Træd hen til Kisten her! kom, fattig Mand,

I din Kreds födtes han, og Du tör sige:

Han blev en Stolthed for vort Folk og Land,

En Glands han kasted’ over Danmarks Rige!

Ja, her var Rigdom, Adel, Alt fra Gud,

I Snillet hos ham Gud sig for os viste;

Hans Död vil lyde vidt i Verden ud,

Man priser den, der dog faaer see hans Kiste!

Sin Sendelse paa Jorden har han endt –

Vi har ham seet og kjendt!

Hans Liv var lykkeligt, hans Död var smuk,

Han virked’ stort og herligt uden Lige!

I Folkets Kreds og uden Smertens Suk

Saa sjælesund han svang sig til Guds Rige.

Vi rysted’ staae, et Blink fra Gud det var!

Fra fattigt Huus det gik ud over Jorden,

Et Blink, der glemmes ei! See Stenen har

Et Præg deraf, et Storheds Præg for Norden!

Oplös dig Sorg i Sang ved Kistens Fjel!

I Jesu Navn, sov vel!