H.C. Andersen

Sang af »Ole Lukøie«

Hvor Skoven dog er frisk og stor,

Kukkuk, kukkuk, faldera,

Skovmærker der, og Jordbær groer,

Kukkuk, kukkuk, faldera,

I Træets Bark er Mærke sat,

Der fik jeg Kys en maanklar Nat,

Kukkuk, faldera, kukkuk!

I Maaneskin er smukt at gaae,

Kukkuk, kukkuk, faldera,

I Skov ved Solskin ligesaa,

Kukkuk, kukkuk, faldera.

Af Kukkeren jeg vide faaer,

Hvormange Kys og Leveaar,

Kukkuk, faldera, kukkuk.

Gjør ikke Verden Dig for tung,

Kukkuk, kukkuk, faldera,

Husk paa Du er kun eengang ung,

Kukkuk, kukkuk, faldera,

Skovmærker groer og Jordbær groer,

Og Kukkeren veed naar og hvor,

Kukkuk, faldera, kukkuk!

Sang af »Ole Lukøie«

Først kendte tryk: del af Ole Lukøie. Eventyr-Comedie i tre Acter, opført første gang i Casino 1. marts 1850 og udkom ugen efter, 8. marts (BFN 564). Optaget som selvstændigt digt i skillingstrykket Et Hurra for min Pige. Til Melodie: Soldatens Sang om Generalerne. Og: Kukkuk af Eventyr-Comedien »Ole Lukøie«, 1852. Uden BFN. Sidstnævnte udgave følges her.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

199,22kukkuk! < kukkuk
199
Kukkerengøgen.
naarhvornår.

Del

[Sassy_Social_Share]