Til Hendes Majestæt Enkedronning Marie Sophie Frederikke

Der var en Tid, da under Havens Hække,

Ved Frederiksberg, paa Baaden Flaget gled,

I Jubel Drot og Dronning sad der begge,

Af Folket seet i patriarkisk Fred;

Nu er i Haven tyst, Du sidder ene,

Og Tidens Storme selv til Danmark naaer,

Men Troskabs Træet her har stærke Grene,

Du seer det, som Du saae det i din Vaar.

Seer Drot og Folk i ædel Villie lige,

Der er en Styrke i slig Trofasthed,

Du hörer Danmarks Navn i Hæder stige,

Nordstjernen liig, den aldrig skal gaae ned,

Dansk blev din Tanke ved Kong Frederiks Side,

Dansk blev dit Hjerte i det danske Land,

Naar Danmark leed, dit Hjerte maatte lide,

See Fred og Solskin over Danmarks Strand!