Vor Junker kom i Skoven, der Grethe han saae,

hun gik og samled’ Jordbær, hun trak dem paa Straae,

de modneste, de bedste, hvert friskt sødt,

»ei Grethelil!« saa talte han, »det var jo heldigt mødt,

jeg vil hjælpe med at plukke!«

»Det rødeste, det bedste, jeg fandt denne Stund,

det sødeste, meest friske, det groer paa din Mund,

du veed ei selv din Rigdom, jeg seer den,

og derfor vil jeg hjælpe dig, jeg er en ærlig Ven,

jeg vil hjælpe med at plukke!«

I Skoven stod en Slaaentjørn, den hørte derpaa,

før Junkeren det vidste, i Tjørnen han laae,

og Grethe løb, hun smiilte: »jo, jo Tak!«

den Slaaentjørn havde tornet Green, og alle Torne stak:

»jeg vil hjælpe med at plukke!«