Sang til vor kjære Velgjører Hr. Etatsraad Beck fra Skole-Ungdommen paa Frederiksværk

I Januar 1839

Mel. Der er et Land, det Sted er høit mod Norden.

Nu fyger Sneen, Nordens Storme komme,

Den nøgne Stilk er Blomstens Monument;

Dog Hjertets Blomster-Flor er aldrig omme,

En Farve-Pragt, som dens har Ingen kjendt!

Og Hjertets Blomster ville Dig vi bringe,

Hver Blomst blev Toner, Krandsen selv en Sang,

Vi veed, du vil ei finde Gaven ringe,

Den bragtes Dig, dertil vi følte Trang.

Et Livets Efteraar vi skal opleve,

En Høst, hvor Frugten synligt bliver bragt,

Den Frugt, de Renter, Du har Ret at kræve

For hvad Du i vor Tanke har nedlagt.

Gid Verdens Riigmænd halvt Dig maatte ligne

Da skete der, end meget Godt og Stort.

Vor Herre Dig og dine Børn velsigne,

For Alt det Gode Du mod os har gjordt!