlen Frithiof. Eine Sage nordischer Vorzeit, 1827. |
leed | brød sig ikke om, kunne ikke lide, tålte ikke. | 139 |
Libau i Cuurland | by beliggende i landskabet Kurland i det vestlige Letland. Kurland hørte i perioden 1795-1915 under Rusland, men blev dog styret af den lokale tyske adel. Først i 1918 blev Kurland en del af Letland. |
Stambog | album, hvori venner og gæster skrev deres navne sammen med sentenser, vers og lignende. |
Geyer(s) | Erik Gustaf Geijer. |
Skolens Lærer i Hebraisk | Frederik Laurentius Steenberg. |
undseelig | genert, ydmyg. |
vederstyggeligt | meget ubehageligt. |
Verliin | Werliin. | 140 |
Ferien kom | påskeferien påbegyndtes 11. april 1827. |
Wulfs | Wulffs. |
Müller | Ludvig Christian Müller. |
skrev jeg … hos Vullfs | digtet er skrevet 15. juli 1826 under et sommerferieophold hos familien Wullf. |
Aftenen | »Aftenen (Et Træsnit)«, trykt første gang i Kjøbenhavns flyvende Post, 1827; efterfølgende optaget i Digte, 1830. |
Jette | Henriette Wulff. |
Alfs Monolog … Signe | Adam Oehlenschläger Hagbarth og Signe. Tragødie, 1815. Alfs monolog findes i stykkets første handling, s. 16 f. |
den er vaad | citatet stammer fra tredje strofe af »Det döende Barn«, hvor det hedder: »Hvorfor trykker saa Du mine Hænder? / Hvorfor lægger Du din Kind til min? / Den er vaad, og dog som Ild den brænder, / Moder, jeg vil altid være Din!« (se denne udgaves bd. 7, s. 71). |
Collin skrev imidlertid et Brev til M | ikke lokaliseret. |
tage med Dampskibet hjem | H.C. Andersen rejste til Helsingør 15. april 1827. Fire dage efter forlod han igen byen og rejste til København. |
oppebie | vente på. | 141 |
Vægter(en) | medlem af et korps, der i København og en række provinsbyer afpatruljerede gaderne om natten, udråbte klokkeslæt, sang vægtervers og passede gadebelysningen. |
(Med)disciple | elever. |
en Søn af Skuespiller Heger | Hans Christian Heger, søn af Stephan Heger. |
Naar | hvornår. |
Optrin | afsnit, del. | 143 |
Grille | sær, naragtig ide. |
Persiflage | hånende, latterliggørende kritik. |
jeg var 21 Aar | H.C. Andersen var på daværende tidspunkt 22 år. |
Enke Fru Schwarts | Kirstine Schwartz, enke efter Albrecht Georg Schwartz. Fru Schwartz boede i Vingaardsstræde nr. 131. |
a | à (fr.) til. |
Slagterboderne | betegnelse for de boder, hvorfra københavnske slagtere tilbød deres varer. Boderne har gennem tiden ligget forskellige steder i København, men på H.C. Andersens tid lå de på Nikolaj Plads, hvor de gik under tilnavnet Maven. |
Nicolai Taarn | tårnet på Nikolaj Kirke, en middelalderkirke, der kendes fra 1261. Kirken nedbrændte sammen med store dele af København i 1795, men tårnet overlevede. Efter branden besluttede Frederik 6., at sognet skulle nedlægges, hvilket skete i 1805. 1915-1917 blev kirken genopbygget med det gamle tårn som en naturlig del. Kirken har dog efter genopførelsen ikke været brugt som kirke, men til en række andre formål, fx hovedbibliotek. |
Liremand(en) | lirekassemand. |
Frokost | dagens første måltid, morgenmad. |
Olsen(s) | Gottsche Hans Olsen. |
Løverdag | (ældre form for) lørdag. | 144 |
Faderen | Jonas Collin. |
Den ældste Datter | Ingeborg Nicoline Collin, gift Drewsen. |
de andre Børn | Michael Gottlieb Birckner, Edvard og Theodor Collin. |
Dr. Müller | Hans Christian Müller. |
Desciple(nes) | disciple; elever. |
saare | særdeles. |
Moderen(s) | Jacobine Catharina Müller. |
to Brødre | Gustav Adolph og Harald Valdemar Alex Müller. |
Information | undervisning. |
grumme meget | uhyre meget. |
orthodoxe | ortodokse; dogmatiske. | 145 |
Skriften | Bibelen. |
ordinere(des) | indvie til et embede i menigheden. |
Eed | præsteløfte. Ved sin første embedstiltrædelse skal en præst i folkekirken afgive et løfte om at ville holde sin forkyndelse i overensstemmelse med den hellige skrift og kirkens symboler. |
formeligt | virkelig. |
demitere(de) | dimittere; afslutte en elevs undervisning og sende denne bort, fx til universitetet. |
Saxsen | Sachsen; område i Tyskland, der gennem tiden har haft vekslende grænsedragninger. |
recitere | fremsige på en højtidelig, kunstnerisk eller rytmisk messende måde. |
