Sang ved Herr Grosserer I. B. Melchiors og Frøken Johanne Melchiors Bryllup den 3die Marts 1867

Smyk Huset smukt med festligt Flag,

Hver Væg med Blomster-Ranker,

En Bryllups Dag er Livsens Dag

Med Fryd og Alvors-Tanker.

»▶Det er ei godt at Mennesket

Er ene!« siger Skriften◀;

Ja, Gud og Hjertet siger det

I dette Livs Omskiften.

Hvor lykkeligt at være to

I Sammenhold og Stræben,

Faae Lykkens Rose til at groe

Saa let, som Kys paa Læben;

Der just sig Blomsten folder ud,

Hvor to hinanden kjender:

Sin Brud, som lille, alt han bar

Paa begge sine Hænder.

Hun til hans første Kjærlighed

Blev Hjertets tro Veninde;

Livsaligt i en Moders Sted

At staae i Huset inde;

Et Kys fra Himlen bliver lagt

Paa begge Eders Pande,

En Sjæl velsigner Eders Pagt

Fra Aandens lyse Lande!

I Dag, strax, flyve I sydpaa,

Det Brudefolk gjør gjerne,

De til Orangelandet maa,

Derfra see Nordens Stjerne;

Den blinker, kalder hjem de to

Til Samliv her i Norden:

I Kjærlighed er godt at groe

Mod Himlen op fra Jorden.

Smyk Huset smukt med festligt Flag,

Hver Væg med Blomster-Ranker,

En Bryllups Dag er Livsens Dag

Med Fryd og Alvors-Tanker.

Løft Dig i Sang vort Hjerte-Slag,

Et Glædens Hosianne.

Tøm Skaalen, det er Festens Dag

For Melchior og Johanne!