H.C. Andersen

Skibet

Vaudeville i een Act

1831

Opført første gang 5. oktober 1831
  • JONATHAN SCHMIDT, Kjøbmand i Kjøbenhavn
    Hr. Foersom
  • EDUARD HÜGEL, fransk Søofficeer, hans Skolekammerad
    Hr. Nielsen
  • FRU SCHØNNING, en ung Enke
    Mad. Wexschall
  • SAHS, Læge
    Hr. Frydendahl
  • NICOLAI, Schmidts Tjener
    Hr. Pätges

(Scenen er i Kjøbenhavn).

Theatret forestiller en smukt meubleret Sal med to Udgange, hvoraf den ene fører til Fru Schønnings, den anden til Husets andre Værelser. Paa et Bord i Forgrunden ligge Bøger.

Første Scene

JONATHAN. EDUARD
JONATHAN

Du er altsaa i Dag kommen her til Byen? Nu, hvordan lever man? Giv mig Din Haand! O, jeg kan ikke sige Dig, hvor det glæder mig at see Dig!

EDUARD

Jeg kom hertil for en Times Tid siden; strax søger jeg Dig op, og finder Dig i dette Huus, der erindrer mig om saa mange kjære Venner – –! Det er nu en 10 à 11 Aar siden jeg forlod Dannemark.

JONATHAN

Hvor Tiden løber, og vi med den! – Ja, der er løbet meget Vand i Stranden siden vi sadde paa de haarde Skolebænke i Herlufsholm og læste Cornelius og Phædrus.

EDUARD

Ja, dengang drev vi godt!

JONATHAN

Nei, Du husker feil! Jeg var meget flittig, og fik næsten hver Dag mit »Udmærket godt

EDUARD

– Og jeg fortjente det ved Langboldt og andre ædle Øvelser. VarDu den første i Skolen, saa var jeg den første paa Legepladsen.

JONATHAN

– Men i de solide Ting? – Jo! husker Du ogsaa, hvad man kald-te Dig. »Feieren!« Det Navn fik Du tidt nok paa Din Tallerken, naar Du havde feiet Din Lectie af.

EDUARD

Nu ja, der var Ild i mig, jeg kunde ikke evig hænge over Bogen, men det kunde Du, og derfor kaldte man Dig: »Læsehesten.«

JONATHAN

Læsehesten! – Ja, jeg husker det nok! Men det var dog et Slags Ærestitel. Der var stor Forskjel imellem os!

EDUARD

»Feieren« og »Læsehesten!« – Ha, ha, ha! – Ja, der var en stor Forskjel!

Mel. »I Barndoms Fjed, i Manddoms Alder« o. s. v.

Kun Prygl i Skolen for mig vanked’,

Men leged’ vi, – jeg stod mig bedst.

Jeg gav da Bank, og Du blev banket,

Du, Skolens første Læsehest!

JONATHAN

Det er saa rørende at tænke!

Ak, Vandet mig i Øiet staaer.

BEGGE

O Barndom, Livets lykkeligste Aar!

JONATHAN

Ja, som Børn har man ingen Ting at tænke paa; man er som Urterne paa Marken, der hverken sørge for Føde eller Klæder og dog have begge Dele ligefuldt. Men jeg maa dog fortælle Dig, jeg har nu været etableret hele to Aar her i Kjøbenhavn.

EDUARD

Og jeg er født her, men det er nu ti Aar siden jeg forlod Byen.

JONATHAN

Men hvor har Du da tumlet Dig al den Tid?

EDUARD

I fremmede Lande! – paa Verdenshavet! – Jeg er Søofficeer i fransk Tjeneste. Jeg har været i den nye Verden. –

JONATHAN

Skjæbnen har vel spillet lystig Langboldt med vor bedste herlufholmske Boldtspiller?

EDUARD

Som man vil tage det! – og Du?

JONATHAN

Jeg? – Ja Du troer vel endnu, at jeg er en Læsehest, en død Klump, som i Skolen? Jo vist! Nei, jeg har Forstand, jeg har Lykke – jeg er nu snart en af Byens første Kjøbmænd! – mine Speculationer lykkes, og kommer der ogsaa engang en lille Streg i min Regning, saa bliver dog altid Facit efter Ønske.

EDUARD

Nu, jeg gratulerer! (afsides) Han gjør altsaa ikke andet, end hænger i sine Kjøbmandsbøger, mærker jeg nok! (høit) og Du er lykkelig?

JONATHAN

Det skulde jeg troe! – Jeg har taget min Onkels Handelshuus! Det er en god Entreprise. Jeg fik derved, rigtignok, en Proces med hans Compagnons Enke. Sagen saae lidt mislig ud, men min gode Lykke, Omstændighederne – kort, der blev bragt et Ægteskabs-Forslag paa Bane, og tænk Dig, jeg gifter mig med Enken! og Du er netop i Dag kommen til vort Jaord; thi efter gammel Skik holder jeg Jaord, saa faaer man to Gilder, og kommer paa en honet Maade i Omtale!

EDUARD

Dersom Du er elsket, saa gratulerer jeg!

JONATHAN

For Fanden, tvivler Du derpaa! Jo, jeg er elsket! Jeg bliver en lykkelig Mand – hele Byen taler derom. – Jeg haaber ellers ganske vist, at Du gjør mig den Ære at blive her til Brylluppet. Næsten det halve Kjøbenhavn kommer her.

Mel. af Adolph og Clara: »Jeg sætte vil et Ansigt op o.s.v.«

Med Bruus og Brag, med Sang og Spil,

Min Bryllupsdag jeg stolt vil hædre.

:|: Det rygtes vil! :|:

Jo meer Spektakel, desto bedre!

I Havnen vil man heise Flag, –

O, gid det bare var paa Tiden!

EDUARD

Jo mere Larm hans Bryllupsdag,

Desmindre venter han sig siden!

– Nu, jeg takker for Indbydelsen! Naar jeg blot ikke generer her?

JONATHAN

Genere? Hvor kan Du tale om Sligt! Du skal flytte herind. Mit Huus er stort nok, og det ligger smukt! – Men see, der har vi allerede een af de Fremmede! –

Anden Scene

SAHS. JONATHAN og EDUARD
JONATHAN

Det er Dr. Sahs! Det var vel, jeg skulde just tale med ham.

EDUARD

Lad mig ikke genere Dig!

JONATHAN

Den gode Doctor, det er da første Gang i hans Liv, at han er langsom!

SAHS

Man har den Ære at være i Mode! I enhver Gade har jeg nogle Kunder, og Tiden løber før man veed det.

Mel. af Elverhøi: »Der vanker en Ridder o. s. v.«

En Doctor maa flyve ved Dag og ved Nat

Blandt Roser og yndelige Blommer;

Ja Syge og Sunde vil have ham fat,

Ham, Livets og Haabets Skjærsommer.

Ved Vuggen og Kisten jo Doctoren staaer

Blandt Roser og yndelige Blommer,

Han er der naar man kommer, han er der naar man gaaer,

Og høster derfor i Skjærsommer!

JONATHAN

Ja, det er sandt! Uden dem kan man hverken leve eller døe. – De bliver dog ikke vred?

SAHS

Vred?! Jo, saa kjender De mig ret! Apropos, min Kone er for lidt siden kommen med Ageposten. Den stakkels Kone! Hun har reist den hele Nat, for at komme med til Jaordet. Men det er sandt! Jeg kommer fra Toldboden; veed De Nyt?

JONATHAN

Nei!

SAHS

Der er kommet et Skib på Rheden, directe fra Smyrna, med en meget kostbar Ladning Bomuld fra Levanten, persiske Schavler og Tepper, Silketøier fra Damask og mange andre herlige Sager.

JONATHAN

Hvad siger De? – – Dersom de nu bare passe paa, at de ikke lodse for tidligt.

SAHS

Vær De kun ikke bange! Øvrigheden har for længe siden taget sine Forholdsregler. Skibet er lagt under Quarantaine, og ikke en Sjæl faaer Lov at gaae fra Bord; og der maa ikke et Schavl, ikke et Stykke Silketøi komme i Land, før det er vadsket i Eddike og har hængt tre Dage i Røg.

JONATHAN

Det var længe nok! Ja, man kan ikke være forsigtig nok med Sligt!

SAHS

Men hvem er denne Herre der? Er det ogsaa en Kjøbmand.

JONATHAN

Det er en Søofficeer i fransk Tjeneste; en gammel Skolekammerad, som det fornøier mig kan faae at see den Figur, jeg her gjør.

SAHS (til Eduard).

Min Herre, en Ven af mine Venner er ogsaa min Ven! – De vil blive her i Kjøbenhavn?

EDUARD

Det veed jeg endnu ikke rigtigt!

SAHS

Det vilde være mig en Fornøielse! Saa fik jeg et Huus mere, og jeg holder meget af et godt Huus og et behageligt Selskab. Mine Besøg ere ellers altid indrettede til bestemte Tider.

JONATHAN

Ja, hos mig er det bestandig ved Frokosttiden.

SAHS (føler hans Puls).

Nu, hvorledes gaaer det?

JONATHAN

Det veed jeg ikke, det maa jo De sige mig!

EDUARD

Er Du syg?

JONATHAN

Nei, endnu har hverken Doctoren eller jeg mærket dertil, skjøndt jeg lader ham hver Dag see til mig.

