H.C. Andersen

Svarskrivelse til Odense kommunalbestyrelse

Etatsraad H. C. Andersen. I Communalbestyrelsens Møde igaar meddeelte Formanden, Justitsraad Mourier, at der paa den Skrivelse, i hvilken det af Communalbestyrelsen nedsatte Udvalg havde underrettet Etatsraad H. C. Andersen om, at han af Communalbestyrelsen var bleven valgt til Æresborger i Odense, og forespurgt, om han vilde komme her til Odense Fredagen den 6te Decbr. for at modtage Æresdiplomet, var indløbet følgende Svarskrivelse:

»Kjøbenhavn den 25de Novbr. 1867.

Iaftes modtog jeg den ærede Communalbestyrelses Skrivelse og iler med at bringe min dybtfølte Tak. Min Fødeby forunder mig ved Dem, mine Herrer, en Erkjendelse, en Hæder, saa stor som jeg aldrig turde drømme den.

Det er iaar 48 Aar siden, at jeg som en fattig Dreng forlod min Fødeby, og nu, rig paa lykkelige Erindringer, optages jeg i den som et kjært Barn i sit Fædrehuus. De ville forstaae mine Følelser; jeg løftes ikke op i Forfængelighed, men i Tak til Gud for de Prøvelsens tunge Timer og de mange Velsignelsens Dage, han forundte mig. Modtag mit hele Hjertes Tak.

Jeg glæder mig til paa den bestemte Dag, den 6te December, om Gud forunder mig Sundhed, at samles med mine ædle Venner i den kjære Fødeby.

Deres taknemlige, ærbødige

H. C. Andersen.

Til Odense Communalbestyrelse.«

Takketale ved overrækkelsen af diplomet som æresborger i Odense

Odense den 6te December.

Digteren H. C. Andersen som Æresborger i Odense. I Formiddags Kl. 9½ samledes Communalbestyrelsens Medlemmer paa Raadhuset og underskreve det for Digteren H. C. Andersen udfærdigede Diplom som Æresborger i Odense. Dette Diplom, som er indbundet i rødt Fløil med rige Guldzirater og forsynet med Odense Byes store Segl i en forgyldt Sølvcapsel, er udført af Kunstmaler P. Krohn i Kjøbenhavn. Det ene Blad er deelt i flere Felter, hvori der i Raderinger paa lyseguul Grund er fremstillet endeel af de vigtigste Figurer i Andersens Eventyr, saaledes som hosstaaende Gjengivelse antyder:

 Eventyrets Genius med Sommerfuglevinger ridende paa Fantasiens Ørn. 
Rosenalfen.Alfen kysser den Dødes Hoved, medens Jasminens Genius flyver bort med Hævnens Spyd.Tommelise.Tommelise ved Markmusen, medens den rige Muldvarp melder sig som Frier.Storkefamilien.
Klodshans, der med Træskoen og den døde Krage rider til Prindsessen paa Gedebukken.Diplom som Æresborger i Odense for Digteren H. C. Andersen. Etats. R. af Dbr. o. fl. O. Dannebrogsmand.Fyrtøiet.Soldatens Hund henter den sovende Prindsesse.
Den lille Havfrue.Springfyrene.Græshoppen,Springgaasen og Loppen.Klokkedybet.Aamanden fra Odense Aa ved den sunkne Kirkeklokke.
Ole Lukøie.Hyldemoer, der løfter Laaget af Theepotten.Noget.Hyttemargrethe, der kommer til Himmerige.

Det andet Blad, som er omgivet af en retlinet Ramme med indflettede Arabesker, indeholder det egentlige Æresborgerbrev, der lyder saaledes:

»Communalbestyrelsen i Staden Odense

Gjør vitterligt: I Betragtning af, at Digteren Hans Christian Andersen har skjænket vort Fædreland uforgængelige Skatte og derved bidraget til at hæve dets Navn ogsaa blandt Fremmede, have vi valgt og kaaret ham til Æresborger i hans Fødeby Odense.

Til Vidnesbyrd herom udfærdiges dette Æresdiplom under vore Hænder og Stadens Segl.

Odense Raadhuus den 15de Novbr. 1867.

L. Mourier. G. Koch. Urban Hansen.

A. Boesen. V. Petersen. Borch. Brummer.

L. Bierfreund. Schnakenburg. P. Wich.

J. C. Dreyer. F. Krag. P. Kragh. Hempel.

Scholten. J. Haugsted. H. T. Helveg.

G. Lotze. C. W. Jensen. P. Petersen.

M. Prøvensen. R. Petersen.

(L. S.)

