Sang ved Afsløringen af Mindestøtten for høisalig Kong Frederik den Sjette

Kong Frederik den Sjette, Gud gav ham mange Aar,

Han vilde Folkets Lykke, ved det hans Bauta staaer;

Saa deiligt grønnes Skoven ved Søen blank og klar,

De tyde den Erindring, som han i Folket har.

Det er herligt at vinde hvert Hjerte!

Hans Barndoms Aar var haarde, han prøved Livet tungt,

Men til hans sidste Dage blev Hjertet mildt og ungt;

Hans Ord var fast som Villien, hans Hjerte var saa blødt,

Meer folkelig en Konge vist ingen Tid er født.

Det er herligt at vinde hvert Hjerte!

Forkuet traadt med Foden den stakkels Bonde laae

Kong Frederik ham reiste, hans Hjerte vilde saa;

Og Marken stod med Grøde og Haverne med Frugt,

Og Kinderne blev røde og Tankerne fik Flugt.

Det er herligt at vinde hvert Hjerte!

En Taare i hans Øie den Sortes Lænker brød,

I Konge-Solens Straaler trygt Aandens Væxt fremskjød;

Det var omkring sit Hjerte han Kronens Guldring bar,

Det var i al hans Tanke at Folkets Lykke var.

Det er herligt at vinde hvert Hjerte!

Og Folkeaandens Maitræe han planted før sin Død,

Ham Bonden bar til Graven, al Folkets Taare flød;

Velsignet er hans Minde, fra Slægt til Slægt det gaaer;

Han vilde Folkets Lykke, ved det hans Bauta staaer.

Det er herligt at vinde hvert Hjerte!