EDUARD

Det er jo herligt!

JONATHAN

O, ja! som Du vil. Sundheden fremfor Alt! naar man er riig, er det saa temmeligt nødvendigt at være frisk, dersom man vil have nogen Fornøielse.

SAHS

Men Frokosten venter nok! Skulde vi ikke tilbords? Snart komme nok alle Gjæsterne.

JONATHAN

Ja, De har Ret, det gjør de vist! (til Eduard). Kom min Ven, saa vil jeg forestille Dig for Damerne! – Nu, ingen Ceremonier – –

EDUARD

For Damerne? Hvad tænker Du paa! – Jeg er jo halv i Reiseklæder. Jeg har endnu ikke mit Tøi – – –

JONATHAN

Dit Tøi? – Min Gud, hvor ere alle mine Dagdrivere? Nu, jeg skal sende Dig min Nicolai, han skal vise Dig dit Værelse, skaffe Dig dit Tøi, kort sagt, i Eet og Alt følge dine Vink!

Mel. af Figaros Giftermaal: »Kom min Hr. Greve.«

Jeg, Hr. Cap’tain, mig recommanderer,

Haaber at Du Dig slet ikke generer;

:|: Hvad Du befaler, strax skal det skee. :|:

– De, min Hr. Doctor, lyde min Stemme,

Spise og Drikke man aldrig maa glemme,

Skal vi nu ikke til Frokosten see?

SAHS

Jeg maa jo lyde;

Her tør De byde!

Jeg har desuden en stor Appetit.

JONATHAN

Paa Jaords Festen

Er der for Resten

Ei Tid til Hvile.

Timerne ile!

(til Eduard).

Vær her i Huset, som Huset var Dit!

SAHS og JONATHAN

Vi vil os begge recommandere,

Ei med vor Tale længer genere –

PAA EENGANG
SAHS

Jeg har desuden en stor Appetit.

JONATHAN (til Eduard).

Vær her i Huset, som Huset var Dit!

(de gaae).

Tredie Scene

EDUARD, strax derpaa NICOLAI
EDUARD

Siden vi vare i Skole sammen, er min Ven forvandlet fra en Klodrian til en sand Gjæk. – Jeg seer han vil være min Beskytter! Han troer nok at have en fattig Officeer for sig, der reiser paa sin Gage. Han vil blive overrasket, naar han hører min Formues-Omstændighed. Jeg kunde have Lyst at drille ham!

NICOLAI (kommer).

Maa jeg have den Ære at vise Dem Deres Værelse. Er der ellers noget De ønsker?

EDUARD

Ah, Du er min Kammertjener! Nu, vi komme nok ud af det!

(Nicolai bukker).
EDUARD

Du maa gaae hen for mig i Skibet; Du veed jo nok, paa Vestergade? Der er mit Tøi bragt hen.

NICOLAI

Er Herren ikke kommen med Posten?

EDUARD

Jo, jeg holder meest af at reise paa denne Maade, der træffer man altid Selskab. Jeg traf der en ganske fortræffelig lille Dame, der var saa artig at finde alting moersomt, hvad jeg sagde, og havde saadan en Tillid til mig – – hun gav mig sine Handsker og nogle andre Smaasager at gjemme, og det værste var, da vi skiltes ad, var jeg saa beskjæftiget, at jeg mindst tænkte paa at give hende disse Ting tilbage. Men, gaae nu hen i Skibet! (giver ham et Kort.) Spørg om mit Tøi, og see at faa det her hen.

NICOLAI

Jo gjerne! (læser paa Kortet.) »Ed – Ed – du – –«

EDUARD

Eduard Hügel, Søofficeer i fransk Tjeneste!

NICOLAI

Hvad? De er Hr. Eduard Hügel?

EDUARD

Du kjender mig?

NICOLAI

Jeg veed ikke! Men for 10 Aar siden var her et ungt Menneske, en meget skikkelig Fyr, kun noget rask – men et godt Menneske, det sagde alle Folk! Han havde en slem Historie her i Byen, og saa maatte han reise.

EDUARD

Man husker det endnu?

NICOLAI

Nei, det er nu glemt; men jeg har, hvad man nu kalder det, et godt Hoved! jeg husker meget. Det var paa et Bal – ikke sandt? Der var en ung Dame paa en 16 Aar, som ikke vilde dandse med dem, og da hun saa siden dandsede med en anden, udfordrede De denne anden paa Pistoler næste Morgen –?

EDUARD

Ja, den Dands har skaffet mig mange mørke Timer! Den stakkels Schønning! Han var min Ven! Jeg seer ham endnu i sit Blod. Jeg maatte forlade Byen; jeg gik med et seilfærdigt Skib til Frankrig; jeg kom i Tjeneste der, har tumlet mig dygtigt om i Verden, kun saa meget veed jeg, at Schønnings Saar ikke var farligt; at han blev helbredet og giftede sig med den unge Pige, som –

NICOLAI

Ja, saaledes endte det!

Mel. af Fruentimmerhaderen: »Lad dadle Qvinderne o. s. v.«

Ja det faldt meget herligt ud,

Hun fik derved en Mand med Penge,

Og han – han fik en deilig Brud,

Kun Skade, han ei leved’ længe!

En Typhus han for fem Aar fik,

Vor Doctor sagde: »vær ei bange!«

:|: Men det for Doctoren slog Klik,

Og saadan gaaer det for saa mange! :|:

De vil snart faae den unge Enke at see.

EDUARD

Naa, det fornøier mig! – men gjør nu hvad jeg bad Dig om.

NICOLAI

Ja gjerne! (afsides.) Men jeg kan dog ikke lade være med at tænke paa, at Hr. Schmidt inviterer ham til Brylluppet!

EDUARD

Jeg troer Du falder i Tanker! Skynd Dig lidt, der ere flere Ting, jeg vilde bede Dig om.

NICOLAI

Jeg løber – – (gaaer.)

Fjerde Scene

EDUARD (alene.)

Man har ikke bedraget mig; hun er Enke, hun er fri! Ti Aars Landflygtighed maa udsone min Brøde, og jeg haaber, hun vil see mig igjen med Venlighed. Endnu har jeg ikke spurgt om hende, men her komme jo en stor Deel Fremmede i Dag, maaskee min gode Stjerne forunder mig, at Mathilde ogsaa kommer her. Ja, jeg vil modtage min Vens Tilbud, jeg vil blive her. Gud, naar jeg tænker paa, at jeg allerede i Dag skal see hende, saa banker mit Hjerte saa stærkt, jeg har næsten ikke Mod – – Mod? jeg, en Mand, en Søofficeer –!

Mel. af »Le piege.«

Vær stærk mit Bryst, hvad griber dig vel her?

Hvad frygter jeg, den frie Verdens Borger!

Hvert andet Land var Hjertet lige nær;

Ti Aar svandt hen i Glæder og i Sorger.

Atter seer jeg den Fædrene Strand,

Det elskte Hjem – – o bort med Klage!

Der, hvor man elsker, der er vort Fædreland!

Nu føler jeg, at jeg er vendt tilbage!

Gud, hvem er den Dame, der kommer? Hvor mit Hjerte banker! Det er jo hende! Det er Mathilde! Hvilken Lykke! Hun kommer, og hun er ene – !

Femte Scene

FRU SCHØNNING og EDUARD
FRU SCHØNNING

Hvor kjedsommeligt er det ikke at maatte være nødt til at modtage hele Byen, høre paa de forslidte Gratulations Talemaader – –. (Seer Eduard.) Ah! allerede een af Gjæsterne! (Hun hilser, men idet hun fæster Øinene paa ham, udbryder hun.) Gud! seer jeg ret? ja, det er Dem!

EDUARD

Ja, Mathilde, det er mig! De har ikke glemt mig?

FRU SCHØNNING

Eduard Hügel – –!

EDUARD

Ja Frue, det er Eduard, deres første Elsker, ham, som altid har elsket dem og elsker dem endnu, der efter ti Aars Landflygtighed og Ulykke vender tilbage og beder om deres Tilgivelse.

FRU SCHØNNING

Gud! hvad vil De? De er vist ikke uvidende om, hvad der har tildraget sig, siden vi sidst saae hinanden?

EDUARD

Jeg indtraf i dette Øieblik; men alt i Frankrig har jeg erfaret, at De er Enke, at De er fri – – jeg vil ikke tale om den Lykke, at min Formue – –

FRU SCHØNNING

Hr. Hügel – –!

EDUARD

Jeg veed vel, at det ikke er det, der vil bestemme Dem, men jeg anraaber kun deres Ædelmodighed! Giv mig deres Haand, og jeg troer, at jeg har kjøbt den let med alle de Ulykker jeg har udstaaet.

FRU SCHØNNING

– Lad os tale om noget andet! – Det glæder mig ret hjerteligt at see Dem igjen, at finde en gammel Ven, som jeg frygtede at have mistet for stedse. Ja, jeg vil ikke nægte det, jeg har været bedrøvet for Dem; thi – ja vi ere jo nu ældre – jeg tør nok sige det, De var mig kiær.

EDUARD

De elskede mig!? De elsker mig endnu?

