H.C. Andersen

Sang til en langelandsk Melodi

Hun mig har glemt! Min Sorg hun ei see!

Ung Elskovs Död gjör Hjertet saa Vee!

Jeg vil gaae min lystige Gang,

Solen skinner jo Dagen lang,

Droslen flöiter sin Sang.

Hun mig har glemt! Min Sorg hun ei see!

Ung Elskovs Död gjör Hjertet saa Vee!

Vinden bærer fra Hjemmets Ö

Ud, derud, paa den aabne Sö,

Alle Griller skal döe!

Hun mig har glemt! Min Sorg hun ei see!

Ung Elskovs Död gjör Hjertet saa Vee!

Nye Lande jeg snart skal see,

Öiet græd, men nu skal det lee,

Selv om Hjertet har Vee!

Hun mig har glemt! Min Sorg hun ei see!

Ung Elskovs Död gjör Hjertet saa Vee!

Solen skinner jo Dagen lang,

Maanen taus gaaer sin gamle Gang,

Hjertets Sorg bliver Sang.

Sang til en langelandsk Melodi

Først kendte tryk i lejlighedstrykket Det skandinaviske Selskabs Concert i Casino den 8de Mai 1850. Uden BFN. (BFN 659 henviser til et senere optryk fra H. Rung Tolv Sange for Mandsstemmer, november 1854).

149
Veesmerte; ulykke, nød.

Del

[Sassy_Social_Share]