Program

Det er Carnevale! – – I Kjøbenhavn

Det kaldes at løbe til Fastelavn,

Slaae Katten af Tønden og bide til Bolle,

I Byen og udenfor Byens Volde.

Man stikker til Straamand, man knuser en Potte,

Slaaer Gjækken løs, er aldeles den Flotte.

Iaften er Festen privat og lille,

Derfor tør Ingen den Tause spille,

Nei, Hver, som kommer paa dette Sted,

Maa komme med Liv og med Lystighed,

Det er den bedste, skummende Viin,

Til Klang af Fløite og Violin. –

Paa Tonernes Strøm hver Grille jo døer,

Da raade alene det gode Humeur,

Det slaaer af Tønde Alt, hvad der piner,

Hver Sorg bliver søde Appelsiner,

Og Den, som slaaer rigtigt Tønden i Qvas,

Faaer strax en Gevinst, som er ikke Fjas.

De skal da ogsaa til Straamanden stikke

Og faae en Gevinst, men jeg nævner den ikke;

Herpaa promenere de Alle lidt

Og komme da snart ind i Dandsetrit.

Den Dands gaaer livlig og let gjennem Lunden

Med Smiil i Øiet og Smiil om Munden!

Erindringen selv er Aftenens Gjæst

Og kalder i Minde en Hjertets Fest,

En af de kjæreste, Huset har.

Velsignet den sextende Februar!

Og Glæden voxer i Stuer og Sale.

– Ja, det er Program til vort Carnevale!