FRU SCHØNNING

Endnu den samme brusende Mand, som før! Dog, det er vel nu kun Spøg, og det morer Dem at tage fat, hvor De slap for ti Aar siden. Deres Characteer er for flygtig – –

EDUARD (afbryder.)

Jeg var kun 18 Aar, da jeg forlod Dem. – Den Stand, jeg valgte mig, og endnu mere Aarene, har forandret min Characteer. Ja, Frue, Krige og Skibbrud, alle disse frygtelige Scener, der danne en Sømands Liv, tæmme hans Lidenskaber og efterlade ham ikke mere Styrke, end den der er nødvendig til at gaae Faren imøde; Vanen, at udsætte sit Liv, gjør dette ligegyldigt for ham; Nødvendigheden, at maatte hjælpe hinanden gjensidig, gjør ham menneskelig og barmhjertig, og troe mig Frue, uagtet Sømandens ujævne Udvortes, er han i Hjertet Blidheden selv. I det jeg taler saaledes, synes jeg maaskee at være indbildsk; men, for at gjøre mig Dem værdig, har jeg alt for stor Fordeel ved, at gjøre mig bedre end jeg er, til at jeg her af Beskedenhed skulde tie. Jeg beder Dem kun, at De selv vil værdige at prøve mig; har jeg i ti Aar udholdt Tabet af min Lykke, vil jeg ogsaa nu i nogle Dage kunne vente paa dens Komme!

FRU SCHØNNING

Nu vel, dersom det er sandt! Dersom De virkelig har bevaret et oprigtigt Venskab for mig, saa viis mig dette, ved at forlade mig.

EDUARD

Og hvorfor?

FRU SCHØNNING

Fordi jeg ikke bør – ikke maa taale Deres Nærværelse her.

EDUARD

Min Gud! Hvad mener De hermed?

FRU SCHØNNING

Jeg vil være ærlig og ligefrem imod Dem! jeg er Enke, jeg har en Søn, hvis Fremtid jeg maa sørge for; ikke min, men hans Lykke bør jeg betænke! – En ulykkelig Proces truer os, og kun ved eet Middel kan jeg bevare ham hans Formue!

EDUARD

Nu vel –!

FRU SCHØNNING

Mel. Havfrusangen af Oberon: »Hvor livsaligt o. s. v.«

Jeg er Moder – o herlige Lyst!

Det elskte Barn, der laae ved mit Bryst,

Eier kun mig – Lad Drømmen forgaae! –

Ja, jeg dets Held grundfæste maa.

Haabet forsvinder som Rosens Vaar!

– Qvinden er bunden, fri Manden staaer,

Verdens Dom tør han stolt belee,

Hun maa dølge sit Hjertes Vee!

Jeg har givet mit Ord og det er i Dag, i denne Dag, at jeg vil vise mig for Verden, som Hr. Schmidts Brud. Hvert Øieblik kan jeg vente de indbudne Gjæster.

EDUARD

Og De troer, at jeg rolig skulde see derpaa?

FRU SCHØNNING

Der er intet andet for; Tiden tillader hverken Dem eller mig at forandre det! jeg gaaer nu paa mit Værelse, til de Fremmede komme.

EDUARD

Jeg udfordrer Deres Brudgom!

FRU SCHØNNING

For at vi igjen kan blive skilt ad i ti Aar?

EDUARD

Gud, hvad erindrer De mig om!

FRU SCHØNNING

Vær fornuftig! Hvad der skal skee, kan ikke forandres, og elsker De mig virkelig, saa gaae bort herfra! Gjør Intet, der kan bringe mig i Folkemunde! Glem mig, og jeg vil glemme, hvad De har sagt, og hvad De har gjort imod mig.

EDUARD

O Mathilde! – De vil det? Nu, saa siig mig kun eet eneste Ord! Men ved den alvidende Gud, siig mig Sandhed! Elsker De mig ikke? – (griber hendes Haand.) O siig det! Visheden derom vil styrke mig i min Ulykke! Elsker De mig?

FRU SCHØNNING (som forgjæves stræber at dølge sin Følelse.)

Gud! – Det kan jo nu ikke blive anderledes.

EDUARD

De elsker mig?

FRU SCHØNNING

Jeg – hader Dem ikke! – Men nu ikke et Ord, nu aldrig mere herom! Tænk paa, jeg tilhører – jeg skal tilhøre en Anden!

EDUARD

O jeg seer det, De elsker mig! – Lev vel, lev vel! Nu glemmer jeg Dem aldrig! (vil ile ud).

Sjette Scene

JONATHAN. DE FORRIGE
JONATHAN (standser Eduard).

Ih, for Pokker! Hvor vil Du hen? Hvem løber Du for? See, det er min Kjæreste! Maa jeg have den Ære at forestille Dig for hende?

FRU SCHØNNING

Jeg har allerede den Ære at kjende denne Herre!

JONATHAN

Ih, nu! saa meget desbedre! – Hør, jeg faaer en Idee! Han skal føre Dig til Kirken paa vor Bryllupsdag! han skal være i Uniform, det vil tage sig godt ud, det vil gjøre Opsigt!

EDUARD

Jeg?

FRU SCHØNNING

Det lader sig ikke gjøre! Herren sagde i dette Øieblik, at han endnu i Dag var nødt til at reise paa Landet, for at opfylde et Løfte mod en Ven.

JONATHAN

Hvad er det for noget? Din Ven kan jo vente – – Har Du ikke lovet mig at bie en Dagstid! Gjør mig nu ikke vred! Har jeg ikke allerede fortalt hele Selskabet, der er kommet, om min Ven Søofficeren i fransk Tjeneste. Damerne længes forskrækkelig efter at høre Dig fortælle om Hattene og om den store Uge i Paris – og saa vil Krabaten trække sig tilbage – for at tjene en Ven –! nei, kom med en bedre Grund –! Skjøndt Du slipper dog ikke.

EDUARD

Nu vel, vil Du vide det –?

JONATHAN

Ja Gud vil jeg saa! – Skjøndt Du ogsaa, som sagt, gjerne kan lade være, thi jeg slipper Dig ikke. Naar mit Bryllup er forbi, tager Du med mig og min Kone ud paa Landet; vi ville kun være os tre, det kan blive deiligt! Der er fortræffeligt Fiskerie, – dog, det er sandt, Du er ingen Elsker af at fiske; nu, saa kan Du jo jage paa mine Enemærker! Eller, naar jeg gaaer ud, kan Du imidlertid blive hjemme hos min Kone og holde hende med Selskab og fortælle hende om Din Reise.

FRU SCHØNNING (halvsagte til Eduard.)

Afslaae det min Herre, afslaae det, jeg beder Dem!

EDUARD

Og hvorfor? Jeg er meget lykkelig ved at modtage min Vens Indbydelse!

JONATHAN

Det vidste jeg nok! (Til Fru Schønning.) Det er bestemt for Deres Skyld han følger med! (smilende.) Ikke sandt?

FRU SCHØNNING

Nei! og jeg ønsker ikke, at han kommer med!

JONATHAN

O, hvad er det for noget! – og hvorfor?

FRU SCHØNNING

Det synes mig, at De maa kunne gjætte det, og skaane mig for at sige mere –

JONATHAN (til Eduard.)

Du skal ikke bryde Dig derom, hun er en lille Smule stræng i visse Capitler –! (Til Fru Schønning.) Min Ven har været saalænge i Paris; nu har han nok sagt Dem lidt Smigreri, saadan noget, som hører til Dagens Tone der, hvor han kommer fra, og strax bliver De heftig!

FRU SCHØNNING

Smigreri –! – De har vist ikke glemt Grunden, hvorfor Hr. Capitainen for 10 Aar siden maatte forlade sit Fædreneland?

JONATHAN

Troer De, at jeg skulde være mistænkelig? – nei, jeg har ogsaa noget af dette franske – – og jeg elsker Dem, jeg elsker Dem dog virkeligt!

FRU SCHØNNING

Dersom jeg virkelig var elsket, skulde man være mere beredt paa at opfylde mine Ønsker, og ikke sætte mig i den ubehagelige Stilling, hvor jeg nu er.

(gaaer ind i sit Værelse.)
JONATHAN

Hun blev saa Gud vred! Hvad fattes dog den gode Kone? Hvad har jeg sagt? – Ja, kjære Ven, Du maa endelig ikke være vred paa mig, det er ikke min Skyld! men hun bliver snart god igjen; – Du maa paatage Dig det! jeg vil imidlertid see til mine Fremmede.(gaaer.)

Syvende Scene

EDUARD (ene.)

Ja, jeg elsker hende endnu! elsker hende af mit hele Hjertes Fylde! Hvor mægtigt har hun ikke grebet ind i mit hele Liv. Nei, jeg kan ikke skilles fra hende! – Hun har viist mig bort! Og jeg skulde adlyde? Nei, jeg kan ikke! jeg kan ikke! – Hun afskyer min Nærværelse; min inderlige Kjærlighed skulde mishage hende? – Nei! sagde hun ikke, at hun ikke hadede mig, og tør jeg ikke udlægge dette til det Modsatte? Ja, om hun ikke havde sagt det med Ord, sagde da ikke hendes første Blik det, da hun saae mig? Hendes Haandtryk? – Ja, det er nok! Jeg veed, hun elsker mig – hun gifter sig med mig! – Men hvordan? Hvordan bærer jeg mig ad med Jonathan? – Han fortjener hende ikke! han er en tom, forfængelig Nar! – men, hvorledes maa jeg handle? – Hvor er min gamle Dristighed? – Er jeg ikke længer Sømand! Nu alle Seilene til! jeg maa til Maalet!