declamere | deklamere; fremsige noget på en kunstnerisk måde. |
theatralsk | teatralsk; vedrørende teater og skuespilkunst. |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. |
den unge Gerson | Nicolai Gerson. |
phantasere(de) | fantasere; spille musik, typisk på klaver, som man komponerer på stedet. | 146 |
De (som vare) | dvs. de. Her og i det følgende veksles der mellem De/Det/Den/Dem og det korrekte de/det/den/dem. |
saaledes som jeg har sjunget om ham | hentydning til digtet »Rime-Djævelen«, trykt i Kjøbenhavns flyvende Post, 1828. |
gjerne gad kastet Blækhornet i Hovede | hentydning til historien om Martin Luthers sammenstød med Djævlen på Wartburg. Luther opholdt sig i 1521-1522 på Wartburg, hvor han arbejdede med en oversættelse til tysk af Det Nye Testamente. Djævlen opsøgte ham for at forpurre arbejdet, men Luther handlede resolut og jog Djævlen væk ved at kaste sit blækhus efter ham. Historien fortælles første gang i Martin Zeillers Topographia Superioris Saxoniae, Thüringiae, Misniae, Lusatiae etc. Das ist Beschreibung der Vornehmsten vnd Bekantesten Stätt, vnd Platz, in Churfürstenthum Sachsen, Thüringen, Meissen, Ober vnd Nieder-Laußnitz vnd einverleibten Landen, 1650, s. 66. |
Parterre(t) | gruppe af tilskuerpladser bagest på gulvet i et teater. |
Manuducteur | manuduktør; person, der underviser og overhører (manuducerer) studerende målrettet med henblik på eksamen. |
vor sjællandske Biskop | Peter Erasmus Müller. |
Ludvig Müller | numismatiker, dvs. kender af mønter. |
udvikle | forklare, gøre rede for. | 147 |
anden Examen | den anden eksamen, man skulle aflægge, før man kunne påbegynde de egentlige universitetsstudier. Den første var studentereksamen (examen artium). Anden eksamen bestod af filosofikum (examen philosophicum), der indtil 1971 var en obligatorisk prøve for alle, der ville studere på universitetet, og en sproglig prøve kaldet filologikum (examen philologicum). |
Fond | sum, mængde. |
Digte fra Rustiden | Frederik Carl Petit Digte fra Rus-Tiden, 1828. |
han flyttede længere op i Byen | da Carl Bagger i foråret 1828 flyttede fra Sorø til København boede han først hos sin farmor i Krystalgade nr. 59. Uoverensstemmelser de to imellem fik dog Bagger til at flytte til Nyhavn venstre Side nr. 12. | 148 |
en libauesk Avis | ikke identificeret. |
En Ting … fortræffelig Oversættelse | det nævnte tekststed er ikke lokaliseret. |
lod altsaa mit Digt trykke | Hans Gottsche Olsen lod »Det døende Barn« indrykke i Kjøbenhavns-Posten, nr. 76, 25. september 1827, ved siden af Schleys tyske oversættelse og udstyrede digtene med en forklarende note. |
Spillemand, spil paa Strænge | digtet »Gamle Melodier« med førstelinjen »Spillemand, spil paa Strænge«, 1831. |
den flyvende Post | Johan Ludvig Heibergs tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post udkom 1827-1827, 1830 og 1834-1837. |
Kong Salomon | Johan Ludvig Heiberg Kong Salomon og Jörgen Hattemager. Vaudeville, 1825. Opført første gang på Det Kgl. Teater 28. november 1825. |
blevet Publicums Yndling | Heibergs stykke blev med det samme en stor succes. I 1825 spilledes det ti gange, i 1826 seks. |
Aftenen … den rædselsfulde Time | »Aftenen (Et Træsnit)« og »Den rædselsfulde Time«, begge trykt første gang i Kjøbenhavns flyvende Post, nr. 66, 17. august 1827, under mærket »h – –«. |
Det døende Barn | trykt første gang i Kjøbenhavnsposten, nr. 77, 25. september 1827, under mærket »H – –«. |
Frøken Jette | Henriette Wulff. |
fløttede imidlertid ud paa Christianshavn | Müller flyttede efter moderens død 2. august 1827 sammen med sine brødre til Lille Torvegade nr. 132. |
silde | sent. | 149 |
Fodreise til Amager | Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829, 1829. |
Momenter | dele. |
Fru Swarts … er død | fru Schwartz’ veninde, Ane Kirstine Spendrup, døde 9. august 1827, og fem dage efter, 14. august, stod H.C. Andersens »Ved Mad. A. K. Spendrups Grav« i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, nr. 189, under mærket »C«; først tre dage efter, 17. august, stod to af H.C. Andersens digte i Kjøbenhavns flyvende Post. |
