Sonnet
Ved Fyrstinde Borgheses og hendes tre BørnsGwendoline Borghese døde 27. oktober 1840, angiveligt næsten samtidig med sine tre sønner. Død
(Efter FiorentiniFiorentino; i H.C. Andersen En Digters Bazar (BFN 417), hvori digtet optages, året efter det trykkes i Portefeuillen for 1841, bringes tillige et italiensk forlæg, den italienskfranske forfatter P.-A. Fiorentinos digt La Morte della Principessa Guendalina Borghese Talbot; dette digt har ikke kunnet identificeres. )
En Paradisets Blomst, af Troen bragt
Til Themsens Bred og plantet der i Solen,
Skjød herligt frem, dens Duft, dens Yndes Magt,
Dens Glands, – sligt findes ei hos Vaarviolen!
Men Kjærligheden planted Blomsten om,
Den Blomst, som gjorde alle Hjerter glade;
Den satte den ved Tiberen i Rom,
En himmelsk Duft gik fra dens rene Blade.
Og Duften steg; vi hørte Engle sige:
»Den Blomst er ei for noget jordisk Sted,
I Lysets Have blomstrer kun dens Lige!«
En Engel saae vi da til Jorden stige,
Og rive Blomsten op; tre Skud gik med,
Tre unge Skud – de groe nu i Guds Rige!
Rom, den 1ste Januar 1841.
Henvis til værket
H.C. Andersen: Sonnet. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01
This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.