Mel. af Kuhlaus »Wilder Champagner Wein!«

Amor med Flamme-Piil,

Hvidsker med venligt Smiil:

»Hjertet bør aldrig forsage!

Maalet jeg snart skal naae,

Jeg har jo Vinger paa,

:|: Seiren jeg vandt alle Dage!« :|:

Snekken paa Bølgens Blaae

Lystelig flyve maa

Under de stormende Vinde!

Amor ved Roret staaer,

Sikkert han Havnen naaer,

:|: Haabet maa aldrig forsvinde! :|:

Ha, der kommer Nogen! Maaskee en Allieret! Nei, det er Doctoren.

Ottende Scene

SAHS og EDUARD
SAHS (taler ud af Døren til een af Tjenerne.)

Hvad? Nu skulde jeg ud til Skibet? Nei! siig, at Du ikke har truffet mig. Det er nok, naar mine Colleger gaae derud. De kan nok give Rapport uden mig. Det er dog saa en egen Sag at ligge i en Baad ved Siden af et Skib, der kommer fra Smyrna!

TJENEREN

Jeg skal nok sige det!

SAHS

Gaae saa ogsaa hen paa Posthuset og see at faae opspurgt den Herre, der kom med Posten i Dag, og sad paa samme Sæde, som min Kone; hun gav ham nogle Smaasager i Forvaring, som hun har glemt at faae tilbage. (Tjeneren gaaer.)

EDUARD

Ah, hvad hører jeg! Fru Sahs var altsaa min smukke Reisefælle!

SAHS

Nu, her træffer jeg jo endnu vor fremmede Landsmand! – Det var en herlig Frokost og hvor langt ypperligere vilde den dog have været, dersom De havde deelt den med os. De kunde have fortalt os saa mange interessante Ting om Deres Reiser. Maa jeg spørge, hvor De har tumlet Dem omkring?

EDUARD

O, i den halve Verden! Fra Frankrig til Amerika, fra Kap til Smyrna, og derfra – –

SAHS (afbryder.)

Smyrna!? – Smyrna! hvor kommer De nu allersidst fra?

EDUARD (smilende.)

Allersidst? Ja, allersidst kommer jeg jo egentlig fra Skibet – – dog, det er Spøg; De mener vel –

SAHS (forfærdet)

Spøg! det er en Fandens Spøg! fra Skibet? Skibet! Veed da Ingen, at De er taget her hen?

EDUARD

Nei, det behøves jo ikke! Jeg tog en Droscke og styrede lige her hen til min Ven!

SAHS

Fra Skibet! fra Skibet der ligger paa Rheden! Hvad har De giort!

EDUARD

Skibet paa Rheden? – Det fra Smyrna?

SAHS

Ja, kjære, kjære Menneske! – og De kommer her, hvor der er stort Selskab.

EDUARD (afsides, idet han fatter hans Feiltagelse).

Fortræffeligt! (høit) Kjære Doctor, De er den Eneste, der endnu veed det! – (vil gribe hans Haand, men Sahs springer forskrækket tilbage).

SAHS

Min Herre! – Min Herre! – hele Selskabet – Byen –

EDUARD

O nei, fortæl dem det ikke! Jeg gaaer nu til Fruen, for at hente hende til Selskabet. (gaaer).

Niende Scene

SAHS (ene).

O, Du store Gud! – Hvad skal vi gjøre? Hvilken Uforsigtighed af ham! Han kan befænge os alle! Er der ikke Pest paa Skibet, saa har der været! Har han ikke Pesten, saa faaer han den vist.

Tiende Scene

SAHS, JONATHAN SCHMIDT og GJÆSTERNE
CHOR

Mel. »Hrr. Schmidt! Hrr. Schmidt!«

Hr. Schmidt! Hr. Schmidt!

Tillad vi synge lidt!

Ja Sang, kun Sang

Kan tolke denne Gang

Vort Hjertes inderste Behag

Paa denne kjære Jaordsdag.

– Vi faae vel ret et stort Kalads,

Thi see De os i al vor Stads.

JONATHAN

Hav Tak! hav Tak!

SAHS

O, hvilken Skraal og Snak!

O vee! o vee!

CHOR

Kan snart vi Fruen see?

JONATHAN

Hun kommer strax; imidlertid

Forfriskninger skal bringes hid,

Vi paa vor Sundhed drikke vil!

SAHS

Gud veed, nu trænge vi dertil!

CHOR

Hr. Schmidt! Hr. Schmidt! o. s. v.

SAHS

Stille, stille! syng dog ikke. Jo mere de synge, desmere Luft trække De jo i Dem!

JONATHAN

Hvad er der paafærde, Hr. Doctor! »Hvilket Aasyn, bleg som Døden

SAHS

Hvor kan De spøge? Ja, De veed det ikke! – Den unge Officeer her – kommer fra Skibet, fra Skibet, som ligger under Quarantaine.

JONATHAN

Hvad siger De – –?

SAHS

Vilde han ikke tage mig i Haanden! Saa nær var han ved at give mig den! Du gode Gud!

JONATHAN

Og jeg – jeg gav ham Haanden imorges, men – ja, det var en Lykke, jeg havde Handskerne paa. (kaster dem bort) uden disse havde jeg været forloren. – Men, hvor er han? hvor?

SAHS

Inde i dette Værelse.

ALLE

I dette Værelse?!

Mel. af den Stumme: »Afsted vi Hævn vil tage!«

SAHS

Jeg skjælver og jeg gruer!

CHOR

Ak, vee! os Pesten truer!

Hr. Doctor, pas dog paa!

SCHMIDT

Vi Døren spærre maae!

SAHS

Han tør ei slippe ud!

CHOR

Jeg skjælver og jeg gruer!

SAHS

Men Himmel! deres Brud! – –

CHOR

Afsted! afsted! afsted!

SAHS og SCHMIDT

Hvad kan vi ikke frygte!

CHOR

Der er han! – lad os flygte,

Vi Døren spærre maae!

Ellevte Scene

DE FORRIGE, EDUARD og FRU SCHØNNING (Eduard fører hende ved Haanden, alle udstøde et Skrig, idet de see dem, og flygte ud af Døren, som de slaae i).

Tolvte Scene

EDUARD og FRU SCHØNNING (De staae begge midt paa Theatret og see forundrede paa hinanden).
FRU SCHØNNING

Hvad betyder det?

EDUARD

Jeg veed det i Sandhed ikke! Jeg kom paa deres Hr. Brudgoms Befaling, for at hente Dem, og tillige at sige, at jeg er bestemt paa at adlyde Dem i at reise bort for stedse.

FRU SCHØNNING

Jeg tager ikke Feil, man lukker Døren for os.

EDUARD

Jeg veed da ikke, hvorledes jeg skal have den Ære at føre Dem til Selskabet; man maa vente, til de aabne!

FRU SCHØNNING

Hvad betyder det? At flygte for vore Øine!

EDUARD

Mel. af Elisa: »Med vilde Hyl.«

En herlig Fest er dem beredt,

De føler Utaalmodighed.

Ak, De maa mig tilgive!

Med vilde Hyl man flygted’ der,

Man lod os begge ene her – –

– Dog, jeg har Tid at blive!

FRU SCHØNNING

Himmel! denne Rolighed! denne parodierende Tone over min Frygt – –! Det er en List af Dem.

EDUARD

Jeg maa tilstaae det, i første Øieblik maa dette falde Dem ind.

Mel. af Tryllefløiten: »Alting føler Elskovs Glæde.«

Lad Dem ikkun Dagen feire,

Feire til min bittre Vee!

Kun ved List kan Amor seire,

Dette Bryllup kan ei skee,

Men da jeg, skjøndt nok saa gjerne,

Ei kan fjerne det fra Dem,

Dem jeg da fra det vil fjerne,

Saadan maa man her gaae frem!

FRU SCHØNNING

Jeg veed ikke, hvilke Midler De har anvendt; men den, som saaledes kan tilsidesætte Agtelsen for mig, kan ikke elske mig!

EDUARD

Tillad mig dog at retfærdiggjøre mig! Lad mig forklare Dem – –

FRU SCHØNNING

De har fornærmet mig, og jeg kan, jeg bør ikke høre, hvad De maaskee nu i en Hast vil sætte sammen, for at undskylde Deres upassende Spøg.

EDUARD

De vil ikke høre mig, ikke see mig? Nu vel! Jeg gaaer ind i Deres Værelse, og lover Dem at blive der, indtil De selv kalder mig tilbage. (gaaer.)

Trettende Scene

FRU SCHØNNING

Hvilken Forvovenhed! Hvortil mon dette Hele skal lede? Jeg vil dog vide det. (gaaer hen til Bordet og ringer med Klokken) Er der ingen?! (hun ringer paa den anden Side af Theatret.) Ingen kommer. Hvor mon Tjenestefolkene ere? Det er, som jeg var den eneste i Huset. (hun gaaer til Døren.) Overalt er lukket. (hun gaaer til Vinduet.) Mon jeg Ingen skulde see, der kunde hjælpe mig ud. Gud, der kommer Politi! de besætte Huset. Hr. Schmidt er selv hos dem og synes at billige det. Gud, hvad har dette at betyde!

