Poetisk Spiseseddel
En Suppe kogt paa de
(Hver Bolle er en Knös med Sværd ved Belte)
Et
Fortællinger af
Et Stykke Flesk af
Og som Desert, det sidste Suk af
Lidt
Æg
Vand faaer man frit, det bedste som man haver
I Ugeblade og i
Fransk Suppe kogt paa en
Lidt Pærevælling af en nye Roman.
Den
En Kaalskaal god mod
Lidt
Et
Tre
Et
Naiviteten stegt, som Mortens-Gaas.
Istedet for lidt Grönt, et Rosenblad.
En Kage söd, der smelte vil i Munden,
Af
En
Der nok saa fiint gjör Hovedet forkjert;
To Sölver-Vinger, friske, himmelsöde,
Kogt hen i Roser og i Morgenröde.
En Smertens Piil med Södt, – Vers af
Ni Flasker Aand af
# Poetisk Spiseseddel
Først kendte tryk i Scandinavisk Nytaarsgave for Aaret 1828, januar 1828, under mærket »H – –«. BFN 18
49 | |
Aude sapere | (latin, egentlig sapere aude) hav mod til at bruge din forstand; citat fra Horats Epistler I,2,40, som blev gjort berømt af Kant i Was ist Aufklärung?, 1784 (dansk Hvad er Oplysning?, 1797), hvori han skriver: »Sapere aude! Habe Mut dich deines eigenen Verstandes zu bedienen! ist also der Wahlspruch der Aufklärung« (tysk) Sapere aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog. |
homerske | jf. Homer, ifølge traditionen forfatter til de oldgræske eposer Iliaden og Odysseen. |
Sörgespil | (af tysk Trauerspiel) en borgerlig, følsom (ofte sentimental) variant af tragedien, yndet i 1700-tallets sidste del og 1800-tallets første halvdel. |
Spiess | den tyske forfatter C.H. Spieß var især kendt for sine uhyggelige røver- og ridderromaner. |
Hamlet | Shakespeare Hamlet. Prince of Denmark, 1600-1601 (dansk Hamlet, Prinz af Dannemark, 1777). |
Werther | titelfigur i Goethes roman Die Leiden des jungen Werthers, 1774 (dansk Den unge Werthers Lidelser, 1820). |
(Blomster) Nyn | nynnen. |
Sphære-Klang | meget smukke toner, der ifølge ældre forestillinger var frembragt af himmellegemernes bevægelser, men som ikke var hørlige for mennesker. |
Reisers … sprang | jf. C.F. Reiser Historiske-Beskrivelsse over den Mærkværdige og meget fyrgterlige store Ildebrand 1728, 1784, hvori det på s. 37-44 omtales, hvordan Blasen, et hus på hjørnet af Gammeltorv og Nørregade i København, blev sprængt i luften i et forsøg på at standse ildens fremgang. |
Nytaarsgaver | årlige litterære antologier, der udkom ved nytårstid, typisk indeholdende mindre tekster som digte, noveller e.l. |
pindarsk | jf. den græske forfatter Pindar. |
Pæan | paian; religiøs sejrssang el. hymne, især til Apollon. |
hjerte | kære. |
Leonore og Leander | det unge elskende par i flere af Holbergs komedier, fx Den Stundesløse, 1731. |
Elskovs Salamander | elskovs ild, flammende begær el. lidenskab; salamanderen er ifølge folketroen et væsen, som bor i elementet ild. |
Boeuf | bøf. |
Recensent | kritiker, anmelder. |
Pressesylt | pressesylte; presset grisesylte. |
Falstaf | Sir John Falstaff, Henrik IV’s tykke kammerat i Shakespeare King Henry IV, 1596-1598 (dansk Kong Henrik den Fjerde, 1815), og hovedperson i The Merry Wives of Windsor, 1597-1598 (dansk De muntre Koner i Windsor, 1830). |
Saft | person i Oehlenschlägers Sovedrikken, 1808, med musik af C.E.F. Weyse; opført første gang på Det Kgl. Teater 1809. |
Hexameter | heksameter; et seksfodet versemål, der i reglen består af seks daktyler (på græsk: en lang og to korte stavelser, på dansk: en trykstærk og to tryksvage stavelser), fremherskende i antikken og anvendes fx af Homer; genoptages i romantikken af bl.a. Oehlenschläger. |
Carbonade | karbonade, stegt kødskive med ben. |
Aphorismer | kort, præcis og fyndig formulering af en (filosofisk el. moraliserende) tanke, fremsat uden argumentation; oprindelig antik litterær genre. |
Hjerte-Suk | måske hentydning til Thomas Kingo »Hjerte-Suk« fra Aandelige Siunge-Koors Første Part, 1674. |
Den lille Peder | C.H. Spieß’s Das Petermännchen, 1791 (dansk Den lille Peter. En Spøgelse-Historie fra det trettende Aarhundrede, 1796). |
Natas | Satan stavet bagfra. |
Galgemanden | hentydning til den tyske forfatter F. de la M. Fouqués eventyr »Das Galgenmännlein«, 1810 (dansk oversættelse i Oehlenschläger Eventyr af forskiellige Digtere, bind 1, 1816). |
Id est | (latin) det vil sige. |
Ragou | ragout, gryderet. |
Agnete | hovedskikkelse i folkevisen »Agnete og Havmanden«. Aktualiseret af Jens Baggesen i digtet »Agnete fra Holmegaard« fra Nyeste blandede Digte, 1808, og siden brugt af H.C. Andersen selv i det dramatiske digt Agnete og Havmanden, 1834 (BFN 250). |
Undine | Fouqués eventyrnovelle fra 1811 om et kvindeligt havvæsen (dansk oversættelse i Oehlenschläger Eventyr af forskiellige Digtere, bind 1, 1816). |
Lafontaine | tysk populærforfatter især kendt for sine sentimentale romaner. |
Dame-Viin … Hofmann | den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann mentes at drikke krydret vin for at pirre fantasien og stoppede efter sigende ikke drikkeriet, før hallucinationerne fremkaldte de mest fantastiske historier. |
Petrarc | den italienske humanist og forfatter F. Petrarca, især kendt for sine kærlighedsdigte, der inspirerede til den senere forfinede kærlighedslyrik (petrarkismen). |
Schillers Jeanne d’arc | tragedien Die Jungfrau von Orleans, 1801 (dansk Johanna d’Arc Orleans Mø, 1813). |