En Suppe kogt paa de homerske Helte;

(Hver Bolle er en Knös med Sværd ved Belte)

Et Sörgespil halv stegt og halv i Blod,

Fortællinger af Spiess, som Peberod.

Et Stykke Flesk af Hamlet, kogt med Ærter,

Og som Desert, det sidste Suk af Werther.

Lidt Blomster Nyn, Nordlys og Sphære-Klang,

Æg Reisers Höne gav da Blasen sprang. –

Vand faaer man frit, det bedste som man haver

I Ugeblade og i Nytaarsgaver.

Fransk Suppe kogt paa en pindarsk Pæan,

Lidt Pærevælling af en nye Roman.

Den hjerte Leonore og Leander,

En Kaalskaal god mod Elskovs Salamander.

Boeuf af en Recensent med pebret Kraft,

Lidt Pressesylt af Falstaf og af Saft.

Et Hexameter gjort i Carbonade;

Tre Aphorismer stödt til Marmolade;

Et Hjerte-Suk i Vers, som ei forstaaes,

Naiviteten stegt, som Mortens-Gaas.

Den lille Peder, Natas, Galgemanden,

Id est, en tydsk Ragou paa selve Fanden.

Agnete og Undine, Fiske-Mad,

Istedet for lidt Grönt, et Rosenblad.

En Kage söd, der smelte vil i Munden,

Af Lafontaine lavet og opfunden;

En Dame-Viin af Hofmann destilert,

Der nok saa fiint gjör Hovedet forkjert;

To Sölver-Vinger, friske, himmelsöde,

Kogt hen i Roser og i Morgenröde.

En Smertens Piil med Södt, – Vers af Petrarc;

Ni Flasker Aand af Schillers Jeanne d’arc.