Hollænderen og Dansken, Gud dem signe!

For Dem blev Havet »Vei til Roes og Magt.«

I Daad og Hjerte de hinanden ligne,

Og let og snart da sluttes Hjertets Pagt.

▶Hollændere forvandlede til Have

Den danske Ö Amager◀, og fra den

Gav i vor Tid et Hjerte Hjerte-Gave,

Og Holland gav en Hjerte-Skat igjen.

I mindes Dagen! – Tid er gaaet siden,

Med Alvors Uger og med glade Aar,

De fem og tyve Vingeslag af Tiden

Der flyver frem mod Evighedens Vaar.

I holdt hinanden fast i begge Hænder,

I Kjerlighed i Prövelse og Troe,

Vorherre altid da sit Solskin sender,

Og Minderne heelt ind i Himlen groe.

De lyse frem i Dag i Alvors Tanker

Sölvbryllups Dag har Mindernes Musik.

Löft Dig vor Sang! saa festligt Hjertet banker

Og jubler Skaalen efter gammel Skik;

Hil Brud og Brudgom! hil de altid Unge!

I Kjerlighed er Hjertet ungt hver Dag,

Om fem og tyve Aar Guldbryllup runge

I Hurra under dansk og hollandsk Flag.