Sang ved Venners Afreise

Foraars Taagerne sig hæve,

Grön er hver en Plet!

Det at reise er at leve,

Blodet ruller let!

Solen kalder, Blomster dufte,

Milde Sommervinde lufte;

Ud, ja ud! vi Seilet heise.

Det er Liv at reise!

Damp paa Bölgen, Damp paa Banen,

Fremad drage vil,

Hverken Svalen eller Svanen

Flyver bedre til.

Nye Folk og nye Byer,

Vexle om, som Luftens Skyer,

Held Enhver, som Seil kan heise!

Det er Liv at reise!

Siig til Hamborg Bank, den sender

Reise-Penge hid,

Hils hvor Schellings Lampe brænder,

Hils al Aand, alt Viid!

Hils hvert Bjerg med stolte Graner,

Tydsklands Floder, Tydsklands Baner,

Hils de Smukke, stor og liden,

Siig, vi komme siden!

Donaus Keiser-Stad, jo atter

Frydfuld gjæster Du,

Sidst derfra vi fik en Datter,

Siig hvad faae vi nu?

Her hos os »Undine« bliver,

Nu en Sön Du Hjemmet giver!

Flyv og see og syng os Synet,

I en Sang, som Lynet!

Fuglen Vingen slaaer mod Rude!

Venner flyv afsted!

Kundskabs Frugten groer derude,

Sundheds Æblet med:

Venner flyv! I Frugten plukke!

Nyd det Herlige, det Smukke!

Glæde! Glæde! Seil I heise!

Det er Liv at reise!