Sange af Vaudevillen: »Fuglen i Pæretræet«
1.
(De Elskende sidde oppe i Træet og synge.)Ved Bondens Tag, der er af Straa,
Og der, hvor Marmorsøiler staae,
Der Fuglen boer, – dens Navn Du veed,
Den lille Guldfugl: Kjærlighed!
Den synger os en mægtig Sang,
Guds Engle sang den første Gang,
Det er, som man fik Dandsens Flugt.
Jeg intet veed saa stort og smukt!
Den Guldfugl gjæster Grubens Nat,
Paa Skibets Seil den har sig sat,
Den boer hos Hyrden høit paa Fjeld,
Den boer ved Dalens Kildevæld.
Man siger, den er ikke tro!
Men Verden lyver, veed man jo!
Sit Næb den i vort Hjerte slaaer!
Et Guddoms-Kys det er, man faaer!
Dens Sang gjør hvert et Hjerte godt,
Forvandler Hytten til et Slot,
Den flagrer over Gravens Blomst
Og synger Mødets Atterkomst!
2.
Havet har jeg kjær, som Dig min Pige,
Havet bringer Ære, Guld og Magt,
Til din lille Mand ombord Du stige,
London skal Du see, der er en Pragt!
Themsens tusind Skibe for Dig flage!
Som et Trylleslot staaer hver Boutik!
Vi med Damp gaae over Londons Tage!
Vi til
Hjemad gaaer igjen den korte Reise,
Sjællands Kyster sees en Morgenstund;
Stolt bag ved os
O hvor deiligt er det danske Sund!
Seer Du Kronborg Slot! og seer Du Hveen,
Mange hundred Skibe gaae forbi!
Ei
Høie Graner, mosbegroede Fjelde
Flyve vi forbi! Hvad straaler hist,
Hvilken Storhed, hvilken Pragt og Vælde?
Ja, det er en Keiserstad for vist!
Petersborg og London, hvor de throne!
Eet de mangle dog! – veed Du dets Navn?
– Skjønnest er der hos min lille Kone,
Og hun boer i Kongens Kjøbenhavn!
3.
Mit Bibliothek er Haven her,
En Bog er Blomst og Busk og Træer,
Hver har sin Skat af Poesi,
Gaa den ei forbi.
See denne Hæk, dens Flor er rigt,
Hver Rose blev et Skjønheds-Digt,
Og Lillien i sin hvide Brog
En Legende-Bog.
I Duft en Sang fra Orient,
Den mørkerøde
Er mit
I Vaarens Blomst er Duften stor,
I Høstens Blomster Farven boer,
Hver har saa sit – een stort, een smaat! –
Mit Bibliothek er godt!
Den hele Verden har jeg her,
Jeg reiser mellem Blomst og Træer,
Et Valmu-Flor er mit
Der er Mening i!
Kan see i Tulipanens Blad,
Viinranken op ad Husets Muur
Kalder jeg spansk Natur!
Og ved mit Bord af Porcelain,
Her under denne
Jeg ved min Pibe og Kop Thee
Kan China see!
I Solskin jeg ved Palmen staaer,
I Sneeveir jeg til Granen gaaer,
Den hele Verden har jeg her,
Mellem Busk og Træer!
4.
Snart er jeg glad, snart sorrigfuld,
Saa rigt, saa tungt er Elskovs Guld!
Du Rosenflor i al din Pragt
Har Lænken om mit Hjerte lagt!
Blomsterne var det, som førte os sammen,
Hen til vort Vindue de fængsled’ hans Blik;
Indenfor sad jeg og
Da han mig saae, en Hilsen jeg fik!
Han kom hver Dag og standsed’ lidt,
Paa Blomsterne han saae ret tidt,
Han hilsed’ mig – og jeg – jeg veed,
Man maa jo vise Høflighed.
Siden vi mødtes paa Bal, jeg kan nøie
Huske det, vi var ei Fremmede meer!
Blomster og Toner kan Hjerterne bøie,
Selv man veed ikke, hvorledes det skeer.
Snart er jeg glad, snart sorrigfuld
Saa rigt, saa tungt er Elskovs Guld!
Du Rosenflor i al din Pragt
Har Lænken om mit Hjerte lagt!
5.
Med Orgeltoner Stormen bruser,
Høit Tord’nen ruller! o hvor stort!
Som Pilen Lynet suser
Fra Himlens aabne Port!
Fra Skyen styrter Regnens Strømme,
Tordenbrag! Lyn paa Lyn! hvilken Pragt!
Vi sidde begge i Elskovs Drømme,
Haanden paa Hjertet lagt!
Stor er
To Kjærestefolk, som sidde sammen,
De glemme Storm og Tordenbrag!
Havde vi nu Svanehammen,
Vi fløi med stærke Vingeslag.
Vi fløi som Skyen og som Svalen,
O, saa langt over Land, over Hav,
Høit paa Fjeld og dybt i Dalen
:|: Gud Amor
6.
Saa smukt er ingen Steder,
Som hos et nygift Par,
Selv Meubler der og Klæder
Den friske Ungdom har;
Med Eden er det
Og ligner ei saa smaat,
O, der er saa velsignet,
Saa hyggeligt og godt!
Jeg gik, hvor Skovens Grene
Ud over Stien hang,
En lille Fugl sad ene,
Og derfor ei han sang,
Men var der to ved Reden,
De qviddred’ nok saa fro,
Rundt om dem var et Eden,
Fordi at de var to!
Alt har en Duft, en Tone,
Et eget Trylleri,
Den søde lille Kone,
Er ene Skyld deri!
Een kan ei Himlen finde,
Nei man maa være to!
Jeg raader Mand og Qvinde,
Skynd jer at
Henvis til værket
H.C. Andersen: Sange af Vaudevillen: »Fuglen i Pæretræet«. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.