October bliver man Student,

At sige, naar man staaer sin Pröve,

Kan Græsk og Romersk excellent,

Samt Archimedes Kunst udöve;

Fortælle snildt hvad Klio skrev –

Alt har vi skikkeligt forklaret,

Men Du fik stoltest Borgerbrev,

Thi Du i Marmor svared’.

Du blev Student, og Du kan troe,

Just i October maa det være.

Du hugged’ Dig igjennem jo,

Saa Talemaaden kom til Ære.

»Hvad giver op Du af Homer?«

Blev spurgt, og man jo vented’ Blade:

Da formed’ Du til Liv i Leer

Den hele Iliade.

Det Sprog, Praxiteles har talt,

Det talte Du, som ingen Anden,

Hvad ▶Flaccus har i Toner malt,

Du plastisk gav◀, Du fatted’ Manden.

Du dristig Skjönhedscirclen slog,

Beregned’ alle Former nöie,

Og i Historien Du tog

Jo Klio selv den høie.

Man spurgte Dig i Christendom,

Og Du lod Stenen for Dig tale;

See Christus i vort Tempel kom,

Med Kraft og Mildhed at husvale.

Svar gav Du i Astronomie,

Saa selv Copernicus gjenleved’;

Dit Marmor-Ord er Poesie,

Slig Stiil har Du os skrevet.

Dansk og Latin med Marmor-Ord,

Du talte, saa det Döde leved’.

De bleve hört i Syd og Nord,

Stolt Danmarks Moderhjerte bæved’.

Den yngste Kreds Du om Dig seer,

Hvert Öie er en Glædens Kjerte.

Hvo elsker og beundrer meer,

End just det unge Hjerte!