Originalsprog
H.C. Andersen

Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Sjette

Sat i Musik af J. P. E. Hartmann, afsungen ved Sørgefesten i Studenterforeningen den 28de Januar 1840

Før Talen

CHOR

Død er vor Konge! Død Kong Frederik!

Hans Kongevei tidt gjennem Tjørne gik,

Han meente ærligt det med Folk og Rige.

Død er vor Konge! Død Kong Frederik!

Og Hjertet føler, hvad de Ord vil sige!

RECITATIV

Ved Sommerslottet suse Skovens Ege

Om tunge Aar og ei om Barnets Lege,

Om Kongesønnen i de kolde Sale! –

Høit om ▶hans Ynglings Daad skal Stenen tale;

Paa Bondens brudte Aag er Støtten sat◀,

Mod Himlen peger den i Sorgens Nat.

Høit ruller Bølgen mod den danske Slette,

Den synger om ▶den Sortes Takke-Bøn,

Velsignet være Frederik den Sjette,

Ei sælges tør, o Afrika, din Søn◀!

Naar Svalen kommer hid fra Keiserborgen,

Fra ▶Donaus Keiserborg, den qviddrer Sorgen,

Den Sorg, dens Moder saae paa Kongens Pande,

Da der han værnede om Hjemmets Lande◀.

Om Oldtids Tingsted Bondens Marker tale,

Om Bonden nu forkynde Raadets Sale,

Thi der udtaler jo sin bedste Skjønnen,

Ei Adelsbaaren kun, men Bondesønnen.

FIIRSTEMMIG SANG MED DUET OG CHOR

Kongen er død!

Hør over Vangen

Sørgesangen,

Som den ved Femte Fredriks Kiste lød:

»▶Hold Taare op at trille,

Og du min Cithar stille!

Nu bæres Kongen bort

Til Graven!«

CHOR

»Nu bæres Kongen bort til Graven!◀«1

SANG

Den danske Bonde bad: o, maae vi bære

Vor Konge til hans sidste Hvilested!

Den lange Vei er kort, og let vil være

Den Byrde, som har al vor Kjærlighed.

Han Byrden bar for os, und os den Ære,

Den lange Vei er kort, naar ham vi bære!

Gud signe Bonden! her var Hjertet Tolk.

Taknemlighed, betegn du Danmarks Folk!

I hvert et Bondehuus, om nok saa lille,

Et Lys er tændt, langs Veien hvor de gaae,

Og i den kolde Nat, ved Grøften stille

Med deres Børnebørn de Gamle staae:

»Nu kommer Kongens Liig! see Faklen brænder!«

Og Barn og Gubbe folde deres Hænder;

De glemme aldrig dette Øieblik.

»I Jesu Navn! Farvel Kong Frederik!«

CHOR

Lad Floret hænge ned om Sørgestaven,

Og Faklen lyse rød!

For os hiin Sørgesang gjenlød!

»Nu bæres Kongen bort til Graven!«

Efter Talen

CHORAL

Hvad er mod Aandens Rige hist

Den Pragt, os Jorden viste.

Den samler sig til allersidst

Her i den snevre Kiste!

VEXELSANG

I Kirkens gamle, hvælvede Gange

Lød de dybe Sørgesange Over Kongens Baare.

Det var ei den sidste Taare,

Mangt et Øie der ham gav;

Grædes vil der langt fra Kongens Grav.

DUETTINO

O, mangt et Træk, saa ærligt, ligefremt,

Tegn paa hans Hjerte, har vort Hjerte gjemt,

Det bliver aldrig glemt.

CHOR

Det trætte Støv de Hvile gav;

Der er saa tyst nu ved hans Grav.

EN ENKELT STEMME

Kun Maanens Straale kysser Kongens Kiste.

CHOR

Tag vort Farvel! det er det sidste!

Ewalds Sørgesang over Høisalig Kong Frederik V.
1
Ewalds Sørgesang over Høisalig Kong Frederik V.↩
Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Først kendte tryk 28. januar 1840 i Dagen, nr. 23, i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, nr. 22, samt som lejlighedstryk. Førstnævnte udgave følges her. BFN 367.

Indhold

Før Talen. Efter Talen.

Henvis til værket

H.C. Andersen: Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Sjette. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01

This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.