H.C. Andersen

Sang ved de skandinaviske Naturforskeres sidste Möde d. 9. Juli 1840

Kjender du den store Bog,

Hvor hvert Blad et Aar omfatter,

Bogen, som til Skrifttegn tog

Skoven, Havet, Skjönheds-Datter,

Ædderkoppens fine Spind,

Kloderne i Himmel-Rummet!

Hvo i Bogen trænger ind,

Han Guds Stemme har fornummet!

Bogen er Naturens Bog,

Den hver Tanke slutter inde,

Der den Vise Viisdom tog,

Der vi Skjaldens Sange finde;

Som man denne Bog forstaaer,

Har man Rang i Aandens Rige,

Ganske fatte den, det gaaer

Udenfor os Dödelige!

Udtal hver da hvad han fandt,

Udtal det paa Mængdens Veie,

Og alt Skjönt og Godt og Sandt

Skal da blive Verdens Eie.

Nordens Sönner, eens i Aand

Og med fælleds Sprog og Minder,

Musen Eder Haand i Haand

Grandskende om Bogen finder.

Samled’ er’ de Brödre tre,

Grandskende i Guddoms-Værket;

Gran og Birk og Bög vi see

Malet staae i Skjoldemærket,

Nordens Stjerne oven til,

Eens det er i Hjerte-Grunden;

Aanden Norden samle vil,

Broder er af Broder funden.

Sang ved de skandinaviske Naturforskeres sidste Möde d. 9. Juli 1840

Først kendte tryk: lejlighedstryk. BFN 381

27
Hvohvem.
fornummetfornemmet, anet.
Museni græsk mytologi er de ni muser skytsgudinder for kunst og videnskab, døtre af Zeus og Mnemosyne.
Skjoldemærketegentlig mærke el. figur på en krigers skjold; (heraldisk mærke på et) våbenskjold.

Del

[Sassy_Social_Share]