Smaae-Digte

1.

Derud i Verden Hjertet maa,

Lad Storm og Regn kun ruske!

Guldbjerge har den ikkun faa,

Men flere Tornebuske.

Fra Faa et velmeent Raad jeg fik,

Fra Mange en vel stræng Kritik,

Fra Flere Bitterhed og Vee –

Hvad kan jeg svare alle Tre?

Min nye Bog er hvad jeg har,

Tør jeg vel bringe den – som Svar?

Ved fremmed Strand jeg tænkte Dig,

Graad er jo Længsels Gave;

Jeg græd – ak! mellem Dig og mig,

Flød da to salte Have.

»Jeg drømmer stolt: – vil De min Bog modtage? –

Jeg lægger »Maaneder« til Deres Dage.«

Skuffet Kjærlighed! du ligner, i din bittre, tunge Vee,

Havens Blomster, som er’ skjulte i nys faldne Foraars-Snee.

Nu er Theatret godt paa Gled,

(Toujours va qui danse!)

Er Huset tomt og Stykket med,

Er der jo god Balance!

Balder og Rolf Du fremkaldte, brynnieklædt’ –

Alle, som hørte Din smeltende Harpe, smiilte og græd.

Først kendte tryk i Nyeste Repertorium for Moerskabslæsning, bind 2, nr. 4, 26. januar 1833. BFN 213-219

446
ikkun	kun.
Vee	smerte; ulykke, sorg.
447
Aarets tolv Maaneder	H.C. Andersens digtsamling Aarets tolv Maaneder, Tegnede med Blæk og Pen, der udkom 18. december 1832 med årstallet 1833 på titelbladet (BFN 199; se side 369 ff.).
W. Müller	den tyske forfatter J.L.W. Müller var især kendt for sine sangcykler Die schöne Müllerin (den smukke møllerske), 1820, og Die Winterreise (vinterrejsen), 1823, med musik af F. Schubert.
Vee	smerte; ulykke, sorg.
Toujours va qui danse!	(fransk talemåde) det er lige meget, om man danser dårligt, bare man danser.
Evald	Ewald.
Balder og Rolf	fra J. Ewalds syngespil Balders Død, 1775, og sørgespillet Rolf Krake, 1770.
brynnie(klædt’)	kropspanser af sammensmedede metalringe e.l. til beskyttelse mod hug, stik og skud.
Alle, som … græd	jf. Ewalds digt »Til min M***« i månedsskriftet Det almindelige Danske Bibliothek, bind 1, nr. 1, 1780, hvori det i slutningen af niende strofe hedder: »Alle som hørte min smeltende Harpe / Smiilte og græd«.