Liigvers | ligvers; digt / sang i anledning af en begravelse. Typisk et mindedigt over den afdøde. |
Madam S- | Ane Kirstine Spendrup. |
den Søn | Frands Julius Spendrup. |
to Smaavers | digtet består af tre, ikke to strofer. |
karrig(t) | meget sparsommelig, nærig. |
spandere | spendere. |
Øehlenschlæger var Rector | Adam Oehlenschläger var på dette tidspunkt ikke rektor, men dekan for Det Filosofiske Fakultet. |
Baggesen | ikke identificeret. Der har tilsyneladende ikke været en studerende med dette efternavn i 1828. |
Vaudeville | syngestykke med vægt på intrigen. Franskinspireret genre, der indførtes på Det Kgl. Teater af Johan Ludvig Heiberg i sidste halvdel af 1820’erne. |
Intriguen paa Moerskabs Theatret | Anton Ludvig Arnesens vaudeville, hvortil Ludvig Zinck komponerede musikken, blev først trykt i 1891 med titlen Intriguen ved Moerskabstheatret. Original Vaudeville i en Akt. I 1828 udkom dog Arierne af Intriguen ved Moerskabs-Theatret, original Vaudeville. Opført første gang på Det Kgl. Teater 10. maj 1828. | 150 |
som fik Non … fik Haud | 11. maj 1775 blev det indført, at man ved universitetseksaminer kunne opnå tre forskellige karakterer, hvor førstnævnte er højest: laud(abilis), haud (illaudabilis) og non (contemnendus). Opnåedes en af disse karakterer ikke, var man rejectus, afvist, dvs. dumpet. |
glimre | brillere. |
eaudecolone | eau de cologne; velduftende væske til at stænke på huden, bestående af alkohol, vand og æteriske olier. |
Udmærket godt | højeste karakter på ug-skalaen, der blev indført ved de lærde skoler i Danmark 7. november 1809. H.C. Andersen blev dog i denne situation bedømt efter en anden skala, hvor laud er højeste karakter. |
Ortographie | ortografi; retstavning. |
bly | tilbageholdende, genert. |
undseelig | beskeden, ydmyg. |
Auditoriet | større mængde tilhørere. |
det laae i | det skyldtes. |
Gestus | bevægelser. |
Endelig var Examen forbi | H.C. Andersen blev student 22. oktober 1828. |
jeg fik Haud til Hovedcharacteer | af de tolv eksamensfag fik H.C. Andersen haud (mellemste karakter) i de ti. Undtagelserne var latin, hvor han fik non (laveste karakter), og tysk, hvor han fik laud (højeste karakter). | 151 |
Rimedjævelen … Flyveposten | »Rime-Djævelen«, trykt første gang i Kjøbenhavns flyvende Post, 24. oktober 1828, to dage efter at H.C. Andersen blev student. |
Prøver af »Fodreisen« | »Pröver af et Skrift, betitlet: »Fodreise fra Holmens Canal til Øst-Pynten af Amager i Aarene 1828 og 1829««, trykt i seks dele i Kjøbenhavns flyvende Post, nr. 90-95, 14.-28. november 1828. |
Subskribent(er) | person, der forlods har tegnet sig for, dvs. forpligtet sig på at købe, en bestemt udgivelse. |
selv at være Forlægger | selv betale omkostningerne til bogens trykning. |
Reitsel | Carl Andreas Reitzel. |
andet Oplag | udkom 11. april 1829. |
en fordeelagtig Recension | den anonyme anmeldelse står i Dansk Litteratur-Tidende for 1829, nr. 1, s. 61 ff., 1829. |
Maanedskriftet … Indledning | trykt anonymt i Maanedsskrift for Litteratur, bd. 1, s. 165 ff., 1829. |
Guldberg i Odense skrev mig et Brev til | dateret 21. januar 1829 (BtA 322). |
Søndagsklæder | tøj, der bæres om søndagen, fint tøj. |
Professor Hauck … ondt om min Bog | Carsten Hauch skrev ikke offentligt om H.C. Andersens værk, men gennem familien Wulff, der også kende Hauch, er H.C. Andersen blevet bekendt med dennes kritiske indstilling. |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. |
hans nyelig udkomne »Don Juan« | Carsten Hauchs Don Juan udkom sammen med Gregorius den Syvende 29. december 1828. Værket bærer dog 1829 på titelbladet, idet det var almindelig brugt at fremdatere værker, der udkom kort før årsskiftet, for at bevare deres nyhedsværdi længst muligt. |
nogle smaa Udfald … »Fodreisen« | i 2. udgave af Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829, der udkom 11. april 1829, har H.C. Andersen tilføjet en ny slutning på bogens 4. kapitel (s. 35 ff.). Her fremstilles Hauch som en sort, tragisk hankat, der søger at efterligne Shakespeare og ødelægger gode forlæg. Da 3. udgave udkom 31. december 1839, var H.C. Andersen og Hauch blevet forligt og afsnittet om Hauch slettet igen. |
