H.C. Andersen

Thorvaldsen

(Til Musik af Hartmann)

Træd hen til Kisten her! kom, fattig Mand,

I din Kreds födtes han, og Du tör sige:

Han blev en Stolthed for vort Folk og Land,

En Glands han kasted’ over Danmarks Rige!

Ja, her var Rigdom, Adel, Alt fra Gud,

I Snillet hos ham Gud sig for os viste;

Hans Död vil lyde vidt i Verden ud,

Man priser den, der dog faaer see hans Kiste!

Sin Sendelse paa Jorden har han endt –

Vi har ham seet og kjendt!

Hans Liv var lykkeligt, hans Död var smuk,

Han virked’ stort og herligt uden Lige!

I Folkets Kreds og uden Smertens Suk

Saa sjælesund han svang sig til Guds Rige.

Vi rysted’ staae, et Blink fra Gud det var!

Fra fattigt Huus det gik ud over Jorden,

Et Blink, der glemmes ei! See Stenen har

Et Præg deraf, et Storheds Præg for Norden!

Oplös dig Sorg i Sang ved Kistens Fjel!

I Jesu Navn, sov vel!

Thorvaldsen

Først kendte tryk: lejlighedstryk, sunget af Studentersangforeningen i

Frue Kirke 30. marts 1844 til musik af J.P.E. Hartmann. BFN 441

72
Sendelsemission.
Fjelfjæl; bræt.

Af Thorvaldsen

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 489

104
Dandserindenskulptur fra 1817; nu på Thorvaldsens Museum.
GanymedThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig Ganymedes med Jupiters ørn fra 1817, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
Amor og PsycheThorvaldsen skabte flere værker med denne titel; her formodentlig værket fra ca. 1807, nu på Thorvaldsens Museum; jf. i øvrigt nedenfor.
døde … KunstnerThorvaldsen døde 24. marts 1844 under en forestilling i Det Kgl. Teater.
risler alle Bølger smaaalfekor fra Oehlenschlägers syngespil Faruk, 1812, opført første gang på Det Kgl. Teater samme år.
Bliv(på)bud om at blive til; jf. 1. Mosebog 1,3 ff.
Ørn … Lynetlynet er den romerske fader- og himmelgud, Jupiters, kendetegn.
skjænker … Skaalen fuldhentydning til skulpturen af Ganymedes, gudernes smukke mundskænk, der knælende holder en skål med vand for Jupiters drikkende ørn.
105
Psyche(n)(græsk) sjæl; afbildes i græsk mytologi i fugleskikkelse eller som en lille eller ung pige (med sommerfuglevinger).
Kjærlighedens Kyshentydning til myten om Amor og Psyche: Guden Amor forelsker sig i kongedatteren Psyche, fører hende til en ensom bolig, hvor han hver nat besøger hende, dog uden at hun ser ham i mørket. På trods af Amors forbud mod, at hun prøver at finde ud af, hvem han er, betragter hun ham en nat, mens han sover i lyset fra en olielampe. Han vækkes imidlertid, da en dråbe fra lampen falder på hans skulder, og han forlader hende. Psyche søger ham uden held, men efter mange genvordigheder fatter Jupiter medlidenhed med hende og skænker hende udødelighed og evigt samliv med Amor.

Af Deviser med Presenter paa et Juletræ

Først kendte tryk i Digte, gamle og nye. BFN 490

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

106,6»Endnu jeg < Endnu jeg
106
Devise(r)kort sætning, der indeholder en (moralsk) sandhed, sentens; ofte vedlagt en gave.
Presentergaver.
»Endnu jeg … den!«jf. de sidste to verslinjer af genioptrykket af Jens Baggesens digt »Da jeg var lille« fra Ungdomsarbeider. Anden Deel, 1791, hvor sidste strofe lyder: »De svandt, de svandt de blide Barndoms Dage! / Min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen; / Jeg kun Erindringen har nu tilbage: / Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den!«; digtet er trykt første gang i H.W. Riber Poesier. Første Samling, 1785, hvor sidste strofe dog lyder: »O gode Gud! du skuer alt! du kiender / Min Siel, og alle mine Tanker veed! / End beder jeg; Men ak! som Synden brænder / Min Andagt ei med den Uskyldighed«.

Del

[Sassy_Social_Share]