H.C. Andersen

Sangerinden

Dramatisk Motiv for en Arie

1841

Opført første gang 7. november 1841
  • SANGERINDEN
    Mdm. Simonsen
  • RØVERKAPITAINEN
    Hr. Kirchheiner
  • CHOR AF RØVERE
Scenen er i Italien. En vild Skov Røvernes Leir. Vagter ere udstillede; et Angreb skeer; man hører nogle Skud. Alt er Liv og Bevægelse. En Skare Røvere bringe Sangerinden og hendes Pige.
CHOR

Mel. af Røverborgen: Hurra Mordjo!

Hurra, Mordjo!

Vær ikke bedrøvet og bange,

Vi kysse Dig Tusinde Gange!

Hurra, Mordjo!

SANGERINDEN (til den Røver, som holder hende fast:)

O Forbarmelse!

Din Omarmelse

Den er mig at døe Døden!

Skovens Sønner

Hør mine Bønner!

Naade! frels mig i Nøden!

CHOR (paa samme Tid)

Hurra, Mordjo!

Du skal med Elskov os lønne!

Du er nysselig!

Du er kysselig!

Hurra, Mordjo!

CAPITAINEN

Slip hende nu! – I skjælver jo Signora!

Signora! – ja ved Himlen det er Eder!

Maria! Sangerinden fra Neapel!

RØVERNE

Maria!

CAPITAINEN

Ja jeg tager ikke feil!

SANGERINDEN

I kjender mig?

CAPITAINEN

I har jo siunget for mig,

Og jeg har klappet, raabt mig hæs med brava!

Jeg lider Sang og I forstaaer at synge!

Tidt i Sanct Carlo, naar I spilled Norma,

Lucrezia Borgia, Gemma og Lucia

Jeg hørte til og jubled’ brava! brava!

Imellem Publicum er tidt en Røver!

Velkommen blandt os her! vær ikke bange!

RØVERNE

Velkommen!

SANGERINDEN

Og hvad fordre I af mig?

CAPITAINEN

Vi fordre for det første, I seer mildt,

Er lystig, som Rosina i Barberen!

Thi, ved Madonna, vi er Eders Venner!

SANGERINDEN

Jeg skal til Florents! men i denne Morgen

Har Eders Folk skudt Kudsken paa min Vogn,

Udplyndret mig og ført mig med min Pige

Herind i Skoven, her til dette Sted!

Hvad fordrer I for os i Løsepenge?

CAPITAINEN

Hvad Løsepenge! ? Ja, vi fordre mange!

Vi fordre een af dine bedste Sange!

Giv Du en Giæste-Rolle her i Skoven,

De grønne Grene hvælve sig foroven,

De danne smukt en stor naturlig Scene.

Ved Sangens Guld, Du løser dig allene!

SANGERINDEN

Jeg synge her! – Madonna mig beskytte!

CAPITAINEN

Syng os en Sang og ved Madonna da

Med alt hvad Eders er I gaaer herfra!

Syng for os om Lucia! – glad vi lytte!

SANGERINDEN

Guds Moder giv mig Kraft! Du mig beskytte!

CAPITAINEN

Mel. af Røverborgen

Din Sang kan hvert Hierte henrive!

Dens Guld kunne Ingen modstaae.

En Sang skal Du Røverne give,

For den Du din Frihed skal faae!

SANGERINDEN

Nu vel!

RØVERNE (idet de leirer sig malerisk i det Grønne)

Vi leire os her i det Grønne!

En Sang Du give os maa.

Din Sang vi med brava vil lønne,

For den Du din Frihed skal faae.

SANGERINDEN (træder op som Lucia di Lammermoor og synger Arien: Per che non ho del vento)
(Ved Ariens Slutning falde alle Røverne ind med Jubel)

Mel. af Elezire d’Amore.

Brava! brava! Sangens Datter!

Brava! brava! lyde atter!

Sangens Guld har løst din Lænke,

Frihed, Frihed Dig vi skiænke!

SANGERINDEN

Jeg stod angst og dybt bedrøvet!

Sangen har sin Almagt øvet!

Jeg er fri! navnløse Glæde!

O, jeg kunde lee og græde!

I var skaansom mild mod Qvinden

I har hædret Sangerinden,

Ei hun denne Stund skal glemme,

Sangen her er Hiertets Stemme!

CAPITAINEN

Sangens Laurbær har Du fundet

Fiern og nær!

Ingen Seire har Du vundet

Dog som her

Mellem os og Skovens Træer!

