Sang

For Lunet og det Skjønne

Lad Sangen bruse frem!

Bouquetter friske, grønne,

Og Krandse bringes dem!

Nu har vi Carnevale,

Syng dandsende dit Qvad,

I Nat er kun een Tale:

»Slaa Gjækken løs, vær glad!«

Tænk Dig, om hele Jorden

Humeuret holde Fest,

Og husk saa paa, i Norden

Er det ei fremmed Gjæst;

I Grønland selv det gives,

Og til os Holberg kom,

I Norden Lunet trives,

Og Skjønhed – see rundt om!

Her svæve de saa glade,

Skjønheden, Lunet nær,

Hvad er en Maskerade,

Naar ei de to er der!

Og hvad er hele Livet

Foruden deres Magt?

Dem være Krandsen givet,

Dem være Sangen bragt!

Os Lunet laaner Vinger,

Og Skjønhed Fest-Behag!

Hør, i Musiken klinger

Høit Glædens Pulseslag.

Det Opraab er til Dandsen,

Det bruser gjennem Hal:

Skjønhed og Lune Krandsen,

De gjør vort Carneval!