H.C. Andersen

Sang afsjunget ved Deres kongelige Høiheder Prinds Christians og Prindsesse Caroline Amalies Møde paa Gisselfeldt den 30 August 1839

Mel. Hr. Peder kasted’ Runer over Spange.

Nu er det Høst, nu er det Vandre-Tiden,

Nu flyver Storken bort til Pyramiden;

Her Farvepragten svinder,

Snart Skyen ryster Snee,

Men da i skjønne Minder

Det Svundne vi gjensee.

Fyrste-Par! I mindes Sommer-Glandsen,

Gisselfeldt staaer med som Blomst i Krandsen,

Gisselfeldt!

Fyrstinde! Du med Tanken gjæster Øen,

Seer Hjemmet, Dine Kjære hist bag Søen,

Der hvor Din Vugge gynged’,

Hvor Englen hos Dig stod,

Hans Arm da fast omslynged’

En Søster, skjøn og god.

Uskylds Smaae steeg ned til Fyrstens Datter,

Uskylds Smaae paa Jord Du søger atter,

Uskylds Smaae!

Vi veed, o Prinds! at Gisselfeldt gjenkommer

I Minde hos Dig skjønnest denne Sommer,

Thi her var Eders Møde,

Her samledes I fro,

Trofaste Hjerter bøde

Velkommen Eder To.

Snillets Ven! Hjerternes Fyrstinde!

Gjennem Aar den Dag i Dag vi minde,

Gjennem Aar!

Sang afsjunget ved Deres kongelige Høiheder Prinds Christians og Prindsesse Caroline Amalies Møde paa Gisselfeldt den 30 August 1839

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1839, bind 3, 36. hæfte, 8. september 1839. BFN 348

561
Prinds Christian(s)den senere kong Christian 8.
GisselfeldtGisselfeld; herregård ved Haslev på Sjælland.
30 August 1839H.C. Andersen opholdt sig i slutningen af august 1839 hos baron Hendrik Stampe på Nysø gods ved Præstø; 30. august deltog han i en middag til ære for prins Christian og dennes kone, Caroline Amalie, på herregården Gisselfeld ved Haslev.
Hr. Peder kasted’ Runer over Spangesang fra H. Hertz’ tragedie Svend Dyrings Huus, I,8, 1837, med musik af H. Rung.
Snilletsklogskabens, dygtighedens.

Del

[Sassy_Social_Share]