Silkeborg

Hvor Klostret stod ved Søens Siv,

Bag Hedens Lyng og tunge Veie,

Nu rører sig et virksomt Liv,

De store Møllehjul sig dreie.

En lille Kjøbstad alt der groer,

Mod Aaen Pilene sig bøie,

I Danskens Høiland Ørnen boer,

Nær Hedens tusind Kæmpehøie.

Et Stykke Danmarks Deilighed

Er Silkeborg, det maa man love,

Der »Guden-Aa« faaer Leilighed,

At see sig om i dybe Skove.

Nær Aaen »Himmelbjerget« staaer,

Det staaer saa fast som Norges Dovre,

I Mosen Storken kulsort gaaer,

Der er saa smukt og godt derovre!