Sang i Kirken ved Niels W. Gades og Sophie Hartmanns Bryllup
Bruus Orgel, Du, som har forenet
De tvende Slægter, adlydt hver!
Et Scepter over Toners Hær
Og Livets bedste Perle skjænker:
En trofast, kjærlig, aandfuld Viv!
Til Jorden ned sig Himlen sænker,
Bruus Orgel, bruus om Lykkens
Bruus høit, Du har Erindrings Stemme,
En Sum af Minder her hun vandt,
Guds Huus herinde er det Hjemme,
Hvor Livets Alvor stor oprandt,
Fra Daabens Pagt til Altarbordet,
Og
Bruus Minder, stærkere end Ordet,
En Hymne for den unge Brud!
Snart er det Vaar, og Maien smykker
Til Brudesal selv Skovens Hæk,
Og i hver Knop Forhaabning bygger,
Saa ungdomsfrisk, saa ungdomskjæk!
Men deiligst dog i Hjertets Gjemme
Hos Brud og Brudgom er det Vaar;
Bruus Orgel høit med
Det Samliv, som for dem opgaaer!
Henvis til værket
H.C. Andersen: Sang i Kirken ved Niels W. Gades og Sophie Hartmanns Bryllup. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.