H.C. Andersen

Sölvbrylluppet den 18de October 1851

Og det var Adolph Drewsen,

Som ung Jurist han stod,

Han beiled’ til liden Ingeborg,

Af den collinske Rod.

Mel. »Erindrer De.«

Erindringer, de bittre og de söde,

I lyse Billeder gaae nu forbi!

Erindre I det förste kjære Möde,

Strandmöllen, Skoven, Aftnens Trylleri?

Erindre I saa Brudeklokkens Kimen,

Og Mynsters Tale og hvor Orglet löd;

:|: Saa hellig glad og alvorsfuld var Timen,

I skov- og sö-omkrandste Sölleröd. :|:

Erindre I, ja det er længesiden,

Endogsaa over fem og tyve Aar,

Da i den gamle Gaard, i Friertiden,

For Digteröiet endnu klart det staaer!

Hun ved sit Sybord sad og livligt talte,

Han stod med Frakke paa med mange Slag.

:|: I Digter-Hjertet Billedet sig malte,

Thi synge vi derom paa denne Dag! :|:

Erindre I den By ved lille Belte,

Nu har den Navn som Danmarks Seiersstad,

Der liden Jonna sig i Huset mældte,

Med Öine blaa og Kindens Rosen-Blad.

Erindre I den gamle Gaard, den spanske,

Som Carl Bernhard har i en Roman?

:|: De Aftner der, saa levende, saa danske?

End grönnes Linden der ved Linds Altan. :|:

Erindre I det Tydske for det Jydske,

Den Badereise, som blev gjort til Ems?

Med Heibergs der slog Dansken reent det Tydske,

I vare ganske som i Eders Hjems.

Det var i Politikens Uskylds Dage,

Og den Gang Vaudevillen her var Alt.

:|: »De svandt, de svandt de glade Barndoms Dage

O gid, at aldrig – – her er Noget galt! :|:

Hvor mange Börn hans Hjerte maa omfatte,

Det Fröken Bremer alt har skrevet om;

I den collinske Have Gud ham satte

Til Gartner og et Skjönheds Flor der kom,

Slyngplanter og Guirlander, grönne Tepper,

Selv Strandens Maager her hidbragte han;

:|: Han lader Borrer voxe frem paa Skræpper,

Og det er meer end selv Naturen kan! :|:

Der Perler er, hvis Værd vi heelt ei fatte,

Saa sjældne, gjennemsigtig’ som et Vand,

Og her er een, vi heelt ei kunde skatte,

För Straalen ret kom frem fra Aandens Land.

Et smukt Naturspil ville vi först sige,

En Aandens Perle blev det riig og stor,

:|: Hvor Alt er Hjerte heelt og uden Lige,

Ja, Du det er, Du Sölvbrud! hör vort Chor! :|:

De sidste Aar har meget omkalfatret,

Smidt om, fört ind, vendt baade op og ned,

Vi tabte meer, end Pladser i Theatret,

Men mere stærk blev Hjemmets Kjærlighed.

Dog nu har vi vel faaet nok af Sangen,

Endskjöndt den taler Hjertets gamle Maal.

:|: En Sang er dog en Blomsterkrands paa Stangen,

I det der drikkes Festens förste Skaal! :|:

Men efter förste Skaal den anden kommer,

En Skaal for Oldemo’er og Oldefa’er;

To friske Træer i Livets Eftersommer,

To Gamle, som den Unges Ungdom har!

De Festens Stjerner ved vort glade Gilde,

De Hjertets Rod for Brudgom og for Brud,

:|: De smile gjennem Taarer, glade, milde,

De opfyldt see den Bön, de bad til Gud! :|:

Den förste Skaal! den, for de kjære Unge,

Som levet har i fem og tyve Aar.

Dem prise vi med Hjerte og med Tunge,

Saa Sangen over Vold og Vænge gaaer.

Gud lad os Alle leve længe sammen!

Paa Jorden her er meget godt at boe;

:|: Og naar vi skilles her, i Guds Navn, Amen!

Vi mödes, samles glade som I To! :|:

Sölvbrylluppet den 18de October 1851

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget ved Adolph og Ingeborg Drewsens sølvbryllup 18. oktober 1851. BFN 593

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

185,10som I to! :|: < som I to!
183
Og det var … Rodi førstetrykket er »Adolph Drewsen,«, »Ingeborg,« og »collinske« udeladt, men skrevet til i hånden.
Ingeborg … collinskeIngeborg Drewsen var datter af Henriette og Jonas Collin.
Erindrer De»Erindrer De? Det var i Kongens Have«, sang fra J.L. Heibergs vaudeville Nei, 1836, med melodi af H. Rung.
StrandmöllenStrandmøllen ved Mølleåens udløb var papirfabrik, ejet af J.C. Drewsen, Adolph Drewsens broder.
Mynster(s)formentlig den senere biskop J.P. Mynster.
SöllerödIngeborg og Adolph Drewsen blev gift i Søllerød 18. oktober 1826.
den gamle GaardJonas Collins bindingsværksbygning i Bredgade 4 i København, hvor familien Collin boede fra 1802 til 1838, og hvor Ingeborg således voksede op, skulle øjensynligt tidligere have været en spansk ministers landsted.
lille BelteLillebælt.
Danmarks SeiersstadFredericia, hvor danske tropper 6. juli 1849 (under Treårskrigen) sejrede over de slesvig-holstenske styrker.
JonnaIngeborg og A.L. Drewsens første barn, født 1827 i Fredericia.
Carl Bernhard … Romanhentydning til den danske forfatter A.N. de Saint-Aubains roman Krøniker fra Christian den Andens Tid, udgivet under pseudonymet Carl Bernhard 1847, i hvilken han på de allerførste sider skildrer den collinske gård.
Lind(s)måske B.C.W. Lind, gift med Louise Collin.
184
(det Tydske) forfrem for.
Emskurbyen Bad Ems nær ved Koblenz.
Heibergs der slog … Tydskei sommeren 1839 gennemgik skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og hendes mand, digteren J.L. Heiberg, en kur i Ems.
Politikens Uskylds Dagefør røret i 1848, der førte til enevældens fald og junigrundloven, 1849.
Vaudevillen(muntert, let) syngestykke med vægt på intrigen; franskinspireret genre, der indførtes på Det Kgl. Teater af J.L. Heiberg i sidste halvdel af 1820’erne.
De svandt, de svandt de glade Barndoms Dageførste linje i sidste strofe af Jens Baggesens digt »Da jeg var lille« fra H.W. Riber Poesier. Første Samling, 1785.
Bremermåske hentydning til den svenske forfatterinde Fredrika Bremers danmarksbog Lif i Norden, 1849 (dansk Liv i Norden, 1849), hvori hun side 14 omtaler omsorgen for børn og nævner dem, som har fremmet denne sag: »Danmarks moderliga qvinnor; männer sådana som Drewsen, v. Osten, Brink-Seidelin, m. fl., och den vördnadsvärde [højtagtede] Collin, tvenne konungars minister och i så många delar förtjent af sitt folk och fädrenesland«.
alt (har)allerede.
Borre(r)planten burre.
Pladser i TheatretJonas Collin trådte i 1849 ud af Det Kgl. Teaters direktion.
Oldemo’er og Oldefa’erHenriette og Jonas Collin blev oldeforældre, da Ingeborg og Adolph Drewsens datter, Jonna, gift med Henrik Stampe, fik datteren Rigmor i 1850.

Del

[Sassy_Social_Share]