Mel. »Noch ist Polen nicht verloren.«

Hvorfor mon jeg bange tænker

Mig et Fængsel her?

Kun et Fængsel Hymen skjænker

Bag de grønne Træer.

:|: Men hvorfor Taarer her?

Selv jeg valgte disse Lænker!

– Du mit Hjertes Drøm,

Synk i Tidens Strøm! :|:

(Et Brev stikkes paa en Kaarde gjennem Vinduet.)

Hvad betyder det? Et Brev! – Jeg maa dog see, hvad det vil sige. (tager det.) »Til Hr. Capitain Eduard Hügel!« Det er til ham! – Jeg kan dog ikke læse hans Breve! – Nu, maaskee dette giver mig Lys i Sagen. (hun gaaer til Døren.) Hr. Capitain, jeg beder Dem komme ud!

Fjortende Scene

EDUARD og FRU SCHØNNING
EDUARD

De kalder allerede paa mig! De vil tale med mig?

FRU SCHØNNING

Nei, ingenlunde!

EDUARD (idet han bedrøvet træder tilbage.)

Nu vel, saa vender jeg om igjen.

FRU SCHØNNING

Bliv! her er et Brev til Dem, man har stukket igjennem Vinduet.

EDUARD

Et Brev? (aabner det.) Ah, det er fra Doctoren. (læser.) »Min Herre! De har sat os  i den ulykkeligste Forlegenhed og Angest – Deres Skib, veed De, ligger under Quarantaine – –«

FRU SCHØNNING

Gud, er det muligt!

EDUARD (spøgende.)

Tro ikke et Ord!

Mel. af Slottet Montenero: »Man har mig sagt at Satanas o. s. v.«

Vær uden Frygt, man feiler her,

Jeg skal Dem alle Ting forklare;

Skibet, der truer os med Fare,

Gjæstgivergaarden Skibet er.

(Mærk Dem forresten:

Der er ei Pesten)

Det staaer paa Grund paa Vestergade,

Mange Kahytter i Skibet er’;

See, fra dette kommer jeg her,

Og, som jeg haaber, uden Skade!

FRU SCHØNNING

Og Doctoren er narret? –

EDUARD

Ja, Frue! det var paa en Maade en lykkelig Feiltagelse! – Tillader De, jeg læser Brevet ud? »Jeg maa melde det for Øvrigheden, det er en Forsigtighed, en Nødvendighed, De indseer, og vil tilgive mig. Huset have vi maattet besætte, og før om 40 Dage kan De ikke slippe ud.«

FRU SCHØNNING

40 Dage!

EDUARD

Synes Dem, Frue! at denne téte a téte bliver en Smule for lang? O, for mig vil Tiden flyve med Ørnevinger!

FRU SCHØNNING (med Vrede.)

Det er uædelt af Dem, De vil sætte mig i denne Forlegenhed.

EDUARD (læser videre.)

»Den unge Dame er nødt til at blive hos Dem i denne Tid, og jeg, saavel som Deres Ven, Hr. Jonathan Schmidt, stoler ganske paa Deres fine Tact for det Passende, Deres Ære, som Søofficeer – –« Ja, Gud bevares! (løber Brevet igjennem) Resten af Brevet siger, at De rigeligt vil forsyne os med Alt; gjøre os det saa beqvemt, som muligt; man vil intet nægte os, uden Friheden.

FRU SCHØNNING (med Vrede.)

Det er altsaa Dem, jeg har at takke for, at jeg er bleven indspærret her i Huset – –?

EDUARD

Dersom min Uforsigtighed har paalagt Dem Lænker, maae De dog indrømme mig, at jeg har været saa ædel, at deeltage i samme Fangenskab.

FRU SCHØNNING

Jeg er vred!

EDUARD

Iøvrigt er det kun en lille Hævn, naar jeg ret tænker paa dem, som De har berøvet deres Frihed!

FRU SCHØNNING (med Utaalmodighed.)

Jeg anbefaler Dem at tie med Alt, hvad der kan hentyde paa Deres Kjærlighed.

EDUARD

Nu, min ædle Frue, De har at befale! Saa ville vi da tale om andre Ting; vi ere jo nu nødte til at være 6 Uger sammen, vi maae da see at finde paa Midler til at fordrive Tiden; for mig vil den nu let gaae, i Selskab med en Dame med saamegen Aand og Ynde – Gud bevares! jeg nævner jo ingen. Det vil være let for Dem at give Conversationen noget Piquant og Underholdende.

FRU SCHØNNING

Siig, hvad De vil, men jeg svarer Dem sandelig ikke!

EDUARD

Det forlanger jeg ikke engang! Jeg seer Dem, og det er mig nok. Kun for Dem ene er jeg bedrøvet. En Sømand har kun faae aandelige Hjælpemidler i en Conversationssal. Ønsket, at behage, har han vel, men Knuden er, hvorledes finder han paa det? Jeg vilde spørge Dem, Frue, dersom De var i Humeur til at svare mig. – (hun vender ham Ryggen.) Men De har nylig sagt mig Deres Bestemmelse i denne Henseende. Kunde jeg da kun gjøre Noget for at adsprede Dem!

Mel. »De someiller encore ma chere.«

Vil om min Reise her De høre?

Ønsker De heller lidt Politik?

Eller en Sang? – Alt vil jeg gjøre!

De holder, troer jeg, af Musik?

(idet han seer Bøgerne paa Bordet.)

– Bøger fra  Verdens Riger!

Maa jeg vel læse for Dem? – Ja?

Saa tør De høre, hvad jeg siger,

Det er ei mig der taler da!

Hvad er her for Bøger? Baggesens Digte!

FRU SCHØNNING (tager noget Haandarbeide.)

Læs, om De vil! men jeg hører ikke efter!

EDUARD

Saa meget desbedre, saa behøver jeg ikke at være undseelig ved min slette Oplæsning. (aabner en Bog.) Her er tredie Bind af Baggesens Værker (bladrer i Bogen.) Nu vel! (læser.)

»Nanna! Du vil altsaa fra mig tage,

Hvad Du selv engang dog undte mig!

Grumt Du hvert et Smiil mig vil unddrage,

Hvert et Huldblik, Sangen drømte sig!

Lindrende tør Taaren meer ei trille;

Sukket tør ei stamme meer Dit Navn;

Selv ved Harpens Trøst Du vil mig skille,

Der betroede Himlene mit Savn.« –

FRU SCHØNNING (vender sig og siger med Kjedsommelighed.)

Hvad er det for noget?

EDUARD

Hvad det er? Det er Digtene til Nanna; nu skal De høre videre – –

FRU SCHØNNING

Jeg vil ikke høre det!

EDUARD

Holder De maaskee mere af Heines? Reisebilder? (læser.)

»Ein Jüngling liebt ein Mädchen,

Die hat einem Andern erwählt;

Der Andre liebt eine Andre,

Und hat sich mit dieser vermählt.

Das Mädchen heirathet aus Aerger

Den ersten besten Mann,

Der ihr in den Weg gelaufen,

Der Jüngling ist übel d’ran.

Es ist ein alte Geschichte,

Doch bleibt sie immer neu;

Und wem sie just passiret,

Dem bricht das Herz entzwei

FRU SCHØNNING

O, nei! lad os tale om noget Andet.

EDUARD

Ih, med Glæde! – Skal vi tale om, hvorledes vi bedst kunne inddele Tiden her paa dette Sted, det er altid godt, at have sin Dag inddeelt; enhver Ting maa have sin Tid. Jeg holder meget af Orden.

FRU SCHØNNING

Virkelig?

EDUARD

Ja, De kan sandelig troe, jeg har mange gode Egenskaber, som De ikke kjender! I Verden foretrækker man nu et elskværdigt, glimrende Udvortes, man lader sig saa let forlede af dette, ingen bryder sig ret om at kjende Characteren, selv hos den, man skal leve med! Hvorledes kan man nu af det Udvortes faae at vide, om man virkelig besidder det, som udgjør den gode Mand. Derfor falde saa mange deilige Blendværker bort; derfra komme Klager, Sorger, slette Huusholdninger. – – For at forhindre alt dette, vil der kun være eet Middel, som jeg har Lyst at foreslaae. Dette vilde være, at oprette, før man gik til Hymens Altar, en ægteskabelig Quarantaine. (Fru Schønning smiler.) Jeg seer, denne Plan faaer Dem til at smile. Jeg vil gjøre Dem min Idee tydeligere – –

FRU SCHØNNING

Jeg forstaaer Dem! – men De talte om, hvorledes vi skulle inddele vor Tid.

EDUARD

Altsaa, dette behager Dem mere, end at høre om mine gode Egenskaber.

FRU SCHØNNING

De sagde, at De holdt af Orden.

EDUARD

Ja, Frue! det har jeg altid gjort, selv da jeg var en lille Dreng; og dersom jeg engang er saa lykkelig at komme til at have min egen Huusholdning, saa har jeg rede for denne en bestemt Plan, fra hvilken jeg ikke vil vige et Haarsbrede. For det første, thi der er Intet jeg hader mere end Bagtalelse og Sladder, vil jeg altsaa ikke boe i nogen lille By.

