H.C. Andersen

Sonnet

Ved Fyrstinde Borgheses og hendes tre Børns Død

(Efter Fiorentini)

En Paradisets Blomst, af Troen bragt

Til Themsens Bred og plantet der i Solen,

Skjød herligt frem, dens Duft, dens Yndes Magt,

Dens Glands, – sligt findes ei hos Vaarviolen!

Men Kjærligheden planted Blomsten om,

Den Blomst, som gjorde alle Hjerter glade;

Den satte den ved Tiberen i Rom,

En himmelsk Duft gik fra dens rene Blade.

Og Duften steg; vi hørte Engle sige:

»Den Blomst er ei for noget jordisk Sted,

I Lysets Have blomstrer kun dens Lige!«

En Engel saae vi da til Jorden stige,

Og rive Blomsten op; tre Skud gik med,

Tre unge Skud – de groe nu i Guds Rige!

Rom, den 1ste Januar 1841.

Sonnet. Ved Fyrstinde Borgheses og hendes tre Børns Død

Først kendte tryk i Portefeuillen for 1841, bind 1, 5. hæfte, 31. januar 1841. BFN 400

36
Fyrstinde Borgheses … hendes tre Børn(s)Gwendoline Borghese døde 27. oktober 1840, angiveligt næsten samtidig med sine tre sønner.
FiorentiniFiorentino; i H.C. Andersen En Digters Bazar (BFN 417), hvori digtet optages, året efter det trykkes i Portefeuillen for 1841, bringes tillige et italiensk forlæg, den italienskfranske forfatter P.-A. Fiorentinos digt La Morte della Principessa Guendalina Borghese Talbot; dette digt har ikke kunnet identificeres.

Del

[Sassy_Social_Share]