Originalsprog

Vælg sprog

H.C. Andersen

Sange ved det Søsterlige Velgjørenheds Selskabs høitidelige Forsamling i Anledning af Hendes Majestæt Dronning Maria Sophia Frederikas høie Fødselsdag den 28de October 1838

Før Talen

Mel. Allene Gud i Himmerig.

Der er langt mere Fryd end Sorg

Paa denne Verdens Klode:

Vor Gud han er saa fast en Borg,

Og Menneskene gode.

Hos Alle, det er vist og sandt,

Vort eget Hjerte vi gjenfandt,

Naar ret vi dem forstode.

Fra Moder i vort lille Hjem

Og op til vor Fyrstinde,

Et kjærligt Hjerte lyste frem,

Der lod os Omhu finde.

I Barndoms Aar, skjøndt fattig’ født,

Os Moder-Pleie ømt har mødt;

Det glemmes ingensinde.

Efter Talen

Mel. Brødre, hvorfor flyde Taarer –

Tys, til Løvfald ringer

Aarets Sol-Nedgang;

Alvors-Ordet klinger

I Naturens Sang:

Duftede Violen?

Modned’ Frugten rød?

Derfor varmed’ Solen,

Derfor Duggen flød.

Pleie har vi fundet,

Mildhed kun vi saae,

Lys og Støtte vundet

Have vi, som Faa.

O! saa godt det trøster:

Selv Fyrstinden kom

Som en Moder, Søster

Til vor Fattigdom.

Dufte skal Violen,

Frugten modnes rød,

Styrkende var Solen,

Mildheds Duggen flød.

Lad til Løvfald ringe

Livets Sol-Nedgang,

End, som nu, skal klinge

Hjertets Takkesang.

Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF