H.C. Andersen

Sophie Gade født Hartmann

En Moder rives bort fra sine Smaa,

Saa ung og livsglad, hun den hjerte-rene!

Hun døer! – det kan Forstanden ei forstaae,

Vi maae os give hen i Gud alene,

Kun der vi Klarhed og Fortrøstning see;

Det er det Bedste, det, Gud lader skee!

I Smaa, for hvem sit unge Liv hun gav,

Fra os kun skal I Eders Moder kjende!

Hver Rose frisk og fin paa hendes Grav

Vil Eder vise Billedet af hende!

Men ei gjensee I her det Moder-Blik,

Som I fra hendes klare Øine fik!

I Afskedstimen var de sidste Ord:

»Er det nu Rosentid? – Er det nu Sommer?

O Gud, jeg er saa glad!« – og fra vor Jord

Hun steg til, hvor den Gode sikkert kommer,

Guds Rige! – Husk, dets Grændser til os naae!

En Moder slipper ikke sine Smaa!

Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Først kendte tryk i Fædrelandet, nr. 141, 21. juni 1855. BFN 744

Først kendte tryk i Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. BFN 1091

Henvis til værket

H.C. Andersen: † Sophie Gade født Hartmann. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 8: Digte II 1840-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01

This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.