Eduard | Edvard Collin. |
pecuniære | pekuniære; økonomiske. |
Forbindlighed | forbindtlighed; venlighed, taknemmelighed. | 152 |
153 | |
vare færdige | var lige ved. |
anbragte Ord af Øehlenschlægers Stykker | ud over de ovennævnte indlån fra Axel og Valborg parodierer Kjærlighed paa Nicolai Taarn flere andre af Adam Oehlenschlägers dramaer, heriblandt Væringerne i Miklagard. Tragødie, der udkom som en del af Skuespil, 1827. I stykket stilles hovedpersonen Harald over for et valg mellem flere kvinder, hvad der får ham til at holde en monolog, der indledes med ordene: »Da Herkules paa Marken stod« (s. 210). Monologen parodieres i H.C. Andersens stykke i en scene, hvor Ellen skal vælge mellem at blive i tårnet eller flygte med sin elskede. Den tvivlrådige Ellen fremsiger derfor en lille monolog, der indledes med ordene: »Da Hercules paa Veien stod« (se denne udgaves bd. 10, s. 93). |
Pibe(r) | fløjtelignende blæseinstrument, som giver en skarp tone. |
Vulff(s) | Wullfs. |
Mad Vexschal | Anna Wexschall spillede rollen som Ellen, Oles datter, i premieren 25. april 1829. |
de første Roller | de vigtigste roller. |
den strænge Critik | Christian Nathan David, professor i statsøkonomi, gav stykket en hård anmeldelse i Maanedsskrift for Litteratur, bd. 1, s. 543 ff., 1829. |
nu fik Jomfru Wulff den | Ida Wulff spillede Ellen i vaudevillens sidste to opførsler, 19. og 22. maj 1829. |
Saissonens | sæsonens. |
tredie Gang | Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret. Heroisk Vaudeville i 1 Act blev opført for tredje og sidste gang 22. maj 1829. |
Capricio | capriccio; muntert musikstykke i fri form. |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. | 154 |
Molbeks Reise … om Møen | Christian Molbech Ungdomsvandringer i mit Fødeland, 1811. Omtalen af Møn findes s. 111 ff. |
jeg tog med Dampskibet derned | H.C. Andersen forlod København 30. juni 1829 om bord på dampskibet Caledonia. Et voldsomt uvejr på rejsen gjorde, at skibet først dagen efter kunne lægge til ved Koster på Møn. |
Dronningestolen | det højeste punkt på Møns Klint, 128 m over havet. |
de hvide Kridtbjerge paa Arkona | det 46 m høje forbjerg Arkona på den tyske halvø Wittow består overvejende af skrivekridt. |
en Søster til Frøken Tønderlund | Anna Helene Tønder Lund, gift Holst. |
en Præst | Peter Nicolai Møller Holst. |
Kongen | Frederik 6. besøgte Møn 2. juli 1829. |
Kong Valdemars Taarn | Gåsetårnet i Vordingborg. Tårnet blev opført ca. 1362 i den mur, som Valdemar 4. Atterdag anlagde omkring Vordingborg Slot. |
over Nestved til Slagelse | H.C. Andersen ankom til Næstved 3. juli 1829 og til Slagelse dagen efter. |
jeg kom til Odense | den 5. juli 1829. |
Bangs paa Nørager | herregården Nørager ved Tissø nord for Slagelse ejedes 1823-1837 af Claus Christian Bang, der var ven med familien Collin. |
Colins Sønner | Michael Gottlieb Birckner, Edvard og Theodor Collin. |
da Struense og Brandt henretedes | Johan Friedrich Struensee blev sammen med sin nærmeste medarbejder Enevold Brandt henrettet på Østre Fælled 28. april 1772. Struensee, der var den skizofrene Christian 7.s livlæge, havde i 1770’erne stor indflydelse på kongen og i tiden før sin død nærmest uindskrænket magt. Hans reformiver skaffede ham imidlertid mange fjender, og han blev styrtet fra magten natten mellem 16. og 17. januar 1772. Han blev dømt til døden for at have forgrebet sig på kongens magt og for at stå i forhold til dronning Caroline Mathilde. Brandt, der bl.a. fungerede som kongens sygevogter, blev dømt for at have været i slagsmål med kongen. |
Kobere | Kobberstik på plancher. |
Sidst i August kom jeg hjem | H.C. Andersen ankom til København 16. august 1829. |
bedste Characteer | laud(abilis). | 155 |
Thorlacius døer | Børge Thorlacius, dekan for Det Filosofiske Fakultet, døde 8. oktober 1829. |
maatte ansættes | måtte gå op den dato. |
Colins | Collins. |
vandt jeg mit Laudabelis | H.C. Andersen aflagde filologikum 21. oktober 1829 med 3 haud (næstbedste karakter) og 2 laud (bedste karakter). 14. november 1829 aflagde han filosofikum med 4 laud. Hovedkarakteren blev laud. |
