Er Grunden god, saa er der godt at bygge,

Og god er Grunden i det danske Land,

Her rister Ploven Runer til vor Lykke,

Her skyder Guld op ved den aabne Strand;

Et Californien med Korn er Landet,

En Urtegaard midt i det friske Hav;

Her hæves kan fra Jorden og fra Vandet

En Rigdom, Gud os i sin Naade gav!

Ved Aandens Klögt Naturens Kræfter bindes,

Og i det Godes Tjeneste de gaae;

Hvad Sandt og Godt er, som ved Klögten vindes,

Vil fra sig selv Velsignelse udsaae.

I Sammenhold er Styrke, den vi love,

Og Fliden seer igjennem Sandheds Glar,

Selv Jyllands Heder staae med store Skove,

Saa deilige, som Silkeborg dem har!

Reist staaer en Festhal her, see hvert dens Smykke,

See hvad vor egen Jordbund har bragt frem!

Vi af vor Rigdom kan sligt Tempel bygge,

Velsignet er dog Danmark, du vort Hjem!

Du Kornland, krandset ind af Bögeskove,

Med Sundheds Luftning fra den friske Strand,

Gid Sværdets Jern nu smedes maa til Plove,

I Fred udfold din Kraft, vort Fædreland!