FRU SCHØNNING

De foretrækker altsaa Kjøbenhavn?

EDUARD

Ja, Frue! Jeg vil boe paa Kongens Nytorv, thi der en en viid Udsigt; jeg vil intet Hotel have, men et smukt Huus for mig og min Kone; en Equipage – –

FRU SCHØNNING

Virkelig!

EDUARD

Troer De, at jeg vil lade min kjære, lille Kone gaae til Fods!

Mel. af Kapertoget: »Der seiled’ en Skude.« o. s. v.

Hun kunde jo let blive syg eller træt,

Nei, hun skal ei gaae!

En Landauer eller en Cabriolet

Vi kjøbe os maae!

Saa flagre vi fort alle Dage.

– O, siig: hvilken Vogn skal jeg tage?

FRU SCHØNNING

Hvad tænker De paa! De vil have et Huus paa Kongens Nytorv –! en Landauer – –

EDUARD

De foretrækker altsaa en Landauer! Ja, den er ogsaa bedst, og den er nødvendig, thi vi ville have et Lyststed paa Strandveien, men ikke for nær Byen! O, alt skal være saa nydeligt der, som i et Dukkeskab, naar jeg fører min smukke Kone derud; her i den frie, friske Natur; ja, man maa tænke paa en kjær Kones Sundhed! – – Men vi ere nu først i Kjøbenhavn. Om Morgenen, naar vi have drukket Thee, Kaffe, Chocolade, hvad de behager, tage vi en lille Tour i vor Landauer, gjennem Byens Hovedgader og ud af Porten; spiser Frokost, gjør Besøg og tager mod Besøg; saa bliver det Middag og strax efter Bordet tage vi hen paa Theatret, thi jeg vil, at min Kone skal fornøie sig. –

FRU SCHØNNING

Hver Aften i Comoedien! – nu, paa den Maade vil De da snart blive ødelagt!

EDUARD

Ødelagt? Frygt ikke derfor! men vi talte ikke om min Formue, men om min Lykke. Lad os komme til min Kone! De seer os nu begge to, den ene ved Siden af den anden, idet vi læse noget smukt af Baggesen, Oehlenschläger, Heine, Victor Hugo, o. s. v. og det rører os fordi der ere mange Steder, der ligesom ere grebne ud af vort eget Liv. Mangen Aften tilbringe vi saaledes i vort Huus, der skal være indrettet paa det herligste. Hvor lykkeligt er det ikke, at kunne gjøre den riig, som man elsker! at kunne aabne en herlig Fremtid for hende, for hvis Skyld man har arbeidet og udstaaet Sorger og Farer! (Fru Schønning reiser sig, han vedbliver) Ja, jeg har tumlet mig paa Oceanet; jeg har seet dennye Verden, og Lykken har været med mig! ved ethvert Foretagende tænkte jeg paa hende, jeg elsker; hver Gang jeg fortjente en større Sum, tænkte jeg: det er til hende! hende kan jeg tilbyde det! derved kan jeg skaffe hende mangen Glæde, aabne hende en herlig Fremtid, og ved hende skabe mig, min jordiske Lykke. – Det var mine Forhaabninger, saadanne vare de Planer jeg lagde mig, og kun eet Ord af Dem, kan bringe dem til Virkelighed.

FRU SCHØNNING

Hvad siger De? –

EDUARD

Uagtet deres Vrede, uagtet min nye Feil, kan De ikke tvivle om min Kjærlighed, selv min sidste Opførsel, er dem et Beviis derpaa. Min Uforsigtighed har sat Dem i en ubehagelig Stilling, men kun for at De kan lære at kjende ham, som de foretrækker for mig.

Mel. Den norske Nationalsang: »Hvor herligt er mit Fødeland!«

Den, som vil ikke døe med dem,

Han er ei værd med dem at leve!

Jeg føler Hjertet saligt bæve.

Jeg er hos Dem og i mit Hjem.

Ei Tiden slukte Elskovs Flammen;

Os Skjæbnen atter har bragt sammen,

:|: Og trofast er jeg til min Grav, Dem,

Hjemmet og det stolte Hav! :|:

De elsker mig! Det har De sagt mig.

FRU SCHØNNING

O Gud! der komme Nogen!

EDUARD

Maaskee for at give os vor Frihed!

FRU SCHØNNING (uvilkaarlig.)

Allerede!

EDUARD

Jeg forlanger ikke at høre mere!

Femtende Scene

DE FORRIGE. SAHS og JONATHAN (Eduard taler sagte med Fru Schønning. Sachs og Jonathan have Flacons i Hænderne, og holde sig Lommetørklæder, der ere dyppede i Eddike, for Ansigtet.)

Mel. »Nu bort med alskens Politik!«

SAHS

Nu, gode Ven, gaae Du kun frem!

JONATHAN

Nei, at gaae først det bør sig Dem!

SAHS

Vi ere godt forsynet her.

Os kan ei Smitten komme nær!

JONATHAN

Gaae til!

SAHS

Gaae til!

JONATHAN

Nei her De maae

Paa Embedsvegne foran gaae!

Som Læge giver De Raport!

SAHS

Gud veed en Læge har det haardt!

BEGGE

Gaae til! gaae til!

JONATHAN (som seer Eduard knæle for Fru Schønning.)

Men seer jeg ret?

Paa Knæ –!

SAHS

Ja, det er noget net!

JONATHAN (rømmende sig.)

Min Ven! Madam! hem, hem, hem, hem!

BEGGE

Vil De dog ei gaa hen til dem!

(for sig selv.)

Er Nød og Fare først begyndt,

Saa bliver Venskab meget tyndt!

JONATHAN (idet han peger paa Eduard.)

Jeg synes ellers min Ven er noget for nærgaaende.

FRU SCHØNNING

Vi beskjæftigede os med Dem, og bleve enige om, at vor Proces, Deres og min, maatte begyndes paa ny, dersom vi ikke kunne komme venskabelig overeens!

JONATHAN

Hvad betyder det?

EDUARD

Jeg skal forklare Dig det!

Mel. af Ungdom og Galskab: »Hvis et godt Raad I følge kan.«

I Quarantaine her vi maae

Hele sex Uger holde Stuen,

Hvad kan ei Godtfolk falde paa,

Æren byder mig ægte Fruen.

:|: Hvis ei som Brudgom jeg gik herfra,

Hvad vilde Byen sige da? :|:

JONATHAN

Men, Du seer, min Ven, dette kan ikke saaledes gaae hen!

EDUARD

Ligesom Du befaler! – Jeg er til Tjeneste!

JONATHAN

Ja! jeg vil slaaes med Dig! men ikke før om 6 Uger, naar Du har endt din Quarantaine! Æren kan være god nok; men dens Cours er lav – og Sundheden gaaer for Alt!

FRU SCHØNNING (til Jonathan.)

Jeg skal strax forklare Dem Alt! (hun rækker Eduard Haanden.)

EDUARD

Amor har seiret! (nynner af Oberon Mel. »Min Huon.«) »Jeg har seiret!«

Sextende Scene

DE FORRIGE. NICOLAI (med Eduards Tøi.)
NICOLAI

Her er Deres Tøi!

JONATHAN

Tøi? Tøi? rør det ikke! smid det! – nei! Du ulykkelige Menneske! – Hvor er Du kommen ind?

NICOLAI

Ih, af Bagdøren til Strædet!

SAHS

Hvem har givet Dig Tøiet? Ulykkelige!

NICOLAI

Madammen i Skibet.

SAHS

Madammen? Hvad for en Madamme? Kommer Du fra Skibet?

NICOLAI

Ja, der sagde Herren jeg skulde gaae hen!

SAHS (til Eduard.)

Fra Skibet, hvor De har været?

EDUARD

Ja, hvor jeg har været! Det er jo rigtignok ikke saa brillant som »Hôtel d’Angleterre« eller »Hôtel Royal;« men der ere mange brave og fortræffelige Mennesker, som tage ind i »Skibet

JONATHAN

Skibet paa Vestergade?

EDUARD

Ja, hvilket andet? Den Gjæstgivergaard har jeg kjendt fra min Ungdom, og da jeg kom med Posten, lod jeg mit Tøi bringe derhen.

SAHS

Men min Gud er De ikke kommen fra Smyrna med Skibet, som ligger paa Rheden, og som jeg – ikke har visiteret?

EDUARD

Nei, Gud bevares! jeg er kommen med den agende Post! Ja, jeg troer jeg har nogle Erindringer fra Postvognen! Disse Handsker og smaae Sager, som en ung Dame der gav mig i Forvaring, og hvis Ridder jeg har været paa Reisen.

SAHS

Hvad seer jeg! Det er min Kones! – Nu det er mig kjært! – Jeg tvivler ikke om, at jeg har den Ære at see en Chevalier sans peur & sans reproche!

EDUARD

Til Deres Tjeneste! Nu, det er mig en sand Fornøielse! Jeg skal have den Ære at aflægge mit Besøg!

SAHS

O! umag Dem ikke! Disse Bekjendtskaber med Damerne paa Postvognen, ere af en delicat Natur! Byen her er slem til at lave Historier –

EDUARD

Rigtig! – Ja, det gaaer ikke an, men jeg tager min smukke Brud med og besøger min Doctor og hans Frue! Det har De vist intet imod? Maaskee De imidlertid vil levere hende dette og bringe min underdanige Hilsen!