RØVERNE

Viva! Viva!

Lyder fiern og nær!

(Under denne Jubel ledsage en Skare Sangerinden, de Andre danne maleriske Grupper.)

Sangerinden

Dramatisk Motiv for en Arie. Musikken af Kuhlau og Donizetti, Scenens Arrangement af Balletmester Bournonville

Opført første gang 7. november 1841 på Det Kongelige Teater. I Th. Overskou: Den danske Skueplads bd. 5, 1864, s. 462 benævnt »Concert af Mad. Simonsen«. Her trykt efter sufflørbog nr. 650, Sangerinden, indgået i Det Kongelige Bibliotek fra Det Kongelige Teaters Sufflørarkiv.

Partitur: KT-A 0512. Orkesterbiblioteket.

I stykket indgår musik af den tysk-danske komponist Fr. Kuhlau (1786-1832) til Adam Oehlenschlägers drama Røverborgen, opført på Det Kongelige Teater 1814, desuden musik fra operaen Lucia di Lammermoor, 1835, af den italienske komponist G. Donizetti (1797-1848), opført 1842 på Hofteatret, hvor italienske operasangere optrådte 1842-1854. August Bournonville (1805-1879), som stod for scenearrangementet, var Det Kongelige Teaters balletmester 1830-1877.

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

511,11naar I < naar i

Sufflørbogens forkortelser »Capit.«, »Røv.« og »Sanger.« er overalt rettet til »Capitainen«, »Røverne« og »Sangerinden«.

508
Mdm. SimonsenCatharine Elisabeth Simonsen, f. Ryssländer (1816-1849), skuespiller og fra 1843 kongelig kammersanger. Hun var forkæmper for den nyere italienske musik. Fra 18. november 1841 optrådte et italiensk operaselskab på Vesterbroes Nye Theater; forud havde man annonceret opførelsen af operaerne Norma, Gemma di Vergy, Lucia di Lammermoor, Barbiere di Siviglia, Elisir d’amore, se nedenfor.
Hr. KirchheinerJohan Frederik Kirchheiner (1798-1865), kongelig skuespiller.
510
Mel. af Røverborgen: Hurra Mordjorøverkor fra II akt af Røverborgen. Trykt klaverpartitur til Røverborgen findes.
Mordjo(tysk) egl. et anskrig, der angiver, at et drab eller lignende har fundet sted, jf. røvernes udbrud i Fr. Schiller, Die Räuber, 1781, IV,5.
Du er nysselig … kysseligalluderer til Chr. Winthers digt »Min Skat«, 1840.
511
Sanct CarloTeatro di San Carlo i Napoli er fra 1737 og Europas ældste operahus.
Normaopera fra 1831 af V. Bellini med tekst af Felice Romani. Dansk oversættelse ved Oehlenschläger; opført på Det Kongelige Teater 1840.
Lucrezia Borgiaopera fra 1833 af G. Donizetti med tekst af Romani. Opført af italienske sangere på Hofteatret 1842.
GemmaGemma di Vergy, opera fra 1834 af Donizetti med tekst af G.E. Bidéra. Opført af italienske sangere på Vesterbroes Nye Theater 1841.
Rosinakvindelig hovedperson i operaen Il barbiere di Siviglia, 1816, af Rossini, dansk Barberen i Sevilla, oversat af N.T. Bruun; opført på Det Kongelige Teater 1822.
512
Mel. af Røverborgen»Din Sang kan hvert Hierte henrive« synges på melodien til sangen »Hyænen bygger sin Hule« fra III akt af Røverborgen. Trykte noder: Rung bd. 1, s. 103. E-noder: Røverborgen/»Røversang«.
Per che non … vento»Perche non ho del vento«, (italiensk) hvorfor har jeg ikke vinden? arie fra Donizettis opera Rosmonda di Inghilterra, 1834, der somme tider erstatter en del af vanvidsscenen i Lucia di Lammermoor.
Mel. af Elezire d’AmoreL’elisir d’amore, opera fra 1832 af Donizetti, tekst af Felice Romani (dansk Elskovsdrikken); opført af italienske sangere på Vesterbroes Nye Theater 22. december 1841 (altså efter opførelsen af Sangerinden).
Brava! bravafra vers af vekselsangen »Io son ricco e tu sei bella« (italiensk: jeg er rig, og du er smuk), II,1 af L’elisir d’amore. Trykt klaverpartitur til L’elisir d’amore findes.

Del

[Sassy_Social_Share]