H.C. Andersen

[uden fælles titel]

Slaaentjörnen

Vor Junker kom i Skoven, der Grethe han saae,

hun gik og samled’ Jordbær, hun trak dem paa Straae,

de modneste, de bedste, hvert friskt sødt,

»ei Grethelil!« saa talte han, »det var jo heldigt mødt,

jeg vil hjælpe med at plukke!«

»Det rødeste, det bedste, jeg fandt denne Stund,

det sødeste, meest friske, det groer paa din Mund,

du veed ei selv din Rigdom, jeg seer den,

og derfor vil jeg hjælpe dig, jeg er en ærlig Ven,

jeg vil hjælpe med at plukke!«

I Skoven stod en Slaaentjørn, den hørte derpaa,

før Junkeren det vidste, i Tjørnen han laae,

og Grethe løb, hun smiilte: »jo, jo Tak!«

den Slaaentjørn havde tornet Green, og alle Torne stak:

»jeg vil hjælpe med at plukke!«

[uden fælles titel]

Først kendte tryk som nr. tre og fire i Fire Sange for Een Syngestemme med Accompagnement af Pianoforte componerede og Hans Kongelige Höihed Prinds Gustaf til Sverrig og Norge, Hertug af Apland underdanigst tilegnede af H.S.

Lövenskjold. BFN 556-557

Tekstrettelser i forhold til trykforlægget

141,5friskt sødt, < friskt sødt
141,10seer den, < seer den
141
Slaaentjörnenslåenbusken.
Junkerung adelsmand, herremandssøn.
Stentenovergangen over et gærde.
Fjelfjæl; bræt.

Del

[Sassy_Social_Share]