H.C. Andersen

Sang ved Deres Majestæters Kongens og Dronningens Besøg paa Nysø, den 4de Octbr. 1840

Mel. Hr. Peder kasted’ Runer over Spange.

Fra gammel Tid stod her i Nysø Have

En Hyldebusk, tæt ved de dybe Grave;

Ved Maanskin Alfers Konning

Der Alfedandsen saae,

Han talte til sin Dronning:

»Vi Stedet hædre maa!

Denne Plads et Storheds Navn skal vinde,

Og i Tiden Fyrste og Fyrstinde

Gjæste den!«

Hvad sjælden Blomst skal der paa Stedet trives?

Det døde Leer og Stenen vil oplives!

– See, Snillets Værker skjønne

Hvor før kun Hylden var;

Og under Hækkens Grønne

Staaer Landets Fyrste-Par!

Kunstens Ven med Hjerte og med Snille,

Mildt Du gjæsted’ denne Plads, den lille,

Havens Pryd!

O Dronning! som Du smiler ved hans Side,

Staaer Kunstens Musa! hendes Ord Du vide:

»En Funke fra Guds Øie,

Er Kunsten her paa Jord,

Den luttrer for det Høie,

Som Skriftens rene Ord!«

Konge Par! som skatte kan hvert Snille,

Eders Navne Secler nævne ville

Kunsten kjær!

Sang ved Deres Majestæters Kongens og Dronningens Besøg paa Nysø, den 4de Octbr. 1840

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1840, bind 4, 41. hæfte, 11. oktober 1840. BFN 388

32
Kongen(s) og Dronningen(s)kong Christian 8. og dronning Caroline Amalie.
Nysøhovedgård og gods fra 1670 ved Præstø, som på H.C. Andersens tid var ejet af baron Hendrik Stampe.
Hr. Peder kasted’ Runer over Spangesang fra H. Hertz’ tragedie Svend Dyrings Huus, I,8, 1837, med musik af H. Rung.
Konningkonge.
(døde) Leerlegeme.
Snilletsgeniets; her billedhuggeren Thorvaldsen, som efter sin hjemkomst fra Italien 1838 indtil sin død 1844 ofte boede på Nysø, hvor han fik indrettet et atelier.
Snilleklogskab, færdighed.
Musamuse; i græsk mytologi er de ni muser skytsgudinder for kunst og videnskab, døtre af Zeus og Mnemosyne.
Funkegnist.
Seclersekler; århundreder.

Del

[Sassy_Social_Share]