Videnskab | fag, disciplin. |
Critici | kritikere. |
Eduard | Edvard Collin. |
Faderen Colin | Jonas Collin. |
Min Vertinde fløttede imidlertid … Store Kongens Gade | i oktober 1828 flyttede H.C. Andersens værtinde Kirstine Schwartz til Vingaardsstræde 129. H.C. Andersen flyttede ved denne lejlighed ind hos Charlotte Schrøder i Store Kongensgade nr. 33. Fru Schrøder, der var enke efter Friedrich Daniel Schrøder, boede da sammen med sin moder Lovise Sabine Westerberg. |
den bekjendte | ikke identificeret. | 156 |
et Bind »Digte« | Digte, udkom 2. januar 1830. |
en særdeles anbefalende Recension | Christian Molbech gav Digte en velvillig anmeldelse i Maanedsskrift for Litteratur, bd. 3, s. 162 ff., 1830. |
Recension | anmeldelse. |
sin »Babyloniske Taarnbygning« … Pjero | Carsten Hauch Den babyloniske Taarnbygning i Mignature. Et Forsøg i den Aristophaniske Comoedie, 1830. I stykket, der også rummer adskillige udfald mod Heiberg, siger Pjerrot, dvs. H.C. Andersen: »Jeg har bygt en Daarekistebygning paa det flade Land, / Jeg har vandret humoristisk paa min Fod til Dragøes Strand, / Jeg kan skrive Vaudeviller, uden Regler, uden Baand, / Jeg i Luft kan uden Grundvold flytte Taarnet med min Haand« (s. 47). |
Pjero | Pjerrot; enfoldig figur fra den italienske maskekomedie commedia dell’arte. |
en Replik igjen i Flyveposten … brænder dobbelt stærk | H.C. Andersens svar til Hauch findes i Kjøbenhavns flyvende Post, nr. 17, 8. februar 1830, og bærer titlen: »Til den babyloniske Taarnbygger i Miniature«. Digtet består af 10 strofer, hvor de af H.C. Andersen citerede er de afsluttende. |
liden | lille. |
af Marken slaaer | drive på flugt, gøre det af med. |
kives | skændes, indgå i en heftig ordstrid. |
Trætte(s) | kæmpe, stride. |
Hauck | Carsten Hauch. |
Øehlenschlæger | Oehlenschläger. |
svart | svaret. |
Tilfældet … os sammen | H.C. Andersen besøgte i sommeren 1832 Ingemann i Sorø og blev under opholdet inviteret hjem til Hauch, der som Ingemann var ansat ved Sorø Akademi. H.C. Andersen og Hauch fandt her hinanden, og H.C. Andersen kunne efterfølgende skrive til Edvard Collin: »vi bleve meget enige i vore poetiske Anskuelser, og jeg fandt ham meget vakker« (BEC 36). |
Antagonist | modstander. |
Licenciat(en) | licentiat; person, der har erhvervet sig licentiatgraden, en akademisk grad, der bl.a. gav lov til at forelæse ved universitetet. | 157 |
Hovmesterrere(n) | hovmesterere; irettesætte, tilrettevise. |
to Vaudeviller | Peter Tetens Hald er forfatter til de to anonymt udgivne vaudeviller Guldbryllupsfrierierne, original Vaudeville, 1828, opført første gang på Det Kgl. Teater 9. marts 1828, og Destillateuren eller De anonyme Elskere, original Vaudeville i to Acter, 1829, opført første gang på Det Kgl. Teater 21. december 1828. |
Recensent | anmelder. |
Fru Lessøe | Signe Læssøe. |
Min Søn … buk | første linje af Abrahamsons digt »Norma Morum, efter Tidernes Leilighed«. Trykt i Minerva, et Maanedsskrivt, februar, 1790. |
Manden | Niels Frederik Læssøe. |
Eduard | Edvard Collin. |
overtænkt | gennemtænkt. | 158 |
Faderen Collin | Jonas Collin. |
billigede | bifaldt, godkendte. |
Kjæltring(er) | keltring; omstrejfende person, som ernærer sig ved tiggeri eller et eller andet, oftest nedværdigende eller foragtet arbejde. Betegnelsen blev især brugt om de navnlig i Jylland tidligere omstrejfende natmandsfolk. |
Steen Blicker … i sine Noveller | Steen Steensen Blicher beskriver keltringerne flere steder, fx i novellen »Kjeltringliv«, trykt i Nordlyset. Et Maanedsskrivt, bd. 10, s. 410 ff., 1829. |
sidst i April | H.C. Andersen forlod København 31. maj 1830 om bord på dampskibet Dania. På grund af dårligt vejr nåede skibet først Århus næste dag kl. 6. |
Elmquist | Adolph Frederik Elmquist, udgiver og bogtrykker. Stod bl.a. bag tidsskriftet Nordlyset. Et Maanedsskrivt, der bl.a. rummer en række af Steen Steensen Blichers noveller. |
Guldberg | Julius Høegh-Guldberg. |
Jeg havde … mellem 8 og 9 | i 13. kapitel af Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 hedder det: »jeg er hjemme fra 8 til 9, men for Damer er jeg hjemme paa alle Tider« (se denne udgaves bd. 9, s. 256). |
