Sang ved Conferentsraad, Politichef Bræstrups halvhundredaarige Jubilæum den 17. December 1860

Mel.: Vi Sömænd gjör ei mange Ord.

Det er det gamle Kjøbenhavn,

Det nye med tilvisse,

Der glade juble her dit Navn,

Din Festdag samled’ disse.

Du har i et halvhundred’ Aar

Stræbt for vor Ret og Hygge,

Lagt Liv ind i, hvad skrevet staaer:

»Med Lov man Land skal bygge«!

Et Halvaarhundred snart foer hen

Med Dampkraft, – Dampen raader!

Der blev brudt ned, reist op igjen,

Løst Gaader og lagt Gaader.

Du groede i den gamle Grund,

Men løfted’ dine Grene

Ind i den ny Tid, frisk og sund

Den maatte Kraft forlene.

Alt Godt og Dygtigt trives maa,

Du stræbte for det Rette,

Hvor i det Ny kun Godt Du saae,

Greb Hjertet efter dette.

Du værned’, vaaged’, stod paa Vagt,

Bekjæmpede det Slette,

Dig være bør et Hurra bragt,

Som Hjertet bringer dette.

En Sum af Minder flyve nu

Dig vistnok gjennem Tanken,

Ved Et og Andet vi som Du

Fornemme Hjertebanken;

Hiin gamle Tid, – dit Ungdoms Tog,

Der Minderne sig flette

Om Frankrigs Ørn og Danebrog,

Om Frederik den Sjette!

I Tiden vexled’ Meget om,

Men ei dit Sind og Hjerte,

See derfor Kongebyen kom

Med Øiets Blus og Kjærte,

Thi ærlig Stræben faaer sin Løn;

Af Hjertet her istemmes:

Tak være Dig, Du Danmarks Søn,

Hvad godt er skal ei glemmes!