SAHS

Hr. Schmidt!? Hvad siger De hertil?

JONATHAN

Vi tales ved! – – Min Brud!

Vaudeville

Mel. af Mozart: »Kom lieber Mai.«

SAHS

Lad være Børn, at stride,

Nu Fruen har bestemt!

Sæt Grillerne tilside,

Lad Alting være glemt!

Gid Himlen Glæde skikke

Til Alle og Enhver,

Gid alle Sorger ligge

I Quarantaine her.

ALLE

Gid Himlen o. s. v.

JONATHAN

Mit Haab slog Klik, desværre,

Naa, der vil snakkes godt!

Dog haaber jeg vor Herre,

Betænker mig saa smaat!

Gid aldrig det maa klikke

Med Handelen især,

Let kan Profitten ligge

I Quarantaine der!

ALLE

Gid aldrig o. s. v.

NICOLAI

I Skibet var ei Pesten

Meer, end den finder her.

Dog føler jeg for Resten,

At noget smitted’ der.

Jeg saae i Pigens Blikke,

De ramte mig især;

Jeg føler Hjertet ligge

I Quarantaine der!

ALLE

Han saae i Pigens Blikke o. s. v.

EDUARD

Gid gamle Danmarks Rige,

Hvor Kjærligheden boer,

Fra Slægt til Slægt maa stige

I Velstand og i Flor;

Vi svigte Kongen ikke,

Vi er’ hans Hjerte kjær;

Gid Freden altid ligge

I Quarantaine der!

ALLE

Vi svigte Kongen ikke o. s. v.

FRU SCHØNNING (Til Publicum.)

Der gives mangt et Stykke,

Der døer med Aft’nen hen,

Mens andre har den Lykke,

At gaae – og gaae igjen!

Gid Skjæbnen da beskikke

For dette nu især,

At I vil ofte ligge

I Quarantaine her!

ALLE

Gid Skjæbnen o. s. v.

Skibet

Vaudeville i een Act.

Bearbeidet efter Scribes og Mazeres »La Quarantaine«

Opført første gang 5. oktober 1831 på Det Kongelige Teater. Udkom samme dag. BFN 166

Partitur: KT-A 0280. Orkesterbiblioteket.

Forlægget, komedien La Quarantaine af de to franske forfattere Eugène Scribe (1791-1861) og E.J.E. Mazères (1796-1866), er fra 1827 (Quarantaine: (fransk) karantæne).