bejae(r) | bekræfte, sige ja til |
Fanden havde … skrive | den første sætning i værket lyder: »Nytaars-Aften 1828 sad jeg ganske ene paa mit lille Værelse og saae ud over de sneebedækte Tage paa alle Nabohusene; da foer den onde Aand, som man kalder Satan, ind i mig, og indblæste mig den syndige Tanke at blive Forfatter« (se denne udgaves bd. 9, s. 166). |
paa et andet Sted … Tilværelse | afvisningen af Fandens eksistens forekommer i 4. kapitel og lyder: »jeg kan desværre ikke skyde mine Synder paa Fanden, eftersom jeg aldrig ret kan komme paa det klare med hans Nærværelse, – han er jo desuden slet ikke nødvendig (...) Der er intet Helvede, ingen Djævel« (se denne udgaves bd. 9, s. 188). |
Antikristen | Kristi modpol og fjende, som ifølge Det Nye Testamente skal komme i de sidste tider. Også brugt som betegnelse for kristendommens fjender. | 159 |
Comission | kommission; fuldmagt, bemyndigelse. |
opspundet | udtænkt. |
spadse | spøge. |
et virkeligt Brev | brevet, der findes i H.C. Andersens Hus i Odense, er dateret »Rifbjerg ved Rudkjøbing 30 Mai 1829«. |
fra Falster | Rasmus Hansens hjemsted, Rifbjerg, ligger på Langeland. |
det tusindeaarige Rige | bibelsk forestilling om et lykkeligt rige på jorden forud for dommedag. Ifølge Johannes’ Åbenbaring 20,1-6 skal Satan ved tidernes ende fængsles i 1000 år, mens Kristus og de troende hersker på Jorden. Herefter følger dommedag og skabelsen af en ny jord og himmel. |
sat sig | faldet til ro, aftaget. |
Vogn til Randers | turen foregik 4. juni 1829. |
Rørby | Martinus Rørbye. |
Ahl | al; hårdt, svært gennemtrængeligt, rødligt eller sort jordlag lige under jordoverfladen i hedeegne. |
Indigo | mørkeblå farve med violet tone. |
Frastand | afstand. |
Skylregn | kraftig regn. |
Sibensakker | oppakning, bagage. |
fort | af sted, videre. |
Nomade Liv | et omvandrende liv uden fast opholdssted i længere perioder af gangen. |
Geistligheden(s) | det kristne præsteskab, kirken. |
Schønheider(s) | Johan Franciscus Gottlieb Schønheyder. |
Asmildkloster | herregård ved Viborg. Oprindelig et kloster for nonner af Augustinerordenen beliggende i Asmild Kirkes nordfløj. Efter reformationen blev klostret omdannet til herregård. |
Hald … Indsøe | i dag navnet på en herregård beliggende sydvest for Viborg. Navnet har dog gennem tiden været knyttet til en række gårde og en borg, der alle har været beliggende i nærheden af den nuværende herregård. Muligvis gjaldt H.C. Andersens besøg det såkaldt tredje Hald – resterne af en bispeborg, der blev opført i 1528 – ved Hald Sø. |
Indsøe | stor, stillestående vandmasse i en naturlig fordybning i landskabet. | 160 |
Revuen over … Aarhuus | Frederik 6. inspicerede tropperne i Århus 14. juni 1830. Ifølge Aarhuus Stifts-Tidende, nr. 95, 15. juni 1830, forløb dagen således: »Mandag Formiddag holdtes Linie-Maneuvrering af samtlige Tropper under Hs. Majestæt Kongens høistegen Kommando, og derpaa General-Revúe, et imponerende Skuespil, som en utallig Mængde Mennesker, hidkomne fra alle Kanter, selv fra Provindsens fjerne Egne, forlystede sig ved at bivaane. Om Eftermiddagen behagede det Hs. Majestæt allernaadigst at lade Borgervæbningen passere Revúe for Sig paa Torvet«. |
Biskop Blok | Jens Bloch. |
destrai | distræt. |
et Brev | brevet er ikke lokaliseret. |
i Skanderborg | H.C. Andersen ankom sandsynligvis 14. juni. |
Søen … Søemandskunsten | ifølge traditionen skal Christian 4. som dreng have lært at sejle på Skanderborg Sø i et specialbygget skib. Informationen kendes dog kun fra én samtidig kilde, hofprædikant Laurits Jacobsens ligprædiken over Christian 4., og det er usikkert, om den er sand. |
Weyle | H.C. Andersen ankom til Vejle 15. eller 16. juni 1830. |
til Colding | H.C. Andersen ankom til Kolding 17. juni 1830. |
Iversens Enke | Kirstine Marie Iversen, enke efter Christian Henrik Iversen. |
Tolderlund | landstedet Marieshøj (Tolderlund) ved kanalen nord for Odense. Tolderlund betegnede tidligere et større landområde, der 13. december 1564 blev skænket Oluf Bager af Frederik 2. Efter Oluf Bagers død 1602 solgtes hans landområder, og den sidste, der ejede det oprindelige Tolderlund udelt, var forfatteren Elias Naur. Siden opsplittedes ejendommen og solgtes stykvist. Landstedet Marieshøj opførtes 1786 (ombygget 1802-1803) på disse jorder. |
