Sang ved Deres Majestæters Kongens og Dronningens Besøg paa Nysø, den 4de Octbr. 1840

Fra gammel Tid stod her i Nysø Have

En Hyldebusk, tæt ved de dybe Grave;

Ved Maanskin Alfers Konning

Der Alfedandsen saae,

Han talte til sin Dronning:

»Vi Stedet hædre maa!

Denne Plads et Storheds Navn skal vinde,

Og i Tiden Fyrste og Fyrstinde

Gjæste den!«

Hvad sjælden Blomst skal der paa Stedet trives?

Det døde Leer og Stenen vil oplives!

– See, Snillets Værker skjønne

Hvor før kun Hylden var;

Og under Hækkens Grønne

Staaer Landets Fyrste-Par!

Kunstens Ven med Hjerte og med Snille,

Mildt Du gjæsted’ denne Plads, den lille,

Havens Pryd!

O Dronning! som Du smiler ved hans Side,

Staaer Kunstens Musa! hendes Ord Du vide:

»En Funke fra Guds Øie,

Er Kunsten her paa Jord,

Den luttrer for det Høie,

Som Skriftens rene Ord!«

Konge Par! som skatte kan hvert Snille,

Eders Navne Secler nævne ville

Kunsten kjær!