Sang for de danske Kunstnere
Eet er der, Eet, som ei forgaaer;
Det fylde vore Tanker!
Det staaer, saalænge Verden staaer,
Og her et Hjerte banker!
Hvorefter Alting higer,
Det Aftryk af Guds Kiærlighed
I alle Livsens Riger.
Ved Farver og ved Meiselslag
Det Skiønne give Møde!
I Kunst, den klare Solskins Dag,
Fremad fra Morgenrøde!
Hvor
Vil Aandens Liv sig røre;
Skytsenglen os kan føre!
Er der paa Søens Bund nedlagt
Et Frø, – det Intet holder!
Det spirer, trænger frem med Magt,
Og engang Blomst udfolder!
Hvad godt og herligt er, vil groe,
Det bryder Skal og
Med Barnesind vi paa det tro
Og Gud er i den Tanke.
Det er ei om, hvor Vuggen gik,
Men om vort Snilles Stade;
Fra Lille Grønnegade
Det Skiønne Seiren i sig veed,
Men Gud alene Æren!
Det Skiønne, al vor Kiærlighed,
Vort Liv, vor hele Væren!
Henvis til værket
H.C. Andersen: Sang for de danske Kunstnere. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.