Diplom for Digteren Hans Christian Andersen som Æresborger i Odense.«

Henimod Kl. 11 samledes derpaa Communalbestyrelsen tilligemed en stor Mængde af Mænd og Qvinder paa Raadhuset, medens det borgerlige Jægercorps dannede Æresvagt ved Indgangen. Kl. 11 ankom Etatsraad Andersen, ledsaget af tvende af Festudvalgets Medlemmer, Dhrr. Grosserer W. Petersen og Etatsraad Koch, som førte Æresgjæsten op i Raadhuset, hvor han modtoges af den samlede Communalbestyrelse med Borgemesteren, Justitsraad Mourier i Spidsen, som førte ham til den for ham bestemte Plads midt i Salen. Borgemesteren tog derpaa Ordet omtrent saaledes:

»Hr. Etatsraad!

Odense Communalbestyrelse har ønsket at bringe Dem Deres Fødebyes Hyldest og dens Tak for de uforgængelige Skatte, hvormed De har beriget vort Fædreland.

Gjennem Deres Værker, Deres Sange og Eventyr har De løftet os ud over Hverdagslivets travle Færd ind i Phantasiens Rige, for at vi der kunde søge Glæde og Livsfriskhed til atter at tage fat paa vor daglige Syssel.

Besunget og beskrevet af Dem blev vort Fædreland med dets yndige Sletter, dets vilde Heder og det brusende Hav, der omgiver det, os endnu kjærere, og De vakte Følelser hos os, hvorfra vor Fædrelandskjærlighed sugede ny Næring.

Da de tunge Dage for Danmark kom, da Oprør og Krig truede det med Undergang, da var Deres fædrelandske Sange paa Alles Læber, De tolkede vor Sang, vort Haab og vor Glæde, og vor Ungdom drog i Kampen styrket og løftet ved Digterens Ord.

Danmark regner Digteren Hans Christian Andersen blandt sine bedste Sønner og vi, vi føle os stolte, af at det er her i Odense at De første Gang saae Dagens Lys.

Det er vor Paaskjønnelse af, hvad De har virket for vort Fædreland, det er vor Glæde over, at de ved Fødselen er knyttet til denne By, som vi have villet tolke ved den 15de forrige Maaned at vælge og kaare Dem til Æresborger i Odense.«

(Her lod Borgemesteren Diplomet som Æresborger oplæse; han fortsatte derpaa:)

»Idet jeg nu overrækker Dem, Hr. Etatsraad, Diplomet som Æresborger i Odense, udtaler jeg det Haab, at den Velsignelse, som hidtil har fulgt Dem i Deres Manddoms Aar, fremdeles maa være med Dem, og at De endnu i mange Aar maa føie nye Skatte til dem, De alt har skjænket vort Fædreland.«

Taleren sluttede med at udbringe et Leve for Digteren, Hans Christian Andersen, hvilket istemtes med levende Hurraraab fra den forsamlede Mængde. Den nye Æresborger udtalte derpaa dybt bevæget sin Tak i følgende Ord:

»Den store Æresbeviisning, som min Fødeby forunder mig, overvælder og løfter mig. Jeg maa tænke paa Øhlenschlægers Aladdin, der, da han ved den vidunderlige Lampe havde reist sit herlige Slot, traadte hen til Vinduet og sagde: »dernede gik jeg som en fattig Dreng«. Ogsaa mig har Gud forundt en saadan Aandens Lampe, Poesien, og naar den lyste ud over Landene og man der glædede sig ved den og gav den Erkjendelse, sagde, at den lyste fra Danmark, da bankede mit Hjerte i Glæde: jeg vidste, at jeg i Hjemmet havde deeltagende Venner, og tilvisse i den By, hvor min Vugge stod; og denne giver mig paa denne Dag et saa hædrende Beviis paa sin Deeltagelse, forunder mig en Ære, saa overvældende stor, at jeg dybtbevæget kun kan sige Dem min hjertelige Tak.«

Derpaa gik han omkring til alle Communalbestyrelsens Medlemmer og hilste paa hver især, hvornæst Protocollen over den hele Handling, der havde et særdeles smukt Præg og gjorde et dybt Indtryk paa de Tilstedeværende, blev oplæst. Under nye Leveraab fulgtes Æresborgeren da af Communalbestyrelsen tilvogns og hilstes atter ved Bortkjørselen med Mængdens Jubel.

– I Dagens Anledning flages der næsten fra alle Huse her i Byen.

Download som e-bog E-bog Download som pdf PDF
Del/henvis til værket

Trykt første gang uden titel i Fyens Stiftstidende, nr. 301, 30. november 1867. BFN 936

Henvis til værket

H.C. Andersen: Svarskrivelse til Odense kommunalbestyrelse. Udg. af Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen & Finn Gredal Jensen i ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, bind 9: Blandinger 1822-1875. 2005. Digitaliseret af Dan H. Andreasen & Holger Berg til sitet hcandersen.dk, version 1.0, 2024-04-01

This version of the text is published under the following license: Creative Commons, Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Images are not included in this license and may be subject to copyright.