H.C. Andersen

Poetisk Spiseseddel

Aude sapere

En Suppe kogt paa de homerske Helte;

(Hver Bolle er en Knös med Sværd ved Belte)

Et Sörgespil halv stegt og halv i Blod,

Fortællinger af Spiess, som Peberod.

Et Stykke Flesk af Hamlet, kogt med Ærter,

Og som Desert, det sidste Suk af Werther.

Lidt Blomster Nyn, Nordlys og Sphære-Klang,

Æg Reisers Höne gav da Blasen sprang. –

Vand faaer man frit, det bedste som man haver

I Ugeblade og i Nytaarsgaver.

Fransk Suppe kogt paa en pindarsk Pæan,

Lidt Pærevælling af en nye Roman.

Den hjerte Leonore og Leander,

En Kaalskaal god mod Elskovs Salamander.

Boeuf af en Recensent med pebret Kraft,

Lidt Pressesylt af Falstaf og af Saft.

Et Hexameter gjort i Carbonade;

Tre Aphorismer stödt til Marmolade;

Et Hjerte-Suk i Vers, som ei forstaaes,

Naiviteten stegt, som Mortens-Gaas.

Den lille Peder, Natas, Galgemanden,

Id est, en tydsk Ragou paa selve Fanden.

Agnete og Undine, Fiske-Mad,

Istedet for lidt Grönt, et Rosenblad.

En Kage söd, der smelte vil i Munden,

Af Lafontaine lavet og opfunden;

En Dame-Viin af Hofmann destilert,

Der nok saa fiint gjör Hovedet forkjert;

To Sölver-Vinger, friske, himmelsöde,

Kogt hen i Roser og i Morgenröde.

En Smertens Piil med Södt, – Vers af Petrarc;

Ni Flasker Aand af Schillers Jeanne d’arc.

# Poetisk Spiseseddel

Først kendte tryk i Scandinavisk Nytaarsgave for Aaret 1828, januar 1828, under mærket »H – –«. BFN 18

49
Aude sapere(latin, egentlig sapere aude) hav mod til at bruge din forstand; citat fra Horats Epistler I,2,40, som blev gjort berømt af Kant i Was ist Aufklärung?, 1784 (dansk Hvad er Oplysning?, 1797), hvori han skriver: »Sapere aude! Habe Mut dich deines eigenen Verstandes zu bedienen! ist also der Wahlspruch der Aufklärung« (tysk) Sapere aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog.
homerskejf. Homer, ifølge traditionen forfatter til de oldgræske eposer Iliaden og Odysseen.
Sörgespil(af tysk Trauerspiel) en borgerlig, følsom (ofte sentimental) variant af tragedien, yndet i 1700-tallets sidste del og 1800-tallets første halvdel.
Spiessden tyske forfatter C.H. Spieß var især kendt for sine uhyggelige røver- og ridderromaner.
HamletShakespeare Hamlet. Prince of Denmark, 1600-1601 (dansk Hamlet, Prinz af Dannemark, 1777).
Werthertitelfigur i Goethes roman Die Leiden des jungen Werthers, 1774 (dansk Den unge Werthers Lidelser, 1820).
(Blomster) Nynnynnen.
Sphære-Klangmeget smukke toner, der ifølge ældre forestillinger var frembragt af himmellegemernes bevægelser, men som ikke var hørlige for mennesker.
Reisers … sprangjf. C.F. Reiser Historiske-Beskrivelsse over den Mærkværdige og meget fyrgterlige store Ildebrand 1728, 1784, hvori det på s. 37-44 omtales, hvordan Blasen, et hus på hjørnet af Gammeltorv og Nørregade i København, blev sprængt i luften i et forsøg på at standse ildens fremgang.
Nytaarsgaverårlige litterære antologier, der udkom ved nytårstid, typisk indeholdende mindre tekster som digte, noveller e.l.
pindarskjf. den græske forfatter Pindar.
Pæanpaian; religiøs sejrssang el. hymne, især til Apollon.
hjertekære.
Leonore og Leanderdet unge elskende par i flere af Holbergs komedier, fx Den Stundesløse, 1731.
Elskovs Salamanderelskovs ild, flammende begær el. lidenskab; salamanderen er ifølge folketroen et væsen, som bor i elementet ild.
Boeufbøf.
Recensentkritiker, anmelder.
Pressesyltpressesylte; presset grisesylte.
FalstafSir John Falstaff, Henrik IV’s tykke kammerat i Shakespeare King Henry IV, 1596-1598 (dansk Kong Henrik den Fjerde, 1815), og hovedperson i The Merry Wives of Windsor, 1597-1598 (dansk De muntre Koner i Windsor, 1830).
Saftperson i Oehlenschlägers Sovedrikken, 1808, med musik af C.E.F. Weyse; opført første gang på Det Kgl. Teater 1809.
Hexameterheksameter; et seksfodet versemål, der i reglen består af seks daktyler (på græsk: en lang og to korte stavelser, på dansk: en trykstærk og to tryksvage stavelser), fremherskende i antikken og anvendes fx af Homer; genoptages i romantikken af bl.a. Oehlenschläger.
Carbonadekarbonade, stegt kødskive med ben.
Aphorismerkort, præcis og fyndig formulering af en (filosofisk el. moraliserende) tanke, fremsat uden argumentation; oprindelig antik litterær genre.
Hjerte-Sukmåske hentydning til Thomas Kingo »Hjerte-Suk« fra Aandelige Siunge-Koors Første Part, 1674.
Den lille PederC.H. Spieß’s Das Petermännchen, 1791 (dansk Den lille Peter. En Spøgelse-Historie fra det trettende Aarhundrede, 1796).
NatasSatan stavet bagfra.
Galgemandenhentydning til den tyske forfatter F. de la M. Fouqués eventyr »Das Galgenmännlein«, 1810 (dansk oversættelse i Oehlenschläger Eventyr af forskiellige Digtere, bind 1, 1816).
Id est(latin) det vil sige.
Ragouragout, gryderet.
Agnetehovedskikkelse i folkevisen »Agnete og Havmanden«. Aktualiseret af Jens Baggesen i digtet »Agnete fra Holmegaard« fra Nyeste blandede Digte, 1808, og siden brugt af H.C. Andersen selv i det dramatiske digt Agnete og Havmanden, 1834 (BFN 250).
UndineFouqués eventyrnovelle fra 1811 om et kvindeligt havvæsen (dansk oversættelse i Oehlenschläger Eventyr af forskiellige Digtere, bind 1, 1816).
Lafontainetysk populærforfatter især kendt for sine sentimentale romaner.
Dame-Viin … Hofmannden tyske forfatter E.T.A. Hoffmann mentes at drikke krydret vin for at pirre fantasien og stoppede efter sigende ikke drikkeriet, før hallucinationerne fremkaldte de mest fantastiske historier.
Petrarcden italienske humanist og forfatter F. Petrarca, især kendt for sine kærlighedsdigte, der inspirerede til den senere forfinede kærlighedslyrik (petrarkismen).
Schillers Jeanne d’arctragedien Die Jungfrau von Orleans, 1801 (dansk Johanna d’Arc Orleans Mø, 1813).

Del

[Sassy_Social_Share]