Saa mangen Nat jeg hen til Vinduet gik
Saa mangen Nat jeg hen til Vinduet gik
Og saae hvor
Hen over Søen fløi de Længsels Blik,
Den mit og mine Børns det bedste eied’;
Hans Grav det var, jeg saae, men vidste ei,
Nu Tiden ridser Vished i mit Hjerte.
Dansk, trofast var Din Sjel, som stolt Din Vei,
Sov sødt, vi sees, hvor Livet ei har Smerte.
Saa mangen Nat jeg hen til Vinduet gik
Først kendte tryk i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger (Adresseavisen), nr. 255, 24. oktober 1834, i forlængelse af en dødsannonce over »Skibscapitain Niels Larsen«, ægtefælle til Karen Sophie Larsen, hos hvem H.C. Andersen i Nyhavn 280 (det nuværende nr. 20) var logerende fra 1834 til 1838; under digtet står der: »Kjøbenhavn, den 23de October, 1834. / Karen Sophie Larsen, / fød Kiøller, / paa egne og Børns Vegne«. BFN 253
| 478 | |
| Fløien | vejrhanen. |