Passions-Sang, som Pifferarifløjtespillere, sækkepibeblæsere. i Rom synge den, under Fastetidenden tid, hvor man fastede; fra askeonsdag indtil påske.
Da jeg
Trængte Blodet frem som Vande,
Stod i Draaber paa min Pande,
Det i Strømme flød for Dig.
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Da de bandt mig fast til Søilen,
Sloge mig med
Saa der fremsprang blodigt Mærke,
Jeg taalmodig led for Dig.
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Da jeg spottet blev som Konge,
Stod til Haan og til Vanære,
Maatte Tornekronen bære,
Al min Tanke var hos Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Udskjældt, dømt til Skjændsels-Døden,
Medens Tornekrandsen saared’,
Korsets Byrde jeg har baaret,
Gaaet Dødens Gang for Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Da paa Korsets Træ jeg hængte,
Naglet gjennem Been og Hænder,
Leed en Qval, ei Verden kjender,
Vilde jeg jo døe for Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Spydet jog’ de i min Side,
Og fra den udstrømmed’ Vandet,
Dødens Tegn. Var det vel andet?
Livets Tegn det var for Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Ei Du saae de dybe
Kjær Du var mig, meer end Livet.
Jeg mit Blod for Dig har givet!
Intet var for stort for Dig.
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Kunde jeg vel give mere?
Jeg mig hengav uden Dvælen,
Jeg for Dig udaanded’ Sjælen,
Al min Kjærlighed var Dig.
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Født og baaren af Maria,
Jeg din
Brydes Legemet for Dig
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Naar jeg, som
Selv mig hengav her paa Jorden,
Hist jeg Livets Sum er
Hist jeg Lønnen er for Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!
Tænkte jeg i Døden paa Dig,
Skulde jeg da ville mindre
I min Himmel Dig erindre?
Verdens Hersker mindes Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!