Der tit i Hjertet Tanker boe,

Som ej vi Læben tør betroe!

Hvad Hjertet her sig klynger til,

Det lægges snart i Kiste,

Selv Venskab er et Gaadespil,

Hvor Traaden let kan briste!

Den bedste Drøm dog Hjertet veed,

Det Drømmen er om Kjerlighed,

Den skal man drømme jo som ung,

Hvert Hjerte til den trænger,

Den er saa smuk og dog saa tung.

Ja til den Hjertet sprænger.

Døer Hjertet, da er Livet slukt

Men Troskab – Troskab er saa smukt

– Er den et Sagn der er forbi?

En Skat man ei kan hæve?

Den nævnes jo i Poesie,

Saa maae den dog vist leve!