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

131,20mig om! < mig om
131,22fornuftig! < fornuftig?
137,7ikke! < ikke
147,19entzwei.« < entzwei.
150,30Victor < Vigtor
152,8Politik!« < Politik!
154,5din Quarantaine < die Quarantaine
155,6Skibet. < Skibet?
115
Vaudevillelet, tit satirisk lystspil med indlagte sange, hvortil melodierne oftest er lånt andetsteds fra. Genren stammer fra Frankrig og blev i 1820’erne af J.L. Heiberg gjort til en dansk guldalderspecialitet.
116
Hr. FoersomChr. M. Foersom (1794-1850), kongelig skuespiller.
Hr. NielsenN.P. Nielsen (1795-1860), kongelig skuespiller, instruktør.
Mad. Wexschallkongelig skuespiller Anna Nielsen, f. Brenøe (1803-1856), g. 1. gang 1823 med violinist Fr. Wexschall, 2. gang 1834 med N.P. Nielsen.
Hr. FrydendahlP.J. Frydendahl (1766-1836), kongelig skuespiller, især i det komiske karakterfag.
Hr. PätgesJohan Anton Pätges (1807-1883), kongelig skuespiller, bror til Johanne Luise Heiberg.
118
Herlufsholmgrundlagt 1135 som benediktinerklosteret St. Peders Kloster. 1565 oprettede dets ejere, rigsadmiral Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye, en lærd skole på stedet.
CorneliusCornelius Nepos (ca. 95-24 f.Kr.), romersk historiker, hvis skrifter brugtes ved begynderundervisning i latin.
Phædruslatinsk-græsk fabeldigter (ca. 15 f.Kr. - ca. 50 e.Kr.); hans fabler blev i prosaform bevaret i samlingen Romulus, der udkom på dansk 1556.
Udmærket godtug, efter den tids karakterskala højeste karakter.
119
fik Du … paa Din Tallerkenfik du revet i næsen.
feie(t) … afudføre hurtigt, flot (om fx arbejde).
Mel. »I Barndoms Fied, i Manddoms Alder«fædrelandssang med tekst af Didrichsen (ikke identificeret); melodi af E. du Puy (ca. 1770-1822). Trykte noder: Erslev nr. 93.
Urterne paa Markenjf. Matthæus 6,25-30.
120
den nye VerdenAmerika.
Entrepriseforetagende.
kommer der ogsaa engang en … Streg i min Regninghvis jeg så nu og da må slette en forkert beregning.
kortkort og godt.
Jaordforlovelsesfest.
honetpæn.
121
Mel. … Jeg sætte vil et Ansigt op»Prenons d’abord l’air bien méchant«, synges af Gaspard som nr. 4 i N. d’Alayracs syngespil i én akt Adolphe et Clara ou les deux prisonniers, 1799, med tekst af B.J. Marsollier; dansk Adolph og Clara, oversat af Jens Baggesen, opført på Det Kongelige Teater 1801. Trykte noder: Zinck 2, 1. årg., bd. 2; partitur til Adolphe et Clara findes. E-noder: Adolph og Clara.
Spektakelpostyr; »teater«.
122
Mel. … Der vanker en Riddersang fra J.L. Heibergs romantiske festspil Elverhøi, II,7; musik af Fr. Kuhlau efter svensk folkemusik. Opført på Det Kongelige Teater 1828. Trykte noder: Danm. Melod. 1, nr. 39. E-noder: Elverhøj.
Blommerblomster. Omkvædet »Roser og yndelige Blommer« er fra »Der vanker en Ridder«.
Agepostenden kørende post (modsat fodposten).
Smyrnagræsk navn for Izmir, by i det nordvestlige Tyrkiet.
Levantenlandene ved det østlige Middelhav.
Schavlersjaler.
Silketøier fra Damaskden syriske hovedstad Damaskus var fra gammel tid kendt for sine silkestoffer.
for tidligt … Quarantaineen voldsom pestepidemi hærgede Tyrkiet 1828-1830.
124
Ceremonierformaliteter, anstalter.
Dagdrivere(spøgende) tjenestefolk, der ikke gør nytte, et Holberg-udtryk.
Mel. … Kom min Hr. Greve»Se vuol ballare, signor Contino«, Figaros kavatine (dvs. mindre operasang) fra I,1 af W.A. Mozarts opera Le nozze di Figaro, 1786; tekst af L. da Ponte. Opført på Det Kongelige Teater 1821 i N.T. Bruuns oversættelse med titlen Figaros Giftermaal. Trykte noder: Zinck 2, 3. årg., bd. 1; klaverpartitur til le nozze di Figaro findes. E-noder: Figaros Bryllup (ved Abrahams)/»Hvis De Hr. Greve«.
mig recommandereranbefaler mig, her nok i betydningen: går min vej.
125
Gjæktåbe.
Tøibagage.
med Postenmed postvognen.
126
artighøflig; elskværdig.
raskhidsig.
127
seilfærdigtsejlklart.
Mel. … Lad dadle Qvindernefra J.-N. Bouillys syngespil Haine aux femmes, 1811, med musik af forskellige komponister, her den franske D. della Maria; dansk Fruentimmerhaderen, oversat af N.T. Bruun, opført på Det Kongelige Teater 1811. Trykte noder: Fra Teatrene bd. 1, s. 35. E-noder/Fruentimmerhaderen.
for fem Aarfor fem år siden.
det for Doctoren slog Klikdoktoren tog fejl.
128
Mel. af »Le piege«i La Quarantaine, sc. 12 synges en »Air du Piège«, (fransk) arie fra »Fælden«. Le piège er formentlig en fransk komedie, ikke identificeret.
129
Elskertilbeder.
alt i Frankrigallerede i Frankrig.
130
ujævneurolige.
Mel. Havfrusangen»O! – wie wogt es sich schön auf der Fluth«, i Adam Oehlenschlägers oversættelse »Hvor livsaligt at flyde paa Vand«, kor fra II akts finale af C.M. von Webers eventyropera Oberon, 1826, med tekst af I.R. Planché efter Chr. M. Wielands versfortælling, 1780; opført på Det Kongelige Teater 1831. Trykte noder: Zinck 2, 7. årg., bd. 2; klaverpartitur til Oberon findes. E-noder: Oberon.
131
beleele ad.
132
Ih, nunuvel.
bievente.
133
den store Uge i Parisudtrykket har været brugt om Julirevolutionen, der fandt sted 27.-29. juli 1830 og resulterede i, at Karl 10. blev fordrevet og erstattet af Ludvig-Filip af Orléans.
134
saa Gudsgu.
135
Mel. … Wilder Champagner Weinikke identificeret; ikke kendt som tekst til melodi af Fr. Kuhlau.
forsagegive op.
Snekke(n)lille sejlskib.
dog saadog sådan.
faae opspurgtfå spurgt efter, få spurgt dig frem til.
136
Drosckehyrevogn.
137
befængesmitte.
vistafgjort.
Mel. »Hrr. Schmidt! Hrr. Schmidt«»Hr. Schmidt, Hr. Schmidt, was kriegt denn Röschen mit?«; tysk galopvals, 1822. Omtalt i F. Böhme Geschichte des Tanzes in Deutschland, 1886, bd. 2, s. 208.
Kaladsgilde.
Thiderfor.
139
imidlertidimens.
Gud veedguderne skal vide.
Hvilket Aasyn, bleg som Dødenikke identificeret som citat.
forlorenfortabt.
140
Mel. … Afsted vi Hævn vil tage»Courons à la vengeance«, kor fra D.F.E. Aubers opera La Muette de Portici, 1828, slutningen af III akt, tekst af E. Scribe og G. Delavigne; dansk Den Stumme i Portici, oversat af J.L. Heiberg; opført på Det Kongelige Teater 1830. Trykt klaverpartitur til La Muette de Portici findes.
tørbør.
141
Jeg veed da ikkeså ved jeg ikke.
Mel. … Med vilde Hyl»Med vilden Hyl og blodigt Trin« fra I,1 af Fr. Kuhlaus syngespil Elisa eller Venskab og Kjærlighed, 1819, med tekst af C.J. Boye; opført på Det Kongelige Teater 1820. Trykte noder: Fr. Kuhlau Romance aus der Oper Elisa: »Mit blut’gem Schwerdt ging Saladin« … Op 29/2, Lose.
er dem beredter Dem beredt.
142
Mel. … Alting føler Elskovs Glæde»Alles fühlt der Liebe Freuden«, Monostatos arie fra II,7 af W.A. Mozarts opera Die Zauberflöte, 1791, tekst af E. Schikaneder; dansk Tryllefløjten, oversat af N.T. Bruun, opført på Det Kongelige Teater 1826. Også med den danske titel »Uden Elskov, hvad er Livet?« Trykt klaverpartitur til Die Zauberflöte findes. E-noder: Tryllefløjten.
ikkunkun.
143
Mel. »Noch ist Polen nicht verloren«endnu er det ikke ude med Polen: tysk oversættelse af Joseph Wybickis polske fædrelandssang »Dombrowski-marche«, 1797. Trykte noder: Album for Børn. Bekjendte Melodier og Dandse … for Pianoforte, Horneman & Erslev, s. 2.
144
Mel. … Man har mig sagt at Satanas»Quand j’entends des gémissements, des cris plaintifs«, (fransk) naar jeg hører stønnen, klageskrig, sang, der indleder III akt af N. d’Alayracs syngestykke Le château de Montenero, 1798, med tekst af den franske dramatiker F.B. Hoffmann; dansk Slottet Montenero, oversat af N.T. Bruun, opført på Det Kongelige Teater 1813. Trykte noder: N. Dalayrac Le chateau de Montenéro, comédie en trois actes et en prose. … Paris, 1798, s. 175 (partitur).
145
De … vil forsynede vil forsyne.
Piquantinteressant, raffineret.
146
i en Conversationssalpå steder, hvor der føres dannet samtale.
Knudenvanskeligheden.
Mel. »De someiller encore ma chere«de sommeiller encore ma chère, (fransk) at sove længere, min kære; en sådan sangtitel ses ikke i La Quarantaine og er ikke identificeret. Melodien til den sang, der i det franske stykke svarer til »Vil om min Reise her De høre?«, er en arie med titlen »Depuis long-temps j’aimais Adèle«, heller ikke den er identificeret. Noder til »Vil om min Reise her De høre?« ses i Anderseniana 2003, s. 152.
tørher nok: har lov til.
Baggesen(s)Jens Baggesen (1764-1826), dansk forfatter.
Baggesens DigteJens Baggesens danske Værker udgivet af Forfatterens Sønner og C.J. Boye, 1827-1832, bind 1-12.
Nanna … Savnfra »Elegie. Til Nanna« fra »Balders Igjenkomst, eller Digte til Nanna«, 1816-1817, i Jens Baggesens danske Værker bd. 3, 1828, s. 238.
Huld(blik)hengiven; nådig; yndig.
ved … skillefratage.
147
Reisebilderpoetisk-satiriske prosastykker, 1826-1831, af den tyske forfatter Heinrich Heine (1797-1856).
Ein Jüngling … entzwei(tysk) »En ung mand elsker en pige, / hun har valgt en anden. / Den anden elsker en anden / og har giftet sig med hende. // Pigen gifter sig i harme / med den første den bedste mand, / hun møder på sin vej; / den unge mand er ilde stedt. // Det er en gammel historie, / dog vil den altid være ny; / og den, som den just overgår, / hans hjerte brister itu«. Fra Heine Lyrisches Intermezzo, 1822-1823.
einem Andernfejl for »einen Andern«.
glimrendeskinnende.
148
Hymen(s)navn for den græske bryllupsgud; også om ægteskab i almindelighed.
Altaralter.
Hotelher evt. palæ.
Equipagefornemt udstyret køretøj med forspand.
150
Mel. … Der seiled’en Skude»Vi øyned’ en Skude, som seylte saa froe«, sang fra III,6 af den norske læge H.I. Horns nationale syngespil Kapertoget, 1808, med musik af F.L. Kunzen, opført på Det Kongelige Teater 1808.
Landauerfirhjulet tospænderkøretøj.
Cabrioletlet, tohjulet vogn med kaleche.
fortuden afbrydelse.
Lyststed paa Strandveienfor velhavere var der efter midten af 1700-tallet opført landsteder i Københavns omegn, bl.a. langs Strandvejen.
Dukkeskablegetøjsskab.
ødelagtruineret.
Oehlenschlägerdigteren Adam Oehlenschläger (1779-1850).
HugoVictor Hugo (1802-1885), den franske romantiks litterære hovedskikkelse.
151
Mel. … Hvor herligt er mit Fødelandsang, 1827, med tekst af den norske digter S.O. Wolff. Trykte noder: Erslev nr. 109. E-noder: En Nat i Roeskilde.
døe med demdø med Dem.
152
Flaconslugteflasker.
Mel. »Nu bort med alskens Politik!«drikkevise, 1790, af Knud Lyne Rahbek; melodi fra operaen Gustav Wasa, 1786, af den tyske komponist J.G. Naumann; brugt af C.M. Bellman i Fredmans sånger nr. 21, 1791. Trykte noder: A.P. Berggreen Sange fra det danske Huus- og Selskabsliv i tidligere Tid, 1871, s. 64 (nr. 11).
153
Mel. … Hvis et godt Raad I følge kandrikkevise fra II akt af den franskdanske komponist og kapelmester J.B.E. Du Puys syngespil, 1806, teksten bearbejdet af N.T. Bruun efter det franske lystspil Une folie, 1803, af J.-N. Bouilly. Opført på Det Kongelige Teater 1806. Trykt klaverpartitur til Ungdom og Galskab findes. E-noder: Ungdom og Galskab.
kan … falde paakan få for ideer.
gaae henpassere, forløbe uden indgriben.
154
gaaer forgår forud for.
Mel. »Min Huon.«»O Wonne! Mein Huon! zum Ufer herbei«, (tysk, i Oehlenschlägers oversættelse:) »O Glæde! Min Huon til Stranden la’er staae«, fra »Ocean! Du Ungeheuer!«, scene og arie (Rezia) fra II akt af Oberon. Trykte noder: Zinck 2, 7. årg., bd. 2. E-noder: Oberon/»O Hav, uhyre Slange« (scene og arie).
155
Hôtel d’Angleterrefornemt hotel på Kongens Nytorv, grundlagt 1755, fik sit navn 1787; status som europæisk luksushotel fik det først med den nuværende bygning fra 1872.
Hôtel RoyalVed Stranden 18. Bygningen, indtil 1876 et eksklusivt hotel, bærer stadig dette navn. Opført 1796, formentlig af arkitekten J.H. Rawert, efter at den tidligere hotelbygning, der indtil 1755 hed Hotel Fortunen, gik til ved den store brand 1795.
Skibetgæstgiveri, nr. 16 i Vestergade, der dengang var gæstgiveriernes gade. Åbnedes som herberg i 1600-tallet eller før; bygningen brændte 1795 og blev genopbygget.
Ridderopvartende kavaler.
Chevalier sans peur & sans reproche(fransk) ridder uden frygt og dadel, hædrende betegnelse for den franske krigsherre P. du Terrail de Bayard (1476-1525), første gang anvendt 1527.
156
Mel. … Kom lieber Mai»Komm lieber Mai und mache / Die Bäume wieder grün«, (tysk) kom, kære maj, og gør atter træerne grønne; digt fra 1775 af C.A. Overbeck med melodi fra 1791 af W.A. Mozart. Trykte noder: Danm. Melod. bd. 1, nr. 156.
skikkesende.
klikkeglippe.
157
beskikke(om forsynet) vil bestemme.
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Indhold

Første Scene Anden Scene Tredie Scene Fjerde Scene Femte Scene Sjette Scene Syvende Scene Ottende Scene Niende Scene Tiende Scene Ellevte Scene Tolvte Scene Trettende Scene Fjortende Scene Femtende Scene Sextende Scene

Del

[Sassy_Social_Share]