Borg | Næsbyhoved Slot. Ødelagt i 1534 under Grevens Fejde og endelig nedrevet i 1764. |
halvsnees | ti. Betegnelsen blev tit brugt ved omtrentlige mængdeangivelser. |
Paa Herregaardene | H.C. Andersen besøgte 10.-14. juli 1830 Niels Hofman Bang på herregården Hofmansgave og 27. juli 1830 Vedel Simonsen på herregården Elvedgård. |
paa ubrændte Vinger | måske hentydning til den græske mytologis fortælling om Ikaros’ fald. Ikaros var sammen med sin far Daidalos blevet indespærret i Labyrinten i Knossos af kong Minos, og for at undslippe konstruerede Daidalos vinger af fjer og bivoks til Ikaros og sig selv. Ikaros kom i sit overmod for tæt på solen, hvorved voksen smeltede, og han faldt i havet. Der kan også hentydes til møllet, der sværmer om lyset. |
Grevens Feide | borgerkrigen 1534-1536, der, ud over at være en krig om Christian 2. eller 3.s ret til tronen efter Frederik 1.s død, også var borgernes og bøndernes krig mod adelen. Opkaldt efter grev Christoffer af Oldenburg, der var den tabende sides hærfører. |
Adres-Breve | spøgende benævnelse for anbefalingsbrev. Adressebrev betegner egentlig et brev, der indtil 1888 ofte fulgte pakker eller større forsendelser og indeholdt modtagerens adresse samt eventuelt diverse påtegninger. |
en Student | Christian Voigt. |
hans Fader | Laurits Peter Voigt. |
Smedevers | smædevers; vers, der omtaler sit emne hånligt og nedsættende. | 161 |
den uskyldige By | Faaborg. |
Min Afreise | H.C. Andersen kørte til Svendborg 1. august 1830. |
Fragtfoermænd | vognmænd, der fragter gods. |
jeg betalte meget dyrt | prisen for turen var 14 mark. |
Thorseng | ældre navn for øen Tåsinge, der er beliggende syd for Svendborg. |
den gamle Thelegraf-Bestyrer … Skolemester | Fedder Carstens havde i 1810 i Odense oprettet en drengeskole, hvis elever bl.a. talte H.C. Andersen. I perioden maj 1813-august 1814 var han ansat ved den optiske telegraf på Tåsinge. |
Kjøbsted | (dialekt) købstad. |
de fortræffelige Børn | Riborg, Frederikke, Christian, Johan Peter og Laura Voigt. |
samme Aften | 6. august 1830. | 163 |
Den ældste Datter | Riborg Voigt, der var et år yngre end H.C. Andersen. |
Snees | tyve. Betegnelsen blev tit brugt ved omtrentlige mængdeangivelser. |
Fodreise | Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829, 1829. |
Fortepjano | fortepiano; klaver. | 164 |
sildig | sent. |
Apothekerens Søn | Poul Jacob Bøving, søn af apoteker Joh. Georg Wilh. Bøving. |
Forstcandidat | person, der har bestået den afsluttende eksamen som skovbruger. |
Midler | penge, formue. |
en gammel Herregaard | Nakkebølle. Hovedgård beliggende 7 km øst for Faaborg. |
engagere | byde op til dans. |
udviklede | forklarede, udtrykte. |
frapant | frappant; slående, træffende. |
(forlod) Dem | dvs. dem. | 165 |
i halv tredie Dag | på to og en halv dag. |
Avis aux Lectrices | (fransk) meddelelse eller advarsel til læserinderne; trykt første gang i Kjøbenhavns flyvende Post, 1830. |
Graatveir | »Graat Veir«, trykt første gang i Kjøbenhavns-Posten, 1829. |
Søsteren | Frederikke eller Laura Voigt. |
Da jeg kom tilbage til Odense | H.C. Andersen ankom til Odense midt i august 1830. |
Hjertetyven | trykt første gang i Phantasier og Skizzer, 1831. |
Sprøiten | »Den nye Spröite«, trykt første gang i Phantasier og Skizzer, 1831. | 166 |
Udkomme | indtægt, der sikrer det nødvendige til livets ophold. |
i mit 25 Aar | H.C. Andersen var på daværende tidspunkt 26 år. |
tilbage til Kjøbenhavn | H.C. Andersen ankom fra Odense til København 29. august 1830. |
Gozzis Ravn, som Operatext | den italienske forfatter Carlo Gozzis Il Corvo (trykt i Opere del Co: Carlo Gozzi, 1772) blev oversat af Simon Meisling som Ravnen, et tragicomisk Eventyr i fem Acter og trykt i hans Italienske Maske-Comoedier af Carlo Gozzi, 1825. H.C. Andersen benyttede Meislings oversættelse, da han skrev sin operatekst. |
Harttmann | Johan Peter Emilius Hartmann. |
Sujet | motiv eller tema som underkastes kunstnerisk bearbejdning. |
en ny Digt-Samling | Phantasier og Skizzer, udkom 10. januar 1831. |
en ung Pige | muligvis Elisabeth Ploug. |
sin noget gamle Søster | muligvis Kirstine Ploug, der var 8 år ældre end Elisabeth. | 168 |
disse fire Linier … Lammermoor | de citerede vers findes II,2 i Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter, 1832. |
vorden | blevet. |
(svarede) De | dvs. de. |
Broderen | Christian Voigt. | 169 |
Uhlands Gedichte … Dichterlieben | H.C. Andersen sigter sandsynligvis til digtet »Sängerliebe« (sangerkærlighed) fra Ludwig Uhlands Gedichte, 1815. I digtet udtaler en række personer sig om kærlighed. |
overtyde | overbevise. |
den yngere Broder | Johan Peter Voigt. |
Reminisens | reminiscens; mindelse, svagt spor. |
Svindel | svimmel. |
Nygaard | gård ved Jagtvej nord for det gamle København, hvor familien Collin opholdt sig i sommeren 1832 og de følgende somre. |
tyede | søgte hen. | 170 |
slaaet | tændt. |
Faderen | Laurits Peter Voigt. |
den anden Søster | Frederikke Voigt. |
Jeg har det endnu | brevet er ikke lokaliseret. | 171 |
Formastelse | forvoven, utilbørlig handling. |
Parquettet | parkettet; de forreste rækker på gulvet i et teater. |
Christen og Christine | Eugène Scribe og Henri Dupin Michel et Christine, comédie-vaudeville, 1821 (dansk Christen og Christine. Dramatisk Idyl i een Act, 1830). Opført første gang på Det Kgl. Teater 28. maj 1833. |
den ædle Stanislaus | i stykket har Christine lovet sin hånd til soldaten Stanislaus, men da det bliver afsløret, at Christen elsker hende og hun ham, afstår Stanislaus fra Christines hånd og drager i krig. |
Hotel Royal | beliggende Ved Stranden 18. Bygningen, der indtil 1876 var et eksklusivt hotel, bærer stadig dette navn. Opført i 1796, formentlig af arkitekten Jørgen Heinrich Rawert, efter at den tidligere hotelbygning, der indtil 1755 hed Hotel Fortunen, gik til ved den store brand i 1795. |
Fru Lessøe | Signe Læssøe. | 172 |
De to Dage | Jean-Nicolas Bouilly Les Deux Journées, comédie lyrique en 3 actes, 1800, med musik af Luigi Cherubini (dansk De to Dage eller Flygtningerne. Syngestykke i tre Acter, 1802). Opført første gang på Det Kgl. Teater 14. april 1803. I sæsonen 1830-1831 gik det kun en gang, 8. november 1830. |
Christian | Christian Voigt. |
sorrigfuld | sorgfuld. |
»Phantasier og Skizzer« kom imidlertid ud | udkom 10. januar 1831. | 173 |
de (helst ønsker) | dvs. De. Her og i det følgende veksles der mellem de/deres og det korrekte De/Deres. |
betage | frarøve. |
Cabinetsstykker | kabinetsstykker; billeder i kabinetsformat, dvs. lille format. |
Livet en Drøm | trykt i første gang Phantasier og Skizzer; om titlen se denne udgaves bd. 7, s. 277. |
Selvskuffelse | selvbedrag, illusion. |
Phantomer | fantomer; fantasier, drømmebilleder. |
grundet | begrundet. | 175 |
fornemlig | i særlig grad. |
Maleriet fra Jyllands Vestkyst | »Malerie fra Jyllands Vestkyst«, 1830. |
Hjertesuk | følelsesfuldt udtryk for sorg. |
Sphærernes harmoniske Musik | ældre forestilling om at planeterne ved deres bevægelser fremkalder en kosmisk koncert. Kendes fra Pythagoras fra Samos’ lære. |
Spadsen med den latinske Grammatik | »Den skjönne Grammatica, eller: Badens latinske Grammatik (Skizzeret, som en rørende, claurensk Novelle)«; »claurensk« hentyder til de platte og sentimentale historier af den tyske forfatter Heinrich Clauren (pseudonym for Karl Gottlob Samuel Heun). |
Fragmenter | ufærdige dele af en større sammenhæng. |
den nye Gjenganger … over Ideen | hentydning til Henrik Hertz’ anonymt udgivne Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis, 1830, hvor han tilslutter sig Johan Ludvig Heibergs krav om en digtning, der vægter formen højest. Gjenganger-Breve foregiver at være skrevet af Jens Baggesen (død 1826), der i 1807 udsendte Giengangeren og han selv eller Baggesen over Baggesen. Hertz hævede først sin anonymitet i 1832. |
Tiecks Alfer | Ludwig Tiecks eventyrfortælling »Die Elfen«, trykt i Phantasus. Eine Sammlung von Mährchen, Erzählungen, Schauspielen und Novellen, bd. 1, 1812 (dansk »Alferne«, trykt i Eventyr af forskiellige Digtere